Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjøbenhavn (Alm. Beskrivelse) - Kjøbenhavn (Kommunalforhold)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skole, Sundhedstropperne m. v., endvidere
Søofficerskorpset og Flaadens Mandskab. — K.
danner 1. Landstingskreds og vælger 25
Folketingskandidater i 3 Storkredse. Den hører til 1.
Udskrivningskreds, 1. Lægd.
B. Tengnagel Jørgensen.
Kommunalforhold.
Ved K.’s Privilegier af 24. Marts 1659 og 24.
Juni 1661, der i fl. Henseender gav Staden en
begunstiget Stilling fremfor Købstæderne, blev
ogsaa Spiren lagt til K.’s nuv. kommunale
Forfatning, idet Privilegierne bestemmer, at
»Præsident, Borgemestre og Raad med Borgerskabet
maa udlægge 32 af de bedste og fornemste
Borgere i Staden, hvilke tillige med Præsidenten,
Borgemestre og Raad, Stadens og Menighedens
Bedste, saavel som dens Indtægt og Udgift,
efter Tidens Beskaffenhed kan overveje og
derom handle og slutte«. Om kommunalt
Selvstyre blev der dog i lange Tider ikke Tale, da
den praktiske Udførelse af Programmet i
Overensstemmelse med Tidens hele Opfattelse var
ganske bureaukratisk. Overpræsidenten,
Borgemestre og Raadmænd tillige med alle
Magistratens Embeds- og Bestillingsmænd udnævntes af
Kongen, og Valget af de 32 Mænd, der første
Gang — den 14. Apr. 1659 — blev foretaget af
en Forsamling, bestaaende af Borgemestre og
Raad samt Borgere fra Byens forsk. Kvarterer
og Lavenes Oldermænd og Bisiddere, gled i
Praksis hurtigt over i Magistratens Haand.
Dertil kom, at Kommunalbestyrelsens
Forretningsomraade var stærkt begrænset, idet forsk.
vigtige kommunale Anliggender — saaledes
Fattigvæsen, Brolægnings-, Belysnings-, Brand- og
Vandvæsen — var henlagt til særlige
Kommissioner ell. Direktioner, bestaaende af
Statsembedsmænd og enkelte Repræsentanter for
Magistraten og de 32 Mænd. Paa den anden Side
var Magistraten Indehaver af den alm.
Øvrighedsmyndighed, havde Bestyrelsen af
Overformynderiet, mæglede Forlig i private Trætter
og meddelte Separationsbevillinger til
Ægtefæller (Instr. af 28. Aug. 1795). Da Spørgsmaalet
om Indførelse af en selvstændigere
Kommunalforvaltning efter Provinsialstændernes
Oprettelse kom under Overvejelse, blev Frugten
heraf for K.’s Vedk. Frd. af 1. Jan. 1840, der i § 1
bestemmer, at den kgl. Residensstad K.
fremdeles som hidtil skal være en fra den i
Danmark sædvanlige Inddeling i Amter og al deraf
flydende Forbindelse med de øvrige Købstæder
og sammes Overøvrigheder aldeles undtagen
Kommune, der bestyres af en Magistrat i
Forbindelse med dens Borgerrepræsentanter alene
under Tilsyn af det danske Kancelli og Kongens
eget Overtilsyn. I Overensstemmelse med den
under 24. Oktbr 1837 udkomne Frd. om
Købstædernes økonomiske Bestyrelse var Forholdet
mellem Magistrat og Borgerrepræsentanter
ordnet saaledes, at hver for sig forhandlede og
tog Beslutning om de foreliggende Sager, og i
Tilfælde af Uoverensstemmelse skulde
Spørgsmaalet indstilles til Kancelliets Afgørelse. M. H.
t. Magistratens Sammensætning skete den
Reform, at Valget af Raadmænd blev overdraget
til Borgerrepræsentanterne, dog paa kgl.
