Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjøbenhavns Børs - Kjøbenhavns Fajancefabrik - Kjøbenhavns flyvende Post - Kjøbenhavns Handelsbank - Kjøbenhavns Havn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Handelens og Skibsfartens Udvikling,
Kursnoteringssal, Banklokaler, forsk.
Assurancekontorer m. m. 1879—83 undergik Børsens Ydre en
gennemgribende Restauration ved Prof. Fenger
med en Bekostning af c. 300000 Kr. 1887
ombyggedes den indvendig. (Litt.: G. F. Lassen,
»Bidrag til Børsens Hist.« [1858]; Johs.
Werner, »Børsen 1619—1915« [Kbhvn 1915]).
B. L.
Kjøbenhavns Fajancefabrik, se Aluminia.
Kjøbenhavns flyvende Post, dansk
litterært Ugeblad, udgivet af Ferd. Printzlau og
redigeret af J. L. Heiberg, udsendte sit
første Nummer 1. Jan. 1827. »Heiberg’s Flyvende
Post«, som Bladet kaldtes Mand og Mand
imellem, vakte i Forhold til den ikke lange
Aarrække, i hvilken det bestod, overordentlig
Opmærksomhed og kunde med Rette betragtes
som Organ for den Heiberg’ske Æstetik. Thi
det var i første Rk. Heiberg’s egne
Afhandlinger, som gav Flyvende Post dens store Interesse
og Bet. Eksempelvis kan nævnes fra de første
Aargange hans berømte Anmeldelse af
Oehlenschläger’s »Væringerne i Miklagaard«, der
danner et Grænseskel i dansk Kritiks Historie,
fremdeles hans Afh. »Om den i det offentlige
Liv herskende Tone« o. m. a. — især litterære
Becensioner og Teaterkritikker. For Heiberg
fik Flyvende Post personlig megen Bet.
derved, at han gennem den fik indplantet sin
æstetiske Totalanskuelse i de højest dannede
Kredse, ligesom han gennem Vaudevillerne
havde faaet et sikkert Tag i det bredere
Publikum. Heiberg var dog hverken nogen meget
omhyggelig ell. flittig Redaktør. Vistnok var
næsten hele den fremspirende unge Digterstat
(Chr. Winther, H. C. Andersen, Bagger m. fl.)
repræsenteret med mindre Bidrag, og som
bekendt debuterede Redaktørens Moder Fru
Gyllembourg ogsaa i sin Søns Blad med »Et Brev
fra en Løjtnant til Red. af Flyvende Post«, der
efterhaanden blev til »Familien Polonius«;
senere fremkom her »En Hverdagshistorie« og
»Den magiske Nøgle«; men ofte hjalp Heiberg
sig med Oversættelser af tvivlsom Værdi, ell.
hvad han havde ved Haanden. Skønt Bladet,
der udgik 2 Gange ugentlig, svarede Regning,
meddelte Redaktøren dog sit Publikum i
Slutningsnummeret 1828, at han ønskede 1 Aars
Pause; 1830 udkom Flyvende Post atter
regelmæssig med 3 Nummere om Ugen, men med
den Meddelelse i Aarets sidste Nummer, at det
for Fremtiden blot vilde udkomme
lejlighedsvis med større ell. mindre Mellemrum. I denne
Form udsendtes i ialt 135 »Interimsblade« fra
Beg. af 1834 til Udgangen af 1837.
J. Cl.
Kjøbenhavns Handelsbank stiftedes Marts
1873 med en Aktiekapital paa 12 Mill. Kr og
begyndte sin Virksomhed 18. Apr. s. A. Den
arbejdede sig hurtigt frem til at indtage en
Stilling bl. Landets Hovedbanker med en stor
Kundekreds saavel i Kbhvn som i Provinsen, hvor
den efterhaanden har indrettet 14 Filialer. Ved
gentagne Udvidelser er dens Aktiekapital naaet
op til 50 Mill. Kr, medens dens Reservefond har
naaet en Størrelse af 28 Mill. Kr. Bankens
samlede Balance var 31. Jan. 1922 648 Mill. Kr. Bl.
dens Direktører kan særlig nævnes
Gehejmeetatsraad P. N. Damm, som 1888—1919 var
dens Leder.
