Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knudsen, Martin Hans Christian - Knudsen, Peter Christian - Knudsgilde - Knudshoved - Knudssøn, Ingebrigt - Knud Sø - Knudtzon, Jørgen Alexander
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Havundersøgelser og Redaktør af dets Bulletin
hydrographique. 1902 overtog han ogsaa
Oprettelsen og Ledelsen af Hydrografisk
Laboratorium i Kbhvn.
Som Fysiker har K. vundet sig et anset Navn
ved en statelig Rk. Eksperimentalundersøgelser
over Luftarternes Forhold ved meget lave Tryk
(fra 1907), udført med fremragende
eksperimental Dygtighed. Ved meget lave Tryk bliver
Sammenstød mellem Luftmolekylerne saa
sjældne, at de ingen Bet. faar, og Forholdene bliver
derved saa simple, at den kinetiske
Luftteori kan føre til bestemte Resultater, som
kan prøves ved Eksperimenter. K.’s første
Arbejder førte til fuldkommen Bekræftelse af den
kinetiske Teoris Rigtighed og gav paa fl.
Punkter, hvor Teorien ikke kan give bestemte
Oplysninger om Luftarternes Forhold, fuld
Opklaring deraf. Saaledes gav Undersøgelser af
Luftstrømning gennem snævre Rør Oplysning
om, efter hvilken Lov et Molekyle kastes
tilbage fra en Væg, som det rammer, og
Undersøgelser af Varmeledning gennem Luft gav
Oplysninger om Energiudvekslingen mellem
Molekyle og Væg ved Sammenstød. Paa Grundlag
af disse Arbejder har K. konstrueret det
absolutte Manometer til Maaling af meget lave Tryk.
De seneste Arbejder har bl. a. givet
Oplysninger om Forholdene ved en Vædskes
Fordampning.
For sine Arbejder fik K. 1916
Ørsted-Medaillen. Af de talrige udenlandske Æresbevisninger,
der er bleven ham til Del, skal nævnes, at han
1918 blev Æresdoktor i Lund, og han er
Medlem af Comité scientifique de l’institut
international de physique Solvay fra 1912 og
Medlem af fl. udenlandske Akademier. Siden 1909
er han Medlem af det danske Videnskabernes
Selskab og fra 1917 dets Sekretær. Endvidere er
han Medstifter af og Vicepræsident i Danmarks
naturvidenskabelige Samfund.
H. M. H.
Knudsen, Peter Christian, dansk
Politiker, f. 23. Novbr 1848 i Randers, d. 28.
Oktbr 1910 i Kbhvn. Han blev 1867
Handskemagersvend, kom tidlig til Kbhvn og sluttede
sig der til den socialdemokratiske Bevægelse.
1876 blev han Formand for Handskemagernes
Fagforening, 1878 Medlem af
Fagforeningernes Fællesbestyrelse, 1878 Medlem af
Bestyrelsen for og 1882 Forretningsfører for
»Socialdemokratisk Forbund«. Især i denne sidste
Stilling har K. øvet en væsentlig Indflydelse
paa sit Partis Stilling og vist sig som et af dets
kundskabsrigeste og besindigste Medlemmer.
1890 valgtes han til Landstingsmand for Kbhvn,
men 1898 opgav han dette Mandat, da han
valgtes til Folketingsmand for Randers-Kredsen,
som han repræsenterede indtil 1901, hvorefter
han 1903—09 var Folketingsmand for Kbhvn’s
10. Kreds. 1897 valgtes han til Medlem af og
Aaret efter til Viceformand for Kbhvn’s
Borgerrepræsentation. 1902—09 var han Raadmand i
Kbhvn’s Magistrats 3. Afdeling og fra 1909 til
sin Død Borgmester for samme. Han er Forf.
af et større Skrift: »Sygeforsikring og
Alderdomsforsørgelse«, som udkom 1888, og som
bærer Vidne pm megen Fortrolighed med
Arbejderklassens Kaar.
