Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kishm - kisil - Kisil Arvat - Kisil basch - Kisil Irmak - Kisil Klim - Kisil Usen - Kis-Kullesi - Kis-Körös - Kislar-Aga - Kislev - Kisljar - Kislovodsk - Kismaju - Kismet - Kison - Kiss, August - Kiss, Josef
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Perlefiskeri. Hovedstaden K. paa den østlige
Spids af Øen har c. 5000 Indb.
M. V.
kisil (tyrk.) betyder »rød«, Ordet forekommer
som Sammensætning i en Mængde orientalske,
navnlig geogr. Egennavne.
J. Ø.
Kisil Arvat, russ. Militærpost i Transkaspien
ved Foden af Kuren Dagh, Station paa den
transkaspiske Bane, c. 1000 Indb.
M. V.
Kisil basch [-ba∫] (tyrk. ɔ: Rødhoved) var
et Tilnavn, som blev givet visse shiitiske
Stammer i Persien p. Gr. a. deres røde
Hovedbedækning, deriblandt særlig de turkmeniske
Kadjarer, hvortil det nu i Persien regerende
Dynasti hører. Ogsaa ved Eufrats midterste
Del bor en turkmenisk Stamme, som bærer
dette Tilnavn.
J. Ø.
Kisil Irmak (Kysyl Irmak, den røde
Flod, Oldtidens Halys), Lilleasiens største
Flod, udspringer paa Køsse Dagh, flyder først
mod SV., derefter i en stor Bue mod N. og
NØ. og udmunder efter et c. 900 km langt Løb
i det sorte Hav mellem Sinob og Samsun.
Flodens Længde er 5 Gange saa stor som
Afstanden mellem Kilden og Mundingen. K. er ganske
uskikket til Sejlads, da den om Sommeren kun
fører meget lidt Vand. Om Vinteren svulmer
den derimod op til en rivende Strøm. Vandet
har en salt Smag (deraf Oldtidens Navn),
hvilket stammer fra nogle saltførende Jordlag,
som Floden løber igennem i Nærheden af
Sivas.
M. V.
Kisil Klim (Kysyl Kum, røde Sand),
Sandørken i Centralasien Ø. f. Aral-Søen
mellem de nedre Løb af Amu og Sir, bestaar af
utallige Sandklitter af meget finkornet Sand,
dels helt ubevoksede, dels bevoksede med
Klitgræsser og Ørkenbuske. Grundvandet ligger i
en Dybde af kun 2—3 m.
M. V.
Kisil Usen, Flod i det nordvestlige Persien,
udspringer i Prov. Ardilan, flyder mod NØ. i
en stor Bue, gennembryder ved Mandshil
Elbur-Kæden og udmunder i Prov. Gilan i det
kaspiske Hav. K. er ikke sejlbar.
M. V.
Kis-Kullesi (Pigetaarnet,
Leander-Taarnet), Fyrtaarn ved Skutari paa den
lilleasiatiske Kyst af Konstantinopel-Strædet.
M. V.
Kis-Körös [’ki∫-Körö∫], Flække i det ung.
Komitat Pest, ved Jernbanelinierne
Budapest—Maria Theresiopel, har (1910) 12000 magy. Indb.
I K. er den magy. Digter Alex. Petöfi født, i
Omegnen findes betydelig Kvæg- og Faareavl.
G. Ht.
Kislar-Aga (tyrk. ɔ: Pigernes Herre) var
Titlen paa den sorte Eunuk, der havde
Overopsynet med alle i Sultanens Palads tjenende
Negerslaver. Navnlig i ældre Tid, hvor
Haremsintrigerne ofte var de afgørende Faktorer
i det osmanniske Riges Politik, var K.-A. i
Besiddelse af stor Indflydelse. K.-A. tituleredes
»Hans Højhed« og havde som Serailets
øverste Embedsmand Rang med en Storvesir.
J. Ø.
Kislev, Jødernes 9. Maaned, nærmest
svarende til vor December.