C. Th.
Kjøbenhavns Havn er i alt væsentlig
dannet Omkr. et ved Natur og, Kunst dækket,
henved 8 km langt Farvand mellem Sjælland og
Amager og en Del Holme paa begge Sider af
Farvandet. Disse er paa Sjællandssiden:
Slotsholmen, Gammelholm, der dog i lange Tider
har været landfast, og Teglværksholmen mod
S., og paa Amagersiden: Trekroner, Lynetten,
Revshaleøen, Nyholm, Ankerø, Frederiksholm,
Kristiansholm, Arsenalø og Kristianshavn ved
Amagers Nordspids.
K. H.’s Grænser mod N. (Fig. 1 og 2) dannes
af en i omtr. V.—Ø. gaaende Linie fra et Punkt
S. f. Evanstone Havn, paa Grænsen mellem
Kbhvn og Hellerup, til Vageren med 1 Kost paa
Østsiden af Grunden »Stubben« og derfra ned
til Trekroner. Den sydl. Grænse (Fig. 1)
dannes af 2 Linier, udgaaende henh. fra Sjællands
og Amagers Kyst i de Punkter, hvor
Kjøbenhavns Grund hører op. Skæringspunktet mellem
de to Linier dannes af en i Kalveboder anbragt
Varde med en oval hvid- og rødstribet Ballon,
medens Grænsen paa Land er betegnet med
nogle 6 m høje Baaker. De forsk. udenfor disse
Grænser liggende Render ind til K. H.
henregnes dog under denne.
Den nuv. Havn bestaar af 3 Hoveddele,
nemlig: 1) Yderhavn (Fig. 2), der strækker sig fra
K. H.’s Nordgrænse til Bomløbet (Toldboden)
og omfatter flg. Bassiner: Kalkbrænderihavn,
Redhavn, Lystbaadehavn og til de Frihavnen
hørende Bassiner: Kronløbsbassin, Nordhavn,
Mellembassin og Søndre-Frihavns-Bassin med
Vest- og Øst-Bassin samt et endnu ikke færdigt
Bassin N. f. Kronløbsbassin og uden for dette
igen et dækket Vandareal med en i dette Areals
nordvestre Hjørne anlagt Havn for Oplagring
af brændbare Vædsker; 2) Inderhavn (Fig. 3)
fra Bomløbet til Langebro og 3) Sønderhavn (Fig.
4), omfattende Strækningen fra Langebro med
flg. Havneomraader: Vestre Gasværkshavn,
Fiskerihavn og Teglværkshavn.
Bredden af Gennemsejlingsaabningen i K. H.’s
Broer m. m. er: Bomløbet 40 m, Knippelsbro
25,1 m, Langebro 21,9 m og i Slusen i
Kalveboder 11,3 m.
Den største Dybde i K. H., 9,5 m, findes i
Frihavnen, og svarende hertil er Kronløbet
uddybet til 10 m, hvilken Dybde ogsaa findes i
Indsejlingen mellem Bølgebryderne og noget
indenfor disse. I de tre andre Indsejlingsrender,
Lynette-Løb (Fig. 2), Stubbe-Løb og Renden
ind til Kalkbrænderihavn er Dybden henh. 5,
3,4 og 6,3 m. Forøvrigt er Dybdeforholdene i
K. H. flg.: I Frihavnsbassinerne 7,5—9,5 m, i
Redhavn 4,3 m. Fra Kronløb strækker sig mod
S. gennem Yderhavn et 8,1 m dybt Sejlløb, som
fortsætter sig gennem Bomløbet ind i
Inderhavn til Larsens Plads (Fig. 3). Fra
Kvæsthusbro og S. paa gennem Knippelsbro og Langebro
til Sydenden af Islands-Brygge (Fig. 4) er
Dybden 7,5 m. Herfra udgaar et 5 m dybt Løb til
Enghave-Brygges Bolværk, hvor Dybden
varierer fra 5 til 6,2 m, og udenfor hvilket findes et
5 m dybt Svajebassin. Løbet fortsætter sig med
en Dybde af 3,7 m gennem Slusehavnen i
Spærredæmningen mellem Sjælland og Amager
og et Stykke videre S. paa gennem Kalveboder,
hvor Dybden ud til Kjøge Bugt iøvrigt er 3,1 m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