N. N.
Knudsgilde, se Skt Knudsgilder.
Knudshoved, 1) en lang og smal Halvø, som
i det sydlige Sjælland, V. f. Vordingborg,
skyder sig c. 15 km mod VNV. ud i
Smaalands-Farvandet. Midten af Halvøen dækkes af
Knudskov, S. f. hvilken der skyder et
Stenrev ud, som hedder Knudskov Rev. Den
yderste, uopdyrkede, c. 4 km lange Strækning
skilles ved Draget, en ganske smal, lav
Landstrimmel, der ved Højvande er overflydt, fra
den indre, opdyrkede Del af Halvøen. Ud for
Vestenden af K. strækker K. Rev sig c. 3 km
V. paa.
2) Fyns østligste Punkt, nemlig den yderste
Klint af den lave Halvø Østersø, der ved
Nyborg skyder sig ud mod SØ. og skiller
Nyborg Fjord fra Store Bælt. Paa Pynten findes
et Vinkelfyr og, N. f. dette, en 300 m lang
Anlægsmole, hvorfra Postdampskibene har
Forbindelse med Sjælland, naar Is hindrer Trafik
paa Nyborg Fjord.
3) Jyllands Østkyst, 13 km NV. f. Fornæs.
Paa Klinten er bygget et Fyr, der hedder
Gjerrild Fyr.
4) Limfjorden, Vestpynten af Øen Fur.
5) Limfjorden, Pynten paa Nordsiden af
Indløbet til Lovns Bredning.
6) Lille Bælt, S. f. Hejlsminde, en meget
kendelig skovbevokset Pynt.
7) Lille Bælt, mellem Genner Fjord og
Aabenraa Fjord, en stejl, fremspringende Pynt.
G. F. H.
Knudssøn, Ingebrigt, norsk Politiker, f.
af Bondeforældre paa Bynæsset ved Trondhjem
14. Decbr 1776, d. 21. Marts 1826. Han var
først ansat paa jur. Embedskontorer i
Trondhjem, tog dansk jur. Eksamen 1804, var til 1809
i jur. Praksis i Kbhvn, 1810—15 Sorenskriver i
Finmarken, 1815—21 i Romsdal og Byfoged i
Molde og fra 1821 til sin Død Sorenskriver i
Strinden og Selbu. 1818—24 var han
Stortingsrepræsentant dels for Kristianssund og Molde,
dels for Trondhjem. 1824 var han Præsident i
Odelstinget og Vicepræsident i Stortinget. Han
var en af Oppositionens Førere og sattes højt
af sin Samtid for sin Arbejdskraft og sin
politiske Intelligens; særlig øvede han den største
Indflydelse paa Tinget 1824, der efter
Konstitutionskomiteens Indstilling, som han havde
været med at skrive, forkastede de kgl.
Grundlovsforslag. (Litt.: »Erindringsblade paa I. K.’s
Grav« [Kria 1843]; Y. Nielsen, »Norges
Historie efter 1814«; »Norsk Forf.-Leks.«, III).
(O. A. Ø.). Edv. B.
Knud Sø, i Midtjylland, Aarhus Amt, paa
Grænsen af Gjern og Hjelmslev Herred, en af
de saakaldte Himmelbjergsøer, beliggende
mellem Skanderborg og Silkeborg tæt N. f. Rye
Stationsby. Søen, der er 195 ha, har Tilløb fra
den 2 1/2 km østligere, kun lidt mindre Ravnsø
og Afløb til den S. V. f. liggende Birksø, hvorfra
den skilles ved en smal Landtange, og
hvorigennem Gudenaa løber.
M. S.
Knudtzon, Jørgen Alexander, norsk
Assyriolog og Orientalist, f. i Trondhjem 9.
Septbr 1854, d. i Kria 7. Jan. 1917. K. blev Student
1872, cand. theol. 1880, fortsatte efter Eksamen
sine Studier i semitiske Sprog til 1885, da han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
