- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
261

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kock, Karl Axel Lichnowsky - Kock, Laurids Olufsen - Kock, Reimar - Kock, William Alfred - Kockpit - Kockum, Frans Henrik - Kodaga - Kodak - Kodalen - Kodama, Gentaro

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lis Jacobsen 1913) behandler han alm. sproglige
Spørgsmaal paa en fra Formens og Indholdets
Side lige tiltrækkende Maade. Etnologiske
Spørgsmaal har han behandlet i Afhandlingen
»Är Skåne de germanska folkens urhem?« i
(svensk) »Historisk tidskrift« 1905. Sammen
med K. af Petersens har han udgivet
»Östnordiska och latinska medeltidsordspråk«
(deriblandt »Peder Laale«) I—II (1889—94),
ledsagede af talrige Oplysninger.
V. D.

Kock, Laurids Olufsen, dansk Digter
og Sprogmand, f. 13. Septbr 1634 i Asminderup
ved Holbæk, d. 17. Marts 1691. Student fra
Roskilde 1653, Rektor i Ringsted 1666,
Sognepræst paa Refsnæs 1673, 1684 tillige Provst i
Arts Herred. K. var, som hans Ven Peder Syv
kalder ham, »en flittig og vel forfaren Mand i
vore gl. Sager«: han samlede danske Ordsprog,
udarbejdede en lille dansk Grammatik paa
Latin (udg. af H. Bertelsen i »Danske
Grammatikere fra 17. og 18. Aarh.« I [1915]) og leverede
Bidrag til Moth’s og Peder Syv’s danske
Ordbøger. Brudstykker af en dansk-latinsk Ordbog
er bevarede i Manuskript. Ligeledes i
Manuskript henligger hans Digt paa Alexandrinere
»Ringsted til Ære« og en Parafrase af
Prædikerens Bog; begge er uden større poetisk Værd.
Derimod vandt han varig Berømmelse ved de
tre Sange i Folkevisestil, som Peder Syv trykte
i sin Kæmpevisesamling (4. Part Nr 37, 38, 43),
bl. hvilke Dannevirkevisen »Danmark, dejligst
Vang og Vænge« endnu hævder sit Ry som en
af de skønneste danske Nationalsange. (Litt.:
Winkel Horn, »Peder Syv« [1878]; »Udsigt
over philologisk-historisk Samfunds
Virksomhed« (1887—89, S. 155]; I. Simesen, »Danske
Fædrelandssange« [1920, S. 28]).
V. D.

Kock, Reimar, tysk Historiker, f. i
Wismar kort før Aar 1500, d. 16. Juni 1569, kom
efter sin Faders Død i Huset hos en Farbroder
i Lübeck, som fra nu af blev hans Hjemsted.
Han indtraadte som Munk i Katharina-Kloster,
blev imidlertid en ivrig Tilhænger af
Reformationen og ansattes som Præst ved Lübeck’s
Petrikirke; i denne Stilling døde han. Han har
forfattet en stor Krønike, der skildrer Staden
Lübecks Historie fra de ældste Tider til Aaret
1549, da han overgav Byens Raad det fuldendte
Værk; siden har han dog fortsat det lige til sit
Dødsaar. Krøniken, der endnu kun for den
ringeste Del er udgiven, er af stor Interesse for
de Tider, som K. selv har oplevet; han bygger
her paa Meddelelser fra mange Sider og har
selv været Øjenvidne til adskilligt. Bl. a. har
han i Aarene 1532—33 ledsaget lybske Flaader
paa Tog til Danmark, og i det hele giver han
vigtige Oplysninger om Nordens Historie, selv
om han er ret ensidig i sin Dom over
Forholdene her, der paa saa mange Maader vendte
sig til Skade for hans Hjemby. (Litt.:
Paludan-Müller i »Historisk Tidsskrift«, 3 R., I).
Kr. E.

