- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
326

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Koller, Johann Rudolph - Koller, Karl Theodor Fredrik - Kollewijn, Roeland Anthonie - Kolli - kollidere - Kollikvationsnekrose - Kollimation - Kollineation - kollineær - Kolling, Frederik August Vilhelm - Kolling, Harald Johan Frederik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Landskaber og især Dyrbilleder, enkle og
stemningsfulde, og saa omhyggelig og anskuelig
naturtro udførte, at de ogsaa beundredes af det
store Publikum og snart fandt Vej rundtom
til Schweiz’ Museer og Privatsamlinger. Blandt
nogle af de mest kendte er: »Fire pløjende
Okser« (Dresdens Galeri), »Køer ved Søen i
Morgenbelysning«, »Køer ved Aftenvandingen«,
»Hestespand med Føl«, »Hund med Hvalpe«
(alle i Basel-Museet), »Middagshvile«
(Zürich-Museet), »Køer i Urtehaven«, »Idyl fra
Berneroberland«, »Uvejr paa Alperne«,
»Wallenstädtersee«. Efter K.’s Død er hans Kunst steget i
Anseelse, særlig efter nøjere Kendskab til hans
Studier af Dyr- og Billedudkast; de ejer ikke
alene en haarfin Iagttagelse, men rummer i
malerisk Syn og Forstaaelse af Farver og Lys
de Værdier — før Courbet og Impressionisterne
—, der skabte disses Berømmelse. (Litt.: A.
Frey
, »Der Tiermaler R. K. 1828—95«
[Stuttgart 1905]; W. Lehmann, »R. K.« [Zürich
1908]).
A. Hk.

Koller [’kål,ər], Karl Theodor Fredrik,
norsk Landøkonom (1827—97), studerede først
Landbrug i Norge og Danmark, hvorefter han
1853—56 bestyrede Landbrugsskolen paa Haslem
i Rakkestad. Efter et kort Ophold i Danmark
bestyrede han 1857—80 Kristians Amts
Landbrugsskole paa Houg i Vardal. Senere var han
Direktør for Aas højere Landbrugsskole
1880—95. Hans fremragende Dygtighed som Lærer
og praktisk Landmand har meget bidraget til
at hæve Interessen for
Landbrugsundervisningen i Norge. 1883—94 var han Medlem af
Direktionen i »det kgl. Selskab for Norges Vel«.

Kollewijn [’kå£ə’væ^in], Roeland
Anthonie
, holl. Forf., f. i Amersfoort 30. Marts
1857. Han har udg. og kommenteret forsk.
gammelnederlandske Forf.’s Værker. Saaledes
skylder man ham en Udg. af Samuel Coster’s
Værker (1883). Desuden udgav han Hooft’s Granida
(1884) og medvirkede ved den ny Udgave af
Bredero. Af Livsstilling er han Lærer.
A. I.

Kolli [’kåli], se Collo.

kollidere (lat.), støde sammen, komme i
fjendtlig Berøring (smlg. Kollision), træde
i Vejen for hinanden.

Kollikvationsnekrose, se Nekrose.

Kollimation (lat.), Sigtning. En Kikkerts
Sigtelinie, Kollimationsakse er bestemt
ved Objektivets optiske Midtpunkt og
Skæringspunktet mellem den lodrette og den vandrette
Traad i Traadkorset, som, naar der sigtes,
skal befinde sig paa det Sted, hvor
Objektivbilledet dannes.

Ved Theodoliten skal Kollimationsaksen være
vinkelret paa den vandrette Omdrejningsakse.
En Fejl i saa Henseende,
Kollimationsfejl, kan rettes ved en Forskydning af
Traadkorset i horisontal Retning ved Hjælp af dertil
anbragte Korrektionsskruer; Fejlen kan iøvrigt
— som de fleste andre instrumentale Fejl —
elimineres ved en Dobbeltmaaling, udført
saaledes, at man mellem de to Maalinger drejer
Kikkerten 180° om Horisontalaksen, hvorved
Fejlen ved den ene Maaling bliver positiv, ved
den anden negativ og altsaa forsvinder i
Middeltallet af de to Maalingsresultater.
H. V. N.

