Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klækning - Klæpaal - Klærsel - Klæstrup, Christian Nygaard Mattat - Klöber, August Karl Friedrich von - Klöcker, von Ehrenstrahl David
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stærkt reduceret, men før Verdenskrigen, da
det tyske Marked var uskadt, kunde man regne,
at der var godt 100 Klække anstalter for
Ørredfisk her i Landet foruden c. 5 Klækkeanstalter
for Gedder. Priserne laa da omkr. 1 Kr. for
friskbefrugtet Rogn, 2 Kr. for Øjenæg og 5 Kr.
for spæd Yngel, alt pr. Tusinde. Rognen
stammede fra Damfisk undtagen af Havørred, hvor
den toges af Vildfisk fra jydske Aaløb og Fjorde.
I 1912 behandledes der paa vore
Klækkeanstalter antagelig mindst 15—20 Mill. Æg af de forsk.
Ørredarter; heraf udførtes som Øjenæg omkr.
12 Mill, hvoraf Størstedelen vistnok stammede
fra Frivandshavørred; af Resten, som klækkedes
her i Landet, var antagelig omkr. Halvdelen
Regnbueørredyngel. Ægindførsel fandt saa at
sige ikke Sted.
For det moderne Fiskeri er den, kunstige
Klækning et uundværligt Hjælpemiddel. Først
og fremmest for Ørreddambruget, men ogsaa for
Fiskeriet i de frie ferske Vande, ja endog
delvis for Saltvandsfiskeriet; hos os klækkes ikke
Rogn af Saltvandsfisk, og det er maaske
tvivlsomt, om en menneskelig Indgriben ad denne
Vej kan faa nogen nævneværdig Bet. ud over i
specielle Tilfælde (Hummerklækning i Norge).
Derimod nyder Saltvandsfiskeriet Gavn af
Forbedringen af Bestanden af Vandrefisk som Laks
og Ørred. Uden Udsætning af kunstig klækket
Yngel vilde disse Fiskearter med Nutidens
Udnyttelse af Vandløbene og med det intensive
Fiskeri være henvist til en stærk Tilbagegang i
Kulturlandene; nu kan denne med Held
bekæmpes; jfr. ogsaa Ferskvandsfiskeri, S. 906.
Bl. de Opgaver, som det hidtil, trods mange
Anstrengelser, ikke er lykkedes at løse ved
Hjælp af Klækning, er Størbestandens
Vedligeholdelse. Dels er Klækkematerialet kostbart,
dels er det vanskeligt at faa fuldmodne Hunstør,
og de andre er uanvendelige. Fik man endelig
en fuldmoden Hun, var det et Spørgsmaal, om
en moden Han kunde skaffes samtidig; men
denne Vanskelighed synes Russerne at have
overvundet ved at opbevare moden Størmælk
i Termoflasker med Is, hvor den kan holde sig
til senere Brug. (Litt.: August Jourdier,
La pisciculture et la Production des sangsues
[Paris 1856]; Hugh M. Smith, The United
States Bureau of Fisheries [Bulletin of the
Bureau of Fisheries, Bd XXVIII, 1908]; John W.
Titcomb, Fish-culture practices in the United
States Bureau of Fisheries [smst.]; Walter
Hein, »Zur Biologie der Forellenbrut« [»Allg.
Fischerei-Zeitung«, Bd XXXII, 1907]; Osc.
Nordqvist och Carl H. Schager,
»Kortfattad vägledning i fiske och fiskevård« [Sthlm
1912]).
C. V. O.
Klæpaal (Bredpander,
Bredhoveder, Prokuratorer) er af fl., særlig ældre
Forfattere ophøjede til at skulle være en egen
Aaleart (Anguilla latirostris) ell. dog Varietet
af den alm. Aal, men er ikke andet end store
og magre Hunner (i den gule Vækstdragt) af
den alm. Aal (Anguilla vulgaris), hvis Hoved
ser usædvanlig stort ud i Forhold til den tynde
Krop (jfr. »Fra den danske biologiske Station«,
V, i »Fiskeriberetning for Finansaaret 1894—95«
[Kbhvn 1896]).
