Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kloos, Willem - Klopfægter - Kloppenborg, Hans Diderik - Kloppenborg, Jacob - Kloppenborg Skrumsager - Klopstock, Friedrich Gottlieb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig som en opr. og sprogligt smidig
Versekunstner, der ejer Udtryk for vor Tids sammensatte
Følelsesliv, og som navnlig i Sonetformen
finder et sammentrængt Udtryk for intimt
Følelsesliv. I en ny Samling »Verzen« (1902), 2 Dele,
fortsætter han sin lyriske Produktion. Sine
mange litteraturhistoriske Bidrag til Tidens
Karakteristik har han samlet i »Veertien jaar
Litteratur geschiedenis« (1880—1903), i 2 Bind
1896 og 2. forøgede Udg. 1899. Som Oversætter
udgav han en Omplantning af Sofokles’
»Antigone« og ligeledes af Edmond Rostand’s
»Cyrano de Bergerac« (1890). (Litt.:
Poelshekka, »Modernen« [Nimwegen 1899]; O.
Hauser, »Niederländische Lyrik von 1875—1900«
[Leipzig 1901]).
A. I.
Klopfægter (tysk), Slagsbroder, en, der
fægter, slaas for Penge; en stridbar
Skribent.
Kloppenborg, Hans Diderik,
sønderjydsk Gaardejer (1802—82), f. i Gram, var efter
1850 fl. Gange Stændersuppleant og stadigt
Medlem af Haderslev Amtsraad (efter 1867
Kredsdag) og nød stor Anseelse bl. sine
Landsmænd. Fra den store Sal i hans Gaard i
Kjøbenhoved prædikede Sveistrup og Appel i mange
Aar, hvorved Beg. blev gjort til
Frimenighederne i Sønderjylland. K., der i Felttoget 1849
havde ydet den danske Hær væsentlige
Tjenester, stod i Venskabsforhold til Frederik VII.
En Dattersøn af ham er Landstingsmand K.
Skrumsager.
Kloppenborg, Jacob, dansk Militær
(1793—1876), f. i Gram, var Seminarist, men gik med
i Felttoget 1813 som Husar og blev snart
bekendt for sit Mod og sin Snarraadighed. Indtil
1848 førte han dernæst en meget bevæget
Tilværelse, men blev ved Krigens Udbrud
Overvagtmester ved 3. Dragonregiment og
udmærkede sig særlig 1849 ved Rye’s Korps som en
dristig Partigænger. Han har fortalt sine
Oplevelser i »En gammel Soldats Erindringer« (2.
Udg. 1872).
Kloppenborg Skrumsager, se
Skrumsager.
Klopstock [’klåp-], Friedrich Gottlieb,
tysk Digter, f. i Quedlinburg 2. Juli 1724, d. i
Hamburg 14. Marts 1803. Han var den
ældste af 17 Søskende og levede en Del af sin
Barndom et sundt Friluftsliv paa en
Forpagtergaard. 1737 kom han i Latinskolen og 1739 i
den kendte klosterlige Undervisningsanstalt
Schulpforta ved Naumburg a. d. S. Her indsaa
han tidlig Bet. af, at hans Fædreland fik et
nationalt Heltedigt, og han nærede den Tanke,
at gøre Henrik Fuglefænger, hvis Person jo var
knyttet til hans Fødeby, til Hovedpersonen. Men
under Indtrykket af Milton’s »Tabte Paradis«
udkastede han Planen til sin berømte
»Messias«. 1745 kom han paa Univ. i Jena og Aaret
efter til Leipzig, hvor han studerede Teologi,
men samtidig beskæftigede sig stærkt med
litterære Studier. — Her digtede han de 3 første
Sange af Messiaden — i Prosa — og omstøbte
den senere til Heksametre. Her opstod ogsaa de
første Oder. I Leipzig kom K. ind i den Kreds
af Gottsched’s Modstandere, som kendes under
Navnet »Bremer Beiträger«, og Messiadens 3
første Sange blev trykte i deres Tidsskrift. 1748
forlod K. Univ. og tog til Langensalza som
Huslærer for at være i Nærheden af sin
tilbedte Sophia Schmidt, hvem han forevigede
i sine Oder
under Navnet
»Fanny«, dog
uden at vinde
Genkærlighed.
Han modtog
derfor en
Indbydelse til at
besøge den gl.
Bodmer i
Schweiz (1750)
og blev paa
alle Maader
feteret, men
kunde ell.
vilde ikke i
Længden føle
sig tilpas i en
Kreds, som
havde ventet
sig en
»Helgen« i Stedet for en livsglad ung Mand og
ingenlunde lagde Skjul paa sin Skuffelse i den
Anledning. Han var derfor glad ved at kunne
benytte en Kaldelse fra Grev J. H. E. Bernstorff
i Danmark. Der blev stillet ham en pekuniær
Understøttelse i Udsigt, og han forlod da
Schweiz 1751. Paa Vejen standsede han i
Hamburg og forelskede sig her i Meta Möller, som
senere blev hans Hustru. I Danmark blev han
venlig modtaget af Bernstorff, A. G. Moltke og
selve Kongen, som tilbød ham Bolig paa
Fredensborg Slot, samt en Aarpenge paa 400 Rdl.
for at kunne fuldende sin »Messias« »uden
Distraktion«. Her skrev K. de to Oder
»Friedensburg« og »Die Königin Louise« i Anledning af
Dronningens Død (1751). Foraaret 1754 rejste K.
til Hamburg og holdt Bryllup, hvorpaa de
Nygifte tog til Quedlinburg for at hilse paa hans
Forældre, men K. blev syg og maatte blive der
hele Sommeren. 1755 var de 10 første Sange af
»Messias« færdige og udkom i 2 Udg. paa Kong
Frederik V’s Bekostning. Aaret efter skrev K.
sit første bibelske Drama, »Abels Tod«, nogle
gejstlige Sange og Oder samt sine første
prosaiske Afh. 1758 døde hans kære Meta paa et
Besøg i Hamburg, og han var ved Sygdom og
ondt Vejr forhindret fra at være til Stede ved
hendes Dødsleje. Dette Tab har vistnok
bidraget til at gøre ham ked af Opholdet i Danmark,
thi i de næstfølgende Aar opholdt han sig
omtrent uafbrudt i Tyskland, saaledes 1760 i
Halberstadt hos sin Ven Gleim, hvor han skrev to
ny bibelske Dramaer, »Salomo« og »David«.
1764 kom han dog tilbage til Danmark, blev
udnævnt til Legationsraad og sammen med
Cramer ans. som Opdrager for Grev Stolberg’s
Sønner (1765). I den sidste Tid havde K. været stærkt
optaget af Studiet af den germ. Oldtid, hvad
der paavirkede ham til at skrive det saakaldte
»Bardiet«: »Die Hermannschlacht« (1769). Dette
Værk indførte det flove og forskruede
»Bardiet«-Uvæsen, der florerede i den tyske Litt. i de
nærmest flg. Aar. Imidlertid havde Kong Frederik
 |
| F. G. Klopstock. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
