Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kina - Historie - IX. K. som Republik - Litt. - Kina-Alkaloider, se Kinabaser - Kina-Bark (cortex chinæ)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde i Juli ladet vælge et nyt Parlament, der
naturligvis var ham følgagtigt; men det
erklæredes straks ulovligt af det gl., som fortsatte
sine Møder i Kanton. Efterhaanden vandt den
mere forsonlige Retning indenfor Nordpartiet
Overtaget, bl. a. støttet af den nye Præsident
Hsu-sji-Tsjang, der tiltraadte sit Embede
Oktbr 1918. Ogsaa de allierede Magter
tilskyndede Peking-Regeringen til at forhandle med
Syden. Der kom da en Art Fredskonference i
Stand i Shanghai i Febr 1919, og selv om den
ikke kom til noget Resultat, undlod man dog at
genoptage Borgerkrigen. I øvrigt forblev
Forholdene som hidtil, hver Provinsregering
handlede paa egen Haand med liden ell. ingen
Hensyntagen til Peking.
Imidlertid var Fredskonferencen aabnet i
Paris, hvor K. straks forelagde
Shantungspørgsmaalet. Støttet til hemmelige
Aftaler fra Beg. af 1917 med de allierede
Hovedmagter og en K. den 24. Septbr 1918 aftvunget
Overenskomst krævede Japan at indtræde i
Tysklands Rettigheder. De Forenede Stater var
paa K.’s Side, men Præsident Wilson
formaaede ikke at hindre Uretfærdigheden, saa at
Versaillesfreden af 28. Juni 1919 blankt opfyldte
alle Japans Krav. Offentliggørelsen af
Traktatudkastet rejste en Storm af Harme over hele
K., og de kin. Befuldmægtigede nægtede at
underskrive Fredstraktaten. I St. indlededes en
langvarig Boycotning af de jap. Foretagender,
og i Beg. af Aug. vedtog Pekingparlamentet en
Lov om, at Krigstilstanden mellem K. og
Tyskland var ophørt. Jan. 1920 tilbød Japan at
forhandle om Shantungspørgsmaalet, men
Stemningen i K. syntes at foretrække en Henskyden
af Sagen til Folkenes Forbund ell. til en
Konference mellem Magterne, hvor man vilde have
Fordelen af de Forenede Staters Støtte.
Med Tyskland sluttedes en Fredstraktat af
20. Maj 1920, hvorved Tyskland opgav sine
Konsulers Domsmyndighed, og tyske Ejendomme
beslaglagte i K. skulde tilbagegives de tidligere
Ejere, mod at Tyskland betalte deres halve
Værdi med 4 Mill. Sølvdollars og Resten i kin.
Jernbaneobligationer. For K.’s indre Forhold
bragte Aarene 1920—21 ingen Bedring.
Centralregeringen i Peking har kun ringe Myndighed
udover de nærmeste Provinser. Fra Kanton
herskede Sydregeringen (Sun-jat-sen) i Provinsen
Kwangtung og erobrede i Slutn. af Aaret
Kwangsi. De 3 Mantshu-Provinser og en Del af
Peking-Provinsen, Tsjili, beherskedes af en
General Tsjang-tso-lin, Centralprovinserne
Hunan, Honan og Hupeh af en General Wu-pei-fu.
I de store Sydvestprovinser Jynnan og
Sze-tsjuan findes rent Militærstyre. I Beg. af 1922
bestod c. 12 forsk. Regeringer, der alle
modarbejdede ell. bekrigede hverandre, medens
Befolkningen tyranniseredes og udplyndredes.
Finansvæsenet er under disse Forhold i en sørgelig
Uorden. Told og Saltskat er pantsat, og de alm.
Skatter opkræves af den milit. Styrer i
Provinserne, uden at Pekingregeringen ser noget
deraf. De opløste Forhold svækkede i høj Grad
den kin. Regerings Stilling paa den af
Præsident Hughes sammenkaldte
Afrustnings-Konference i Washington (Novbr 1921—Febr 1922).