Ad. J.
Klærsel, se Sukker.
Klæstrup, Christian Nygaard
Mattat, dansk Tegner, f. i Kbhvn 29. Maj 1820, d.
smst. 9. Marts 1882. Efter at have uddannet sig
dels paa Akademiet, dels under J. L. Lund søgte
han sit Hovederhverv som Illustrator og
tegnede en Tid lang for »Korsaren«, hvor han
lagde ikke ringe Evner til med faa Linier at
karakterisere en Person og et ret muntert og
rammende Lune for Dagen; til hans bedste Suiter
hører endvidere Billederne til »Peder Paars« og
til Wessel’s »Kærlighed uden Strømper«. 600
Akvalreller af K. giver interessante og i
kulturhistorisk Henseende ret betydningsfulde
Tidsbilleder af Livet i Danmark i 1. Halvdel af 19.
Aarh.; de skænkedes Kronprins Frederik og
Kronprinsesse Louise til Brudegave af en
Privatmand 1869 og blev senere delvis
reproducerede under Titlen »Det forsvundne Kbhvn«.
(S. M.). P. J.
Klöber [’klø.bər], August Karl
Friedrich von, tysk Maler, f. 21. Aug. 1793 i
Breslau, d. i Berlin 31. Decbr 1864. K. studerede
først Arkitektur i Breslau, Maleri ved
Berlin-Akademiet 1810. Efter at have deltaget i
Frihedskrigen 1813 uddannede han sig videre i
Paris og Wien, 1821—28 i Rom og tog sidstn.
Aar fast Stade i Berlin, hvor han 1834 blev
Prof. I Staffelibilledet er hans Speciale de
antikke Idyller, som han maler med ikke ringe
Gratie; til Berlins Nationalgal. kom bl. a. »Amor
og Psyche«, »Bacchus’ Opdragelse«, »Jubal som
Rørfløjtens Opfinder« (1839). Fra Ungdommen
vant til dekorative Arbejder, udførte han senere
Udsmykningen af den hvide Sal i Berlins Slot
o. m. a.
A. Hk.
Klöcker [’klökər], von Ehrenstrahl
David, sv. Maler, f. 1629 i Hamburg, d. 1698
i Sthlm. K., der først var Kancelliembedsmand
og i denne Egenskab var til Stede ved
Fredsslutninglerne i Münster og Osnabrück, men i
Amsterdam lærte Maleri hos J. Jacobsz, kom c.
1651 til Sverige og malede kort efter et stort
Rytterbillede af K. G. Wrangel (Skokloster);
særlig ved den kunstelskende Maria Eleonora’s
Velyndest kunde han foretage en omfattende
Studierejse over Tyskland, hvor han i
Nürnberg traf Sandraert (der senere i sit Værk
roser K. som en af Datidens bedste Kunstnere),
til Italien, hvor han dvælede længe i Venedig og
i Rom, her, under et 5-aarigt Ophold, vejledet
af da Cortona. 1661 vendte han tilbage til
Sverige og steg nu højt til Vejrs, blev s. A.
Hofkontrafejer, adledes 1674 under Navnet von
Ehrenstrahl, blev 1690 Hofintendant og
overvældedes med Bestillinger, saaledes fra
Hedvig Eleonora paa en Række allegoriske
Billeder (»H. Eleonora’s Formæling«, »Karl XI’s
Fødsel« etc.) til Drottningholm, der ligesom
Gripsholm ejer Mængder af K.’s Arbejder. Bl.
hans talrige pompøse og dekorativt
virkningsfulde, men ofte tomme og i Emner højst
utydelige Allegorier er det mægtige Loftsbillede i
Riddarhuset (1674) K.’s største og første
betydelige Værk; de to kolossale »Korsfæstelsen«
(1695) og »Dommedag« (1696) findes nu i Sthlm’s
Storkyrka. Kun sjælden i K.’s Kunst sprænger
den rent hist. Fremstilling Allegoriens Omsvøb,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
