Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kind (gena) - Kindbenet - Kindborg, 1) John Ludvig - Kindborg, 2) Hedvig Emilia, f. Erdman - Kinderpulver (tysk), Børnepulver - Kindi, 1) Abn Jusuf Jakub - Kindi, 2) Abu Umar al-K. - Kindkæde, se Hovedtøj - Kindtand, se Tænder - Kineas (Cineas) - Kineit, et Sprængstof - Kinematik og Kinetik (gr.) - Kinematograf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Paavirkning gennem fine Nervetraade, der
staar i Forbindelse med Muskeltraadene i
Karrenes Vægge, og som træder i Virksomhed f.
Eks. ved Indvirkning af
Temperaturforandringer. Ogsaa under Sindsbevægelser sker en
Pirring af disse Karnerver med tilsvarende
Forandring af Hudens Blodfylde, hvilket man som
bekendt lettest iagttager paa K. (»Rødmen«,
»Blegnen«), skønt tilsvarende Forandringer
sikkert ogsaa finder Sted paa større ell. mindre
Dele af Legemets øvrige Hud.
S. B.
Kindbenet, os zygomaticum (se Hoved,
Fig. 4, o), er en lille, uregelmæssig firkantet
Knogle, som begrænser Øjenhulen nedad og
udadtil, og som bagtil i Forbindelse med
Tindingebenets Kindbue gren danner Kindbuen
(arcus zygomaticus), der som en smal Benbro
spænder over Tindingegruben, hvor den
opstigende Gren af Underkæben samt forsk. af de
til denne hæftede Tyggemuskler har deres
Plads.
S. B.
Kindborg [’t∫indbårj], 1) John
Ludvig, sv. Landskabsmaler, i 30. Jan. 1861, d.
4. Jan. 1907 i Sthlm. K. var Elev af Perséus,
Akademiet i Sthlm 1879—82 og Törnå; dennes
Indflydelse spores i hans Kunst. K. valgte
særlig Vermland og Mälarens Omegn til Emner.
Sthlm’s Nationalmuseum ejer en
»Vinterstemning« og »Utsigt af Sthlm från söder« (1892).
Til det danske Kongepar, Frederik VIII og
Dronning Louise, malede han ved deres
Sølvbryllup Slottene i Sthlm, Haga, Ulriksdal og
Gripsholm, 1895 for Kejser Vilhelm
»Hohenzollern på Strömen«. — 2) Hustruen Hedvig
Emilia, f. Erdman, f. 2. Maj 1865, har
ydet dygtige Træsnit.
A. Hk.
Kinderpulver (tysk), Børnepulver.
Kindi, 1) Abn Jusuf Jakub, arab.
Polyhistor, bekendt under Tilnavnet »Arabernes
Filosof«, levede i Bagdad i 9. Aarh. K.
arbejdede dels som Oversætter af gr. Værker, dels
som selvstændig Forf. paa den filosofiske,
matematiske og medicinske Videnskabs Omraade.
Han støttedes i sin Virksomhed af de
abbasidiske Kalifer og var umaadelig frugtbar (den
langt overvejende Del af hans Skr er nu tabte),
men lidet original og har mest Bet. som den,
der satte Aristoteles i Højsædet i den
orientalske Videnskab. (Litt.: Flügel, »Al-Kindi,
genannt der Philosoph der Araber« [Leipzig
1857]).
2) Abu Umar al-K., Forf. af fl. historiske
Skr. Af disse er en historisk-topografisk
Beskrivelse af Ægypten bevaret i et,
sandsynligvis af hans Søn besørget Udtog (udg. med
Overs. af Østrup i »Oversigt over det kgl.
danske Videnskabernes Selskabs Forhandl.«, 1896).
J. Ø.
Kindkæde, se Hovedtøj.
Kindtand, se Tænder.
