Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjeldsen, Johan - Kjeldsen, Niels - Kjellberg, Johannes Frithjof - Kjellberg, Knut - Kjellén, Johan Rudolf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kjendtmand og Islods med talrige videnskabelige
Ekspeditioner, bl. a. 1882 med den østerr. meteor.
Ekspedition til Jan Mayen og 1893 med en russ.
Ekspedition til Jenisseisk, og ledede selvstændigt
fl. Redningsekspeditioner. Under Wellman’s
Polarekspeditioner var K. Fører for hans Skib
»Frithjof«. Han kendte alle Ishavets
tilgængelige Egne fra Grønland til Sibiriens Kyster som
ingen anden i hans Samtid og gjorde
derigennem Videnskaben store Tjenester.
(K. V. H.) Wt. K.
Kjeldsen, Niels, dansk Dragon, f. 4. Febr
1840 paa Bæksgaard i Give Sogn, blev 1863
indkaldt til Tjeneste ved 6. Dragonregiment. 28.
Febr 1864 kom han under en Forpostkamp med
en overlegen Afdeling »røde Husarer« N. f.
Blaakjær Skov paa Landevejen Kolding—Vejle til
at staa ene lige overfor 3 af disse. Han vilde
ikke give sig til Fange og slog tappert fra sig.
Saa saaredes han i højre Arm, men vedblev
dog at forsvare sig med Sablen i den venstre
og Tøjlerne i den højre Haand, indtil en
preussisk Officersaspirant (Grev Lüttichau) skød ham
ned. 18. Oktbr 1891 indviedes et Mindesmærke
for ham, rejst paa Foranledning af Kolding og
Omegns Forsvarsbrødreforening paa det Sted,
hvor han faldt. I Anledning af Prof. F.
Henningsen’s Maleri af denne Kamp 1901 udgav
Prof. Karl Larsen 1902 et Skrift, støttet paa
Meddelelser af Lüttichau, der blot skulde være
kommet sine Kammerater til Hjælp. Dette blev
Indledningen til en heftig Fejde for og imod
K., hvori deltog Historikere og Officerer.
Billedet, der var ophængt paa
Frederiksborgmuseet, er senere blevet magasineret paa
Slottet.
P. Nw.
Kjellberg [’t∫ælbærj], Johannes Frithjof,
sv. Billedhugger, f. i Jönköping 5. Febr 1836,
d. 16. Decbr 1885. K., Elev af Kunstakademiet
og Molin, rejste, efter 1859 at have vundet den
kgl. Medaille, 1860 til Udlandet, over Kbhvn
(hvor han grebes stærkt af Thorvaldsen’s
Kunst) og Berlin til Paris; der modelerede han
den lille Gruppe »Den saarede Fader« og
Frisen »Drenge springer Buk«. Under
Rom-Opholdet 1862—68 var den langsomt og
selvkritisk arbejdende Kunstner væsentlig sysselsat
med den af Antikken paavirkede Gruppe »Faun
leger med en yngre Broder« (1869 købt af den
sv. Stat, som derefter bestilte Arbejdet i
Marmor). Hjemvendt til Sverige, hvor han 1868
blev Akademimedlem, 1873 ordinær
Akademiprofessor og derefter kgl. Hofbilledhugger,
udførte han mest Portrætbuster og Relieffer,
saaledes fl. større af dekorativ Natur: »Kristus
mellem Skt Lars og Skt Knud« over
Lund-Domkirkens Portal og det 57,5 m lange
»Jernindustriens Historie« paa Sthlm’s Jernkontor;
i øvrigt ogsaa en Del Statuetter, prægede som
al K.’s Kunst af megen Stilfølelse: »Tiggende
Barn«, »Dreng og Kat«, fl. med en interessant
Behandling af nordiske Emner: Tyr, Ingeborg
m. m. Hans Hovedværk er Linné-Statuen (med
4 allegoriske Figurer ved Fodstykket) i
Humlegaarden i Sthlm, fuldført Kunstnerens
Dødsaar.
A. Hk.
Kjellberg [’t∫ælbærj], Knut, sv.