Kollineation (lat., mat.) er en Forbindelse
mellem to Figurer af den Beskaffenhed, at der
til hvert Punkt i den ene Figur svarer eet
Punkt i den anden, saaledes at til Punkter i
en ret Linie ell. en Plan svarer Punkter
henholdsvis i en ret Linie ell. en Plan.
Forbindelsen er den samme som Homografi; den er
først opstillet af Möbius. Figurerne siges at
være kollineære.
Chr. C.

kollineær (lat.), se Kollineation.

Kolling, Frederik August Vilhelm,
dansk Matematiker, f. i Kbhvn 2. Marts 1833,
d. paa St.-Hans-Hospital 28. Juli 1871. K. vilde
først være Polytekniker, men fik ved at høre
Ramus’ Forelæsninger over Matematik paa
Polyteknisk Læreanstalt saa stor Interesse for
dette Fag, at han valgte det til sit
Specialstudium. 1857 blev han Student, og allerede Aaret
efter ansattes han ved Læreanstalten som
Lærer i Matematik, i hvilken Stilling han
virkede med megen Energi og
Samvittighedsfuldhed, indtil i 1870 en Hjernelidelse tvang ham
til at trække sig tilbage.
Chr. C.

Kolling, Harald Johan Frederik,
dansk Skuespiller, f. 29. Apr. 1835 i Kbhvn, d.
11. Decbr 1904 smst., debuterede paa
Folketeatrets Aabningsaften 18. Septbr 1857 som
Nicolas i »En lille Heks« og forblev ved denne
Scene sit Kunstnerliv til Ende med Undtagelse
af Sæsonen 1870—71, da han modtog et Tilbud
fra det kgl. Teater, hvor han anvendtes
urimelig lidt. I Overskou’s, Recke’s, Frits Holst’s,
Erik Bøgh’s og Carl Møller’s gemytlige Kbhvn
var Harald K. mere end nogen anden
Skuespiller Fremstilleren af Borgeren fra det gl.
Voldkvarter ell. Nyboder, den flittige, brave
Haandværker og gode Familiefader. Ingen
kunde som han sige det fornemme Pak
Sandheden ell. røre til Taarer, naar han priste de
smaa Glæder i et fattigt, men hæderligt Hjem.
Overordentlig morsom og dog ganske stilfærdig
Kunst ydede han, naar han førte Borgeren ud
i en let Karikatur, f. Eks. som Oberstløjtnanten
i »Revyen«, Lejetjeneren i »De Forlovede«,
Pedanten i »For Alvor« og Skolelæreren i
»Verdens Herkules«. K. udførte c. 450 komiske og
alvorlige Roller og fejrede ofte Triumfer —
navnlig i »Redaktionssekretæren« — ved sit
nuancerede Sangforedrag og sin
Forvandlingsevne, men kunstnerisk naaede han højest i
Skikkelser, hvor det komiske forenede sig med
det rørende. Sammen med Frederik Madsen,
Otto Zinck og Julie Hansen skabte han det
Præg af borgerlig Hygge, som var til Huse i
Folketeatret fra 1860’erne til op i 1890’erne.
Da det ældre Lystspilrepertoire var udspillet,
blev K.’s Anvendelighed mindre, men han
bevarede sin skabende Evne, til han 14. Septbr
1901 tog Afsked med Publikum som Kraft i
»Revyen«; s. D. udnævntes han som den første
Privatteaterskuespiller til R. af Dbg. (Litt.:
Robert Neiiendam, »Folketeatrets
Historie 1857—1908« [Kbhvn 1919]).

Hans Søn, Valdemar Kolling, dansk
Skuespiller, f. 20. Maj 1863 i Kbhvn, d. 7. Juni
1912 smst., debuterede 16. Septbr 1883 i Malmø
som Steen i »Kalifen paa Eventyr« og tilhørte
fra 1884 til sin Død de kbhvnske Privatscener,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0350.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free