Kineas (Cineas), en Thessaler, der tjente
Kong Pyrrhos af Epeiros som Diplomat og
ledsagede ham paa hans Krigstog. Han var en
anset Taler, Discipel af Demosthenes og
Tilhænger af den epikureiske Filosofi. Da Pyrrhos 280
f. Kr. havde slaaet Romerne ved Siris, sendtes
K. til Rom for at tilbyde dem Fred, men hans
Tilbud afvistes, og K. blev i høj Grad
imponeret af det romerske Senats værdige
Holdning.
H. H. R.
Kineit, et Sprængstof, bestaaende af
Skydebomuld i de lavere Nitreringsgrader opløst i
Nitrobenzin, til hvilken Opløsning der, for at
gøre den mindre brisant, sættes salpetersur
Kali ell. salpetersur Ammoniak og
Svovlantimon.
H. H.
Kinematik og Kinetik (gr.).
Bevægelseslæren behandlet rent geometrisk kaldes
Kinematik. Tager man Hensyn til Legemernes
gensidige Virkning paa hverandre, kaldes
Bevægelseslæren Kinetik, og naar man tager
særlig Hensyn til Kraft som Aarsagen til
Bevægelse, kaldes den Dynamik (smlg.
Bevægelse). (Jvfr.: Maxwell, Matter and
Motion, S. 33).
K. S. K.
Kinematograf (gr.), et af Brødrene Lumière
1895 indrettet Apparat til at optage og gengive
Seriebilleder (se Fotografi). Det er
fremkommet omtr. samtidig med Edison’s Kinetograf
og Kinetoskop og har stor Lighed med disse,
men adskiller sig fra dem ved, at det samme
Apparat bruges, saavel naar man optager, som
naar man fremviser Billederne. Man optager
hurtig en Mængde Billeder af den samme
bevægelige Genstand, altsaa i lidt forsk.
Stillinger. Negativerne optages paa en lang, 34 mm
bred Strimmel Celluloid, og selve Billederne er
18 X 24 mm. De 5 mm paa hver Side af
Billedet er gennemhullede; et Tandhjul griber
ind i disse Huller og sikrer Filmens jævne
Gang. Efter den negative Film kopieres positive
Kopier paa en lgn. Strimmel, og disse kan ved
Hjælp af et Projektionsapparat vises
forstørrede paa en hvid Skærm. Naar alle Billederne
efterhaanden viser sig nøjagtig paa det samme
Sted af Skærmen i den Orden, hvori de er
optagne, og omskiftes med passende Hurtighed,
saa vil det se ud, som om man kun saa et
eneste levende Billede. Man kan ogsaa lade
Omskiftningen foregaa langsommere, saa at
man lettere kan iagttage Bevægelsen ell. de
enkelte Stillinger. De gode Apparater til
Fremstilling og Fremvisning af levende Billeder er
kostbare; men efter det samme Princip har
man ogsaa indrettet en stor Mængde simple og
billige Apparater.
Foruden til Underholdning anvendes de
levende Billeder nu meget til Undervisning og i
kulturelle Øjemed. For at vise Planters Vækst
ell. en Blomsts Udspring har man ladet
Optagelsesapparatet staa dagevis over for den
paagældende Plante, og med Timers Mellemrum
har man taget Optagelser. Fremføres disse
Billeder senere som alm. levende Billeder, ser
man tydeligt Plantens Udvikling.
Farvning af de levende Billeder er hidtil
mest sket ved Indlægning af Farve i hvert
enkelt Billede med Pensel, men dette
Haandarbejde er selvfølgelig meget tidsrøvende og
vanskeligt at faa godt. Drejer det sig om en
enkelt Tone over hele Billedet, f. Eks. Maaneskin,
Ildebrandsvirkning e. l., bades hele Filmen i
et Farvebad.
Man har ogsaa forsøgt at optage 3 Films paa
een Gang, efter Trefarvefotografi-Princippet (se
Farvefotografi) og projicere de 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