Folkeoplysningsmand og Politiker, f. 9. Apr. 1867 i
Göteborg, d. 25. Marts 1921. Han blev Student 1886,
Cand. med. 1894 og tog den med. Doktorgrad
1901. 1911 udnævntes han til Prof. i Anatomi
ved Konsthögskolan i Sthlm. — Til praktisk
Lægevirksomhed fik den rastløst energiske
Mand aldrig Tid. Endnu som Student havde
han med levende Interesse taget Del i
Arbejdet for Udbredelse af Folkeoplysning og
Kendskabet til den sociale Hygiejne og dens Krav.
1903 blev han Formand for
»Folkbildningsförbundet« og nedlagde i dettes Tjeneste et
frugtbart organisatorisk Arbejde. Som
Foredragsholder har han fra lægevidenskabeligt
Standpunkt uden Fanatisme virket navnlig for
Afholdssagen behandlet som socialt Spørgsmaal,
idet han betonede Alkoholmisbrugets
Sammenhæng med manglende Oplysning og
Kulturinteresser. 1905—11 og 1918—20 var han Medlem af
Rigsdagen for Sthlm’s anden Kreds. Han
tilhørte her den socialt stærkt radikale Fraktion,
men tog bestemt Afstand fra
Socialdemokraterne. K. var en fortræffelig Taler og Debattør.
Juni 1908 efterfulgte han Dr. A. Nyström som
Direktør for Sthlm’s Arbejderinstitut. Ogsaa
som Sekretær og siden Formand i det højt
ansete Selskab »Idun« toges hans spillende Vid og
rige Lune flittigt i Brug. Men mest maa
fremhæves hans Virksomhed i
»Folkbildningsförbundet«, hvor alle Traade i sv.
Folkeoplysningsarbejde løber sammen. K. har gennem denne
Institution gjort et aldeles enestaaende
Arbejde for sit Land. Det lykkedes ham ogsaa at gøre
»arbetarinstitutet«’s Foredragsrækker stadig
mere søgte. Foruden at lede disse store
Foretagender naaede han bestandig at holde Foredrag
rundt om i alle Egne af Sverige. Ofte hentedes
han ogsaa til Udlandet, og i Trætheden efter et
saadant Besøg naaede Døden ham i Jämtlands
Bjerge.
A. M. D.
Kjellén [t∫æ’le.n], Johan Rudolf, sv. hist.
og statsvidenskabelig Forf., f. i Torsö i
Vestergötland 13. Juni 1864, Student 1880, Docent i
Statsvidenskab 1890, Dr. phil. 1891, s. A. Lærer
i Statsvidenskab og siden 1893 desuden i
Geografi ved Göteborgs Højskole, 1901 Prof. i
Statsvidenskab og Statistik smst., siden 1916
Skytteansk Prof. ved Upsala Univ., 1905—08 Medlem
af Rigsdagens Andet Kammer, 1909—17 af
Første Kammer. Af K.’s videnskabelige Skr,
der ofte er prægede af Skarpsyn, men stundom
ogsaa bærer Vidnesbyrd om Forfatterens
Tilbøjelighed til en vis konstruerende
Tilrettelægning, skal nævnes: »Om Eriksgatan« (1888),
»Studier rörande ministeransvarigheten« (1890),
»Den nationella karaktären i 1809 års
grundlagsstiftning« (i »Hist. Tidskr.« 1893),
»Riksrättsinstitutets utbildning i Sveriges historia«
(1895), »Inledning till Sveriges geografi« (1900),
det betydelige, i nordisk Litteratur hidtil
enestaaende politisk-historiske Værk
»Stormagterna. Konturer kring samtidens storpolitik« (2
Bd, 1905, 3. Opl., 4 Bd, 1914), der fængsler ved
sin Idérigdom, Originalitet og Evne til at
beherske et overvældende Stof; »Sveriges
jordskalf« (1900), »Politiska handböcker«, I—IV
(1914—17). Han har her søgt at opbygge en
hel ny Videnskab, Geopolitikken, paa Grundlag
af Undersøgelser over den Paavirkning, som
har været udøvet og stadig udøves paa de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