Kock, William Alfred, dansk
Statskonsulent, f. 6. Maj 1879, blev allerede 1903
Konsulent for Foreningen for landøkonomisk
Fjerkræavl, var ansat under Det kgl. danske
Landhusholdningsselskab 1913—20 og er fra 1920
Statskonsulent i Fjerkræavl. Han har baade i
Skrift og Tale med stor Iver arbejdet for at
sprede Oplysning om økonomisk Fjerkræavl
rundt i Landet. Bl. hans Skr skal nævnes
»Hønsegaardens Pasning Aaret rundt« (1909),
»Fjerkræavlen i det mindre Landbrug« (1911)
og den ypperlige »Haandbog i Fjerkræavl« (3.
Udg. 1919).
Chr. Bl.

Kockpit [’kåk-] (Søv., fra det eng. cockpit)
ɔ: et mindre, foroven aabent, men ellers
vandtæt Rum agter paa Dækket i Smaaskibe. I dette
opholder den Styrende sig, hvorfor ogsaa K.
til Tider betegnes som »Styrehullet«.
C. B-h.

Kockum [’kåkum], Frans Henrik, sv.
Industridrivende, f. i Malmø 1802, d. smst. 1875,
var ved Faderens Død 1825 aldeles ubemidlet,
men sattes ved Slægtninges og Venners Hjælp
i Stand til at overtage den af hans
Mødreneslægt, den ansete Suell’ske, drevne
Tobaksfabrik i Malmö, som han udvidede, og som
blev den største i Sverige. 1866 gik den over til
F. H. K.’s tobaksfabriks aktiebolag.
Efter at K. 1838 havde købt Holmen ved Malmö,
anlagde han der 1840—41 et Støberi og mek.
Værksted, som udviklede sig til at være
Sveriges næststørste Etablissement i den Art, kun
staaende tilbage for Motala. Det er gaaet over
til K.’s mekaniska
verkstadsaktiebolag
1866, som ogsaa (fra 1871) driver et
stort Skibsværft, der bl. a. har bygget
Dampfærgen »Malmö«. K. har endvidere udfoldet sin
rastløse Virksomhed i Örmo i Kronobergs Amt
med Smelteovn, Støberi og mek. Værksted, i
Kallinge Stangjern-, Plade- og
Sømmanufakturværk i Ronneby Sogn i Blekinge og i Anlægget
af en Fabrik af fortinnede, galvaniserede og
(senere ogsaa) emaillerede Varer af Jernblik i
Ronneby. De sidstnævnte 3 Ejendomme gik 1876
over til K.’s jernverksaktiebolag. K.
interesserede sig overhovedet for alt, hvad der
hedder Industri og Fabriksdrift, og deltog i en
Mængde Foretagender selv i Norge og Finland,
saasom Jernbaneanlæg, Sukkerfabrikker,
Spinderier, Gasværker, Teglværker,
Cementfabrikker, Kobberværker og Bryggerier. Han nød en
overordentlig stor Tillid som Forretningsmand,
hvilket bedst viste sig, da han i 1860’erne
gennemgik en Forretningskrise. Ved Siden heraf
var han højt agtet for sin noble Personlighed
og elsket af sine Tusinder af Arbejdere for den
Omsorg, han bar for deres Vel.
(F. W.). A. M. D.

Koḍaga (Koḍagu, Kuḍagu, eng. Coorg),
Sproget i Kurg, talt af c. 150000 Mennesker;
se Dravidiske Sprog. (Litt.: R. Cole,
Elementary Grammar of the Coorg language
[Bangalore 1867]; Prøver af Folkeviser,
udg. af Gräter [smst.]).
(S. S.). D. A.

Kodak, Fabrik for Fremstilling af fot.
Apparater og andre fotografiske Artikler. (Se
Eastman). Tillige Betegnelse for et
Fotografiapparat fra K.’s Fabrik.
C. E. A.

Kodalen, se Ekkodalen.

Kodama, Gentaro, Vikomte, jap.
General, f. Maj 1852, d. 23. Juli 1906. 16 Aar gl
kæmpede han som Samurai »af Klanen Choshiu i
Restaurationskrigen paa kejserlig Side, 1874 og
1877 udmærkede han sig under
Revolutionskrigene og udnævntes i Anledning af
Kumamotoz’ Forsvar (1874) til Major. Han steg nu

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0285.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free