Paa Konferencen blev der truffet Aftaler om
Bevarelsen af milit. og geogr. status quo ved
Stillehavet, om den aabne Dørs Politik i K.
m. m. Ogsaa Shantungspørgsmaalet afgjordes
ved en Traktat af 4. Febr 1922 mellem K. og
Japan, der tilsyneladende indvilligede i en Art
Overdragelse af Kiautshau til K., dog med
vigtige Forbehold og Betingelser, der kunde gøre
Overdragelsen illusorisk. Efter Verdenskrigens
Ophør staar K. mindre vaabenløst over for
Japan, der af Hensyn til de andre Magter maa
lægge Baand paa sin Lyst til at være Formynder
for K. April 1922 indgik Tsjang-tso-lin og
Sun-jat-sen Forbund mod Wu-pei-fu, der hurtigt og
beslutsomt fordrev Tsjang fra Peking, lod
danne ny Regering og overdrog Li-juan-hung
Præsidentværdigheden. Samtidig blev Sun fanget
af en lokal General og Kantonregeringen
opløst. (Litt.: Du Mailla, Histoire
générale de la Chine [12 Bd, Paris 1777—83];
K. Gützlaff, A Sketch of Chinese
History [2 Bd, Lond. 1834, bearbejdet af K. F.
Neumann, Stuttg. 1847]; Ch. Gützlaff,
China Opened [2 Bd 1838]; K. F. Neumann,
»Ostasiatische Geschichte vom ersten
chinesischen Kriege bis zu den Verträgen [1840—60]«
[Leipzig 1861]; Wilson, Gordon’s Campaigns
and the Taiping Rebellion [1868]; Strauss, La
Chine, son histoire et ses ressources [Bruxelles
1874]; H. A. Giles, Historie China [Lond.
1882]; Boulger, History of China [3 Bd,
Lond. 1881—84]; W. F. Mayers, The Chinese
Government [3. Udg. Shanghai, 1897]; H. A.
Giles, Chinese Biografical Dictionary [1897]
og China and the Chinese [1902]; Williams,
The Middle Kingdom [2 Bd 1899]; R. K.
Douglas, China [1901, Story of the Nations];
Cordier, Histoire des Relations de la Chine [3
Bd, Paris, 1902]; F. Brinkley, Japan and
China [12 Bd 1903—04]; H. B. Morse, The
Trade and Administration of the Chinese
Empire [Shanghai 1908]; Bland and
Backhouse, China and the Empress Dowager
[1910]; Ku Hung-Ming, »Chinas
Verteidigung gegen Europäische Ideen« [1911]; O.
Franke, »Ostasiatische Neubildungen« [1911];
de Fontenay, »Østasiens Historie efter 1600«
[Folk. Hist. Bd VII, 1912]; Heinrich
Hermann, »Chinesische Geschichte« [1912]; Wilh.
Schüler, »Abriss der neueren Geschichte
Chinas« [1912]; Bland, Recent Events and
Present Policies in China [Lond. 1912]; J.
Henningsen, »Kina under Forvandlingens Tegn«
[1913]; Frederick Mc Cormick, The
Flowery Republic [1913]; Bland, Li
Hung-Chang [1917]; E. H. Parker, China her
History, Diplomacy and Commerce [2. Udg.
1917); Sih-Gung Cheng, Modern China, a
Political Study [Oxford 1919]; Hsu
Shih-Chang, China after The War [Peking 1920];
A. Vissière, Le Gouvernement de la
République Chinoise [Journal Asiat. 1922]).
F. de F.
Kina-Alkaloider, se Kinabaser.
Kina-Bark (córtex chinæ) er Bark af
Arter og Bastarder af Slægten Cinchona, som har
hjemme paa Andesbjergene fra vestlige
Venezuela til sydligste Bolivia. Træerne vokser
spredt enkelt- ell. gruppevis i Urskovene paa
Bjergenes østlige Affald. Indsamlingen
foretages af Indfødte, saakaldte Cascarilleros. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
