- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
138

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klirer - Klisiometer - Klissov - Klissura - Klister - Klisteraal - Klisterforbinding - Klisthenes - Klit

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sydligere Dele dog mest paa Højfjeldsmoser. I
Danmark yngler den ikke sjældent, især i
Moser i Jylland, synes dog i de sidste Aartier
at være aftaget stærkt som Ynglefugl. Som
Rødbenen kredser den ængstelig om Æg og
Unger, stadig skrigende Tink—Tink (hvoraf
Navnet). Paa Efteraarstrækket ses den rundt om
i Landet, holder mest til ved Moser og Søer,
sjældnere ved Strandbredder.

Beslægtet med K. er den nordamerikanske
Vadefugl Bekkasin-K. (Macroramphus
grideus
, Leach), som ret jævnlig er truffet i
Europa, særlig i England, Aug. 1894 ogsaa skudt
i Danmark; den er lidt større end en Rødben,
har et langt, bekkasinagtigt Næb. Ogsaa en
anden nordamerikansk Art, Bartrams K.
(Bartramia longicauda Bechst) er truffet en
Gang (1920) her i Landet.
O. H.

Klisiometer (gr.), Instrument til at maale
Bækkenets Hældningsvinkel.
S. B.

Klissov [’klisåf], Landsby i det sydlige
Polen, Guv. Kielce, hvor Karl XII 19. Juli 1702
overvandt Polakkerne og Sachserne.
G. Ht.

Klissura ell. Eisernes Thor, Strømsnævring
ved nedre Donau mellem Bazias og Kladova,
har en Længde af 126 km. De kendteste Steder
er Kasan-Passet og Jernporten ved Orsova.
G. Ht.

Klister fremstilles ved Opvarmning af
Stivelse med Vand, hvorved de enkelte
Stivelsekorn brister ved en for de forsk. Stivelsesorter
forsk. Temp. (50—65°) og danner en efter den
anvendte Vandmængde tyndere ell. tykkere K.
Anvendes kun lidt Vand, stivner den dannede
K. ved Afkøling til en Gelé og tørrer ind til en
haard, næsten gennemsigtig Masse, der
besidder en ret stor Bindekraft. Den til
Bogbinderarbejde alm. anvendte K. tilberedes oftest af
(f. Eks. 20 g) Hvedestivelse ell. anden Stivelse,
som udrøres med (10 cm3) Vand til en jævn
Dejg, i hvilken man derpaa hælder (250 cm3)
kogende Vand i en tynd Straale under stadig
Omrøring; den maa ikke koges, da den derved
faar Tilbøjelighed til at springe af efter
Indtørringen. Til finere Arbejder maa K. presses ud
gennem Flonel e. l. for at befris for Urenheder
og Klumper. K. gaar meget let i Gæring,
hvorved den mister sin Bindekraft, og den maa
derfor enten hver Gang laves frisk, ell. ogsaa maa
man give den en antiseptisk Tilsætning, helst
en ringe Mængde Formalin, hvorefter den kan
opbevares meget længe paa lukkede Beholdere.
Ved at tilsætte lidt Aloe ell. Oksegalde kan
man forhindre, at K. angribes af Insekter; en
Tilsætning af Lim forøger Bindekraften i høj
Grad.
K. M.

Klisteraal, d. s. s. Eddikeaal.

Klisterforbinding, se
Stivelsebandage.

Klisthenes, d. s. s. Kleisthenes.

Klit. Hvor Vinden har Adgang til større
Sandmasser, som ikke bindes af Vegetation ell.
Fugtighed, blæser den Sandet (som Flyvesand)
sammen i Dynger ell. Driver, de saakaldte K.
K. kaldes undertiden Dyner efter plattysk
»Dünen«. Sandet føres frem af Vinden over
Jordoverfladen, til det møder en Hindring, en
Sten, en Busk, et Gærde; omkr. Hindringen
samles Sandet i en Dynge, men denne virker
nu selv som en Hindring og forstørres mere
og mere ved tilført Sand, og saaledes danner
der sig en K., hvis Skraaning mod Vinden
omtrent er 5°, og hvis Skraaning paa Læsiden
omtr. er 30°. K.’s Sand føres efterhaanden af
Vinden op ad dens Vindside til Toppen og
falder saa ned paa Læsiden; herved »vandrer«
K. langsomt frem i Vindens Retning. Imidlertid
indfinder Klitplanterne sig, og ved at disse
holder paa Sandet, mere paa et Sted end paa
et andet, bliver den regelmæssige K. brudt og
faar et uordnet og uregelmæssigt Udseende.
Uregelmæssigheden er dog kun tilsyneladende,
idet K. i det store og hele antager Form af en
Parabel, hvis Akse har Vindens Retning, og
hvis konkave Side vender mod Vinden.
Midterpartiet føres frem i Vindretningen, og Siderne
drages ud og danner »Rimmer«, som faar
Vindens Retning. I Reglen bestaar K. af
Kvartssand, sjældnere af vulkansk Aske (Island) ell.
Kalksand. Ejendommelig for deres indre
Bygning er den diskordante Parallelstruktur (se
Diagonallejring), som skyldes Vindens
vekslende Retning og Styrke.

K. naar en meget forsk. Størrelse. I Sahara
skal de kunne naa en Højde af 200 m; i den
libyske Ørken er den alm. Højde. 20—30 m.
Paa Frankrigs Middelhavskyst bliver de kun
6—7 m, i Gascogne 50 m; i Jylland indtil 30
m, Barchanerne (s. d.) i Turkestan i Reglen
ikke over 10 m.

Naar K. er store, kan de ved deres
Vandringer foraarsage stor Skade. K. paa
Landtangen uden for Kurisches Haff Vandrer c. 6
m aarlig og begraver Skove og Marker under
sig. Byen Pillkoppen er to Gange blevet flyttet
og trues nu for 3. Gang med Ødelæggelse.
Rantum Kirke paa Sild blev nedrevet 1757, da K.
naaede den. Allerede 1791 var K. gaaet hen
over Kirken, og Ruinerne af den kom frem
paa K.’s Vindside. Skagens gl. Kirke blev
tilsandet 1775. K.’s Vandringer søges standsede
ved Beplantning med Klitplanter, navnlig Hjelme
(Psamma arenaria). Af helt ubevoksede K.,
Miler, findes i Danmark kun ganske enkelte SV.
f. Skagen samt den store Studeli Mile S. f.
Kandestederne. Toppen af denne Mile har en
Højde over Vandfladen af 41 m, over den
omgivende Slette af c. 20 m. Den er c. 1 km lang
og c. 1/2 km. bred. Den vandrer aarlig c. 8 m
mod Ø.; ved stærk Storm kan man iagttage
dens Vandring.

K. findes i Danmark især paa hele Jyllands
Vestkyst og i mindre Omraader (Indsandene)
i det Indre af Halvøen; endvidere ved Tisvilde
paa Sjælland og ved Dueodde paa Bornholm.
I Sønderjylland findes to Klitrækker, adskilte
ved Marsken. Den inderste Række er ældre
end denne. Afstanden mellem Rækkerne er
enkelte Steder 30—35 km. Kendte udenlandske
Klitforekomster er Frankrigs Vestkyst og
Kysterne af Holland, Pommern og Kurland.
Paa Michigan-Søens Sydøstkyst findes
betydelige K., ligesaa paa Østkysten af det kaspiske
Hav,

Naar en K. vandrer hen over sandede
Jorder, kvæler den Vegetationen, og K.’s Underlag

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free