Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kobling - Kobling (i Jernbaneteknikken)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
godt ske under Gangen, thi derved sker intet
Stød, den drevne Aksel standser ikke straks,
den løber langsommere og langsommere, indtil
den omsider staar stille.
Friktions-K. kan derimod indrykkes
under Gangen. Den har ligesom Tand-K. to
Dele, den ene fastkilet paa den drivende Aksel,
den anden forskydelig paa den drevne, men
i St f. Tænder har de to Koblingsdele Flader,
som presses imod hinanden, og den derved
frembragte Friktion overfører Bevægelsen.
Her er der ingen Ulemper ved Indrykning
under Gangen, idet den drevne Aksel lidt
efter lidt gaar i Gang, indtil den fulde Hastighed
er naaet, og indtil da glider Friktionsfladerne
paa hinanden. Denne Glidning er uundgaaelig,
den betinger netop den lempelige
Igangsætning, men naar den drevne Aksel har faaet
sin fulde Hastighed, maa der ingen
yderligere Glidning ske, det vilde give ikke
blot Arbejdstab, men ogsaa Varmeudvikling og
Slid paa Friktionsfladerne, saa K. hurtigt vilde
ødelægges. Tilspændingen maa derfor være saa
kraftig, at den frembragte Friktion er rigelig
stor i Forhold til den drevne Aksels
Modstand. Der gives mange Former af Friktions-K.,
lige fra ganske simple til ret indviklede
Konstruktioner, der især bruges, hvor der skal
overføres store Kræfter.
En Friktions-K. kan ogsaa bruges til at
tilvejebringe ell. ophæve Forbindelsen mellem en
Maskindel, f. Eks. en Remskive og den Aksel,
hvorpaa den sidder løs.
Endelig, bruges Friktions-K. som
Sikkerheds-K. til at hindre Brud paa Maskineriet,
hvis Modstanden bliver uformodet stor.
Saaledes indskydes ved Muddermaskiner en
Friktions-K. mellem Motor- og Spandkæde; hvis da
denne støder mod en Sten, der gør absolut
Modstand, vil det kun bevirke, at
Friktionsfladerne glider paa hinanden.
S. C. B.
Kobling benævnes i Jernbaneteknikken
alle de Konstruktionsdele, gennem hvilke der
kan etableres indbyrdes Forbindelse — med et
hvilket som helst Formaal for Øje — mellem
de enkelte Jernbanekøretøjer. De vigtigste
Koblingskonstruktioner er dog de saakaldte
Trækapparater, som i Forbindelse med
Stødapparaterne (Bufferne) tjener til at
holde et Togs enkelte Køretøjer sammen, og
hvorigennem altsaa Lokomotivets Trækkraft
overføres til de efterfølgende Køretøjers de
forplanter Bevægelsen fra det forreste til det
bageste Køretøj og tillader efter Behov en
Samling ell. Adskillelse af disse. Af andre K.
kan nævnes de K., som danner Forbindelse
mellem Jernbanekøretøjernes Ledninger for de
automatiske, gennemgaaende Bremser, for
Opvarmningen, for den elektriske Belysning, for
Interkommunikationssignalerne (s. d.) m. v.
Trækapparaternes Konstruktion og
Anordning er forsk., efter som de skal anbringes
mellem Lokomotiv og Tender ell. mellem Tender
og Vogne samt disse sidste indbyrdes. Naar
der ses bort fra Anvendelse af Tove, er
Jernkæder ell. -stropper den oprindeligste Form
for disse K.; de var fastgjorte til Køretøjernes
Bufferplanker (se Jernbanevogne) og
hægtedes ind i faste Kroge paa de tilstødende
Køretøjers Bufferplanker; undertiden var
Krogene erstattede med faste Gaffelstykker, i hvilke
K.’s Kædeled anbragtes; en løs Bolt blev da
stukket gennem Kædeleddet og de i Gaflen
værende Huller. Det varede dog ikke længe, før
man nødtes til — for at mildne Stødene under
Igangsætning o. l. — at indskyde Fjedre mellem
Krog (Gaffel) og Bufferplanke; denne
Konstruktion danner Grundlaget for de nu anvendte
elastiske Trækapparater, medens de uelastiske
nu kun anvendes undtagelsesvis ved
Arbejdsvogne og paa Baner af underordnet Bet. samt i
noget større Antal paa gl., amer. Godsvogne,
men her dog i Forbindelse med
Midtbuffersystemet (se ndf.). Da Lokomotiv og tilhørende
Tender som Regel danner et samlet Hele, der
kun sjældent (f. Eks. ved forefaldende
Reparation) skilles ad, medens Vogne derimod hyppigt
skal kunne kobles sammen og fra hinanden,
har der i Tidernes Løb udviklet sig 2
Hovedarter af Trækapparater, som hver især skal
tilfredsstille særlige Betingelser.
K. mellem Lokomotiv og Tender maa være
saaledes konstrueret, at den saa meget som
muligt ophæver de forekommende Stød- og
Slingrebevægelser og de to Køretøjers
Sideforskydninger i Forhold til hinanden samtidig med,
at den ikke hindrer de som Følge af
Fjederophængningen (s. d.) optrædende Variationer i
Køretøjernes indbyrdes Højdestilling. Den
simpleste Form for en saadan K. er en Trækstang,
hvis ene Ende er fastgjort til det ene Køretøj,
og hvis anden Ende er forsynet med et Øje,
der griber om en Bolt, anbragt lodret i det
andet Køretøjs Trækkasse (se ndf.); denne K.
kan dog kun bruges paa Banestrækninger med
ringe Sporkrumninger. Almindeligvis anvendes
derfor løse Koblingsstænger med et Øje i hver
Ende, hvorigennem Koblingsboltene anbringes;
der findes ofte fl., f. Eks. 3 Stænger, af hvilke
saa den midterste kaldes
Hovedtrækstangen ell. Hovedkoblingsstangen,
medens de 2 andre anbringes i en Afstand af 150
til 500 mm til hver Side for denne; de 2
Sidekoblingsstænger skal kun tjene som
Reserve, hvis Hovedkoblingen sprænges, og er
derfor ikke saa svære; de er i den ene Ende
forsynet med et aflangt Hul, saaledes at de
kan tillade Lokomotivets tvangfri Passage
gennem Sporkurverne; i St f. de 2
Sidekoblingsstænger kan der ogsaa anvendes 2 Kæder
(Nødkæder). Slingrebevægelserne, der
særlig optræder, ved Lokomotiver med kort
Hjulstand og lange overhængende Ender, har man
paa forsk. Maade søgt mildnet, f. Eks. gennem
Anbringelse af de saakaldte
Slingrebuffer, hvis Konstruktion kan være forsk., idet
f. Eks. Bufferne kan anbringes parallelt eller
dannende en Vinkel med Lokomotivets
Midtlinie. I øvrigt findes en Mængde forsk. K.,
konstrueret af Pohlmeyer, Dubs, Goodal,
Copestake, Stradal, Polonceau, v.
Borries, Hartmann, Tilp, Behne og
Kool m. fl. De danske Statsbaner anvender
ved deres nyere, store Persontogslokomotiver
den i Fig. 1 viste Konstruktion. Lokomotivets
Trækkasse (tilhøjre) er af Staalstøbegods
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