Kisljar, By i Kaukasien, i Terek-Provinsen,
ligger i Terek-Deltaet, og har 7000 Indb., 4
russ., 4 armeniske, en rom.-kat. Kirke, 6
Moskeer. Indbyggerne lever af Havedyrkning og
Vinavl, desuden drives Silke- og
Bomuldsvæveri.
M. V.
Kislovodsk [kis£a’våtsk], et for sine hede
Mineralkilder berømt Badested i Kaukasien,
Terek-Prov., ligger i smukke Omgivelser 793
m o. H. ved en Biflod til Podkumok. En
Jernbane fører fra K. til Mineralnya Vody ved den
ciskaukasiske Jernbane.
M. V.
Kismaju [-’ju.], Havnestad paa Kysten af
britisk Østafrika, kort S. f. Mundingen af Djub,
har 9000 Indb., for største Delen Somalier. I K.
blev 1836 den Rejsende Jühlke myrdet.
C. A.
Kismet (arab. ɔ: det tildelte), den
muhammedanske Betegnelse for den af den
uafvendelige Skæbne tildelte Lod.
J. Ø.
Kison, hebr. qishon [kri.∫o.n], nu nahr
el-muqatta’ Flod, der udspringer ved Gilboa
og løber gennem Jizreel-Sletten langs Karmel,
til den udmunder i Akka-Bugten i sumpede
Egne. Om Sommeren er dens øvre Løb tørt,
om Vinteren oversvømmer den store Dele af
Sletten.
J. P.
Kiss [kes], August, tysk Billedhugger, f.
11. Oktbr 1802 i Paprotzan (Øvreschlesien),
d. 24. Marts 1866 i Berlin. Hans Uddannelse
foregik paa Berlins Kunstakademi, herefter
under Rauch og Tieck; den Rauch’ske
Indflydelse blev den overvejende. Efter at have
syslet med dekorativ Reliefplastik og efter
Schinkel’s Udkast paa egen Haand naaede han
allerede 1839 sit kunstneriske Højdepunkt med
»Amazone i Kamp med en Tiger«, der snart
gjorde ham berømt, 1842 udførtes i Marmor
for Kong Ludvig i München og støbtes i Bronze
for Berlin (foran Mus.); det ejendommelige
i denne Gruppe: det stærkt momentane, men
harmoniske i Bevægelsen kommer vel ogsaa,
om end dæmpet, frem i hans senere
Produktion (»Michaels Kamp med Dragen« i
Babelsberg, den kolossale »Skt Georg« i Berlins
Schlosshof, en Amazonestatuette), men klinger kun
svagt igen i hans officielle Monumentalværker
af Rauch’sk Stil: Frederik den Store’s
Rytterstatue (1847, Breslau), Statuer af Frederik
Vilhelm III i Potsdam og (til Hest) i Königsberg,
af Beuth (Berlins Bygningsakademi), af
Schwerin og Winterfeld paa Berlins Wilhelmsplatz
m. m. K., der havde været Lærer i Ciselering
og i Modelering for Gengivelse i Bronze,
arbejdede hovedsagelig for Bronzestøbning. I
Marmor skabte han det Rauch’ske Gravmæle
over Grevinde Henckel v. Donnersmark;
Nationalgaleriet i Berlin ejer bl. a. hans
Selvportræt (Marmorbuste) samt den store, af Bläser
fuldendte Marmorgruppe »Tro, Haab og
Kærlighed«.
A. Hk.
Kiss [kiз], Josef, ung. Digter, f. 1843. Efter
fl. Vandreaar som Lærer og Journalist kom han
til Temesvar, hvor han blev Notar for den jød.
Menighed. Hans første digteriske Forsøg (1868)
faldt til Jorden; men da han 1878 udgav sine
samlede Digte, vandt de alm. Bifald, især hans
Ballader, hvis Emner er hentede fra de jød.
Sagn ell. fra de jød.-magy. Samfundslag. Hans
Digte oversattes paa Tysk af Steinbach (1886)
og af Neugebaur (1887). Han har ogsaa udgivet
et Bd religiøse Digte for Israelitter (1888) og er
siden 1890 Redaktør for den belletristiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