Approbation. Af større Bet. var det, at
Borgerrepræsentanterne, hvis Antal forøgedes til 36, blev
Genstand for egl. Valg, men
Valgretsbetingelserne var meget strenge, idet der krævedes
Borgerskab i Forbindelse med en Skattecensus. De
valgberettigede Borgere med Undtagelse af
Magistratens Medlemmer var ogsaa valgbare,
men det halve Antal Borgerrepræsentanter
skulde altid bestaa af Grundejere. Efter den fri
Forfatnings Indførelse blev det en af
Lovgivningsmagtens Opgaver at gennemføre
Grundlovens Tilsagn om kommunalt Selvstyre, og et af
de første Resultater paa dette Omraade blev L.
af 4. Marts 1857, der udvidede
Kommunalbestyrelsens Kompetence og paa forsk. andre vigtige
Punkter ændrede Frd. af 1. Jan. 1840, hvis
Regler i øvrigt skulde forblive i Kraft,
forsaavidt de ikke var i Strid med Lovens
Bestemmelser. Frd. af 1840 og Loven af 1857 i
Forbindelse med Vedtægten af 30. Decbr s. A. danner
saaledes Grundlaget for K.’s nuv. kommunale
Forfatning, men den fremskridende
demokratiske Udvikling har i de senere Aar medført
adskillige Ændringer af væsentlig Bet. Saaledes er
der ved L. Nr 237 af 8. Maj 1917 givet ny
Regler om Valg af Borgemestre og Raadmænd, og
Valgloven af 23. Decbr 1865, iflg. hvilken
Valgretten til Borgerrepræsentationen skulde
tilkomme de Folketingsvælgere, der var sat i Skat af
en vis Skatteindtægt, er blevet afløst af den
kommunale Valglov Nr 79 af 20. Apr. 1908, der
har indført alm. og lige Valgret for Mænd og
Kvinder. Efter de nugældende Regler bestaar
Magistraten af en af Kongen udnævnt
Overpræsident og 5 af Borgerrepræsentanterne efter
Forholdstal for 8 Aar valgte, lønnede og
pensionsberettigede Borgemestre og lige saa mange
paa samme Maade og for samme Tid valgte
lønnede, men ikke pensionsberettigede
Raadmænd. Magistratens Forretningsomraade
omfatter ligesom tidligere baade
Øvrighedsforretninger og de egl. kommunale Anliggender.
Overpræsidenten fører som Formand for Magistraten
Forsædet i dennes Møder. I Henhold til Loven
af 4. Marts 1857 skulde hans Stemme gøre
Udslaget i Tilfælde af Stemmelighed, men dette er
bortfaldet efter Loven af 8. Maj 1917. Under
hans Forretningsomraade hører foruden alle
Overøvrighedsforretninger navnlig Budget- og
Regnskabsvæsen, Forandringer i Vedtægten
samt i øvrigt Sager af mere alm. Natur. Han
udøver det Staten tilkommende Tilsyn med den
kommunale Forvaltning og har i denne
Egenskab Myndighed til at sætte
Kommunalbestyrelsens Beslutninger midlertidig ud af Kraft, naar
han maatte finde dem ulovlige ell.
fordærvelige for Kommunen. Visse Anliggender af særlig
Bet. afgøres af den samlede Magistrat, men i
øvrigt er Sagerne fordelte mellem 5 Afdelinger,
hver med en Borgemester og en Raadmand i
Spidsen. Under 1. Afdeling hører
Underøvrighedsforretningerne (f. Eks. Næringsvæsen,
Beskikkelse af Værger, borgerlig Ægteforening)
samt Kirke- og Skolevæsen, Legater og
Stiftelser m. v. 2. Afdeling omfatter Kommunens
Finansvæsen, herunder Skattevæsenet. Selve
Skatteligningen foretages dog af selvstændige
Organer’ nemlig Ligningsmændene og
Skatteraadet. Under 3. Afdeling hører
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
