Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klamreaber eller Spindelaber - Klamydospore - Klan - klandestin - klandestin Blomst - Klaner - Klang - Klangfarve ell. Klang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ell. helt Tommel og bruges derfor som
Klamrekroge; i det hele minder de i Ydre en Del om
Gibbonerne. Hovedet lille, med nøgent
haaromkranset Ansigt. Halen en meget lang og tynd
Snohale, nøgen paa hele den ydre Del af
Undersiden. K.’s Bygning gør dem i høj Grad
egnet til at klatre i Træerne, hvor de dog ikke
bevæger sig med særlig stor Hurtighed, men
derimod paa en egen edderkopagtig Maade;
paa Jorden kommer de aldrig. Halen bruger de
ikke alene til at fastholde sig med, men ogsaa
til at føre Frugter o. l. til Munden. Højrøstede
og støjende Aber, der færdes i Smaaselskaber;
skudte angives det døde Legeme ofte at blive
hængende i en Gren ved Snohalen. Ungerne
fanges ofte, men de taaler Transporten ad
Søveje daarlig og ses derfor kun sjældent i
europ. zool. Haver. Kødet spises af Indianerne
og Pelsen er brugbar som Pelsværk. Af de 2
Slægter har Slægten Ateles (med 14
nærstaaende Arter) lang, ret grov Pels og en Haarkam
paa Hovedet; Næseskillevæggen bred og
Neglene ret flade; hertil hører Coaita’en (A.
paniscus) fra Guiana, Brasilien og Peru;
Pelsen sort, Ansigtet rødligt; Legemslængden c.
60 cm, Halen 70—80 cm. Tschamek’en (A.
pentadactylus) fra Peru og Guiana har et lille
Tommelrudiment, ligner i øvrigt forrige Art.
Den gulpandede K. (A. bartlettii) fra
Egnene ved den øvre Amazonflod er sort paa
Oversiden af Krop, Hale og Lemmer, men gul
paa disses Underside; Panden guldgul,
Bakkenbarterne hvide. Slægten Eriodes, med 3
Arter, hjemmehørende i SØ.-Brasilien, har
kort, blød og uldagtig Pels, ingen Haarkam
paa Hovedet og smal Næseskillevæg; Kløerne
stærkt sammentrykte og spidse. Hertil
Miriki’en (E. hypoxanthus) med bleggul ell.
graagul Pels og kødfarvet Ansigt; en af de største
Former, c. 1,4 m lang. Edderkopaben
(E. arachnoides) er rødliggraa ell. brunlig med
sort Ansigt og rødgule Hænder; bliver endnu
større end forrige Art.
R. Hg.
Klamydospore, se Spore.
Klan (keltisk) betyder »Familie«, »Slægt«,
»Æt« og var Navnet paa de keltiske Stammer
i Højskotland og Irland. Stammen betegnede sig
ved Navnet paa den formentlige fælles
Stamfader, og alle, som hørte til samme K., ansaa
sig for at være i Familie og førte samme
Tilnavn. Til Klanhøvdingen stod K.’s Medlemmer
i et patriarkalsk Forhold, og han havde stor
Indflydelse paa dem, da der til
Troskabsforholdet kom Følelsen af, at de var af samme Slægt.
Undertiden delte K. sig i Underafdelinger, ell.
fl. K. mente, at de nedstammede fra en fælles
Stamfader. De enkelte Klanmedlemmer
betegnede sig i Skotland med Ordet »Mac«, forkortet
M’, og i Irland ved »Ua«, i Engelsk udtrykt ved
O’, for at tilkendegive Afstamningen, f. Eks.
Mac Donald, O’Connel. Denne Stammeinddeling
var meget Skyld i, at der i Højskotland var
stadig indre Uroligheder og Fejder, da
Stammerne bekrigede hinanden indbyrdes; og
ligeledes kunde der let rejses Oprør, da det var
nok for et Parti at vinde Klanhøvdingen for at
sætte hele K. i Bevægelse. Da Klanhøvdingerne
ivrig understøttede Huset Stuart, blev hele
Klanforfatningen ophævet 1747 efter den store
Rejsning 1745. (Litt.: W. F. Skene, The
Highlanders of Scotland [2 Bd, London 1837];
Samme, Tribe communities in Scotland,
Appendiks til hans Udg. af John of Fordun’s
Krønike [Edinburgh 1872]; H. Summer Maine,
Early history of institutions [London 1875];
Conrady, »Gesch. d. Clanverfassung in den
schottischen Hochlanden« [Leipzig 1898]).
C. S. C.
klandestin (lat. clandestinus, fr. clandestin),
hemmelig, skjult, fordækt.
klandestin Blomst, se Kleistogami.
Klaner (Dermestidæ), en lille Billefam.
indbefattende temmelig smaa Biller med
kølleformede Følehorn, 5-leddede Fødder og i øvrigt
i Alm. udmærkende sig ved sorte Farver, ofte
isprængte med hvidgraa Pletter ell. Tværbaand.
Larverne er nemt kendelige p. Gr. a. deres
Beklædning med talrige, meget lange, stive,
brune Haar. K. anretter en hel Del Skade i vore
Boliger og Forraadskamre, dels ved at angribe
forsk. af vore Næringsmidler, ganske særlig
Flæskeskinker, dels ved at ødelægge
Pelsværk, Indsamlinger af tørrede Planter,
Fugleskind o. s. v. Særlig berygtede er Dermestes
lardarius. Flæskeklaneren, med et bredt, hvidt
Tværbaand hen over Vingedækkernes forreste
Del, og Attagenus pellio, helt sort med en paa
hvert Vingedækkes midterste Parti siddende
hvidgraa Plet. Medens førstnævnte Art
væsentlig holder sig til Flæskeskinkerne, tørt Kød,
men i øvrigt i Nødsfald omtr. tager til Takke
med alt, optræder Pelsklaneren særlig slemt
over for Pelsvarer. Sidstnævnte Form findes
i øvrigt næsten lige saa hyppig i det fri paa
Blomster. Af de øvrige Former bør endnu
den lille saakaldte Museumsklaner Anthrenus
museorum nævnes, der ofte er optraadt meget
ondartet paa Museer, navnlig i Fugleskind og
Insektsamlinger; Dyret er godt 4 mm langt,
mørkebrunt af Farve med 3 hvidlige Baand
over Vingerne. Hyppigt Eftersyn af Stofferne
og grundig Gennemluftning hører til de bedste
Midler, hvis man vil værge sig mod alle disse
besværlige Gæster.
C. W.-L.
Klang, se Klangfarve.
Klangfarve ell. Klang er en
Ejendommelighed ved Tonerne, der gør, at to Toner, der
har samme Højde og samme Styrke, alligevel
kan lyde forsk., saa man f. Eks. kan høre, om
Tonen er frembragt af et Blæse- ell.
Strygeinstrument, ja kende to forsk. Instrumenter af
samme Art fra hinanden paa deres Toners
forskellige K. To lige høje Toner gør lige mange
Svingninger i Sekundet og meddeler altsaa Øret
det samme Antal Indtryk i en vis Tid; men
samtidig med, at Grundtonen klinger, lyder der
gerne et større ell. mindre Antal Overtoner, der
er forsk. i Højde og Styrke for de forsk.
Tonegivere (Strenge, Stænger, Plader, aabne og
lukkede Rør) og giver Grundtonen dens
ejendommelige K. To Toner med forsk. K., men samme
Højde har lige mange Bølger paa samme
Vejlængde, men Bølgernes Form er
forskellig, idet de forskellige Overtoners Bølger
lægger sig som Krusninger hen over Grundtonens.
K. S. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
