- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
358

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kommercelæst - Kommerceraad - kommerciel - Kommers - Komminister - Kommis - Kommisbrød - Kommissariat - Kommissarius - Kommission

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Varens Art og var saaledes for Fjer i Sække
kun 650 kg (se Bestuvning). Efter 1867
blev en K. ved Lov fastsat til 2 Registertons à
100 Kubikfod eng. = 2,83 m3.
H. P. C.

Kommerceraad, egl. »Handelsraad«, en nu
kun lidet benyttet, særlig for Handelsfolk
beregnet dansk Titel, der giver Rang i 6.
(»virkelige K.«) ell. 7. Klasse (»andre K.«).

kommerciel (fr., af lat.), som vedrører
Handelen.

Kommers, tysk Betegnelse for de festlige
Studenterlag, der finder St. ved de akademiske
Festligheder og særlig ved Begyndelse og Slutn.
af Semesteret til Ære for de Ankomne og
Bortdragne (Fuchs- og Afskeds-K.).
Cl. W.

Komminister (lat. comminister, Medtjener)
bruges i Sverige som Betegnelse for en
Hjælpepræst, hvad enten han er i selve Hovedsognet
ell. i Annekset. Det svarer omtr. til Kapellan i
Danmark og Norge.
L. M.

Kommis [-’mi] (lat. commissus, fr. commis)
er Betegnelsen paa en Handelsmedhjælper, der
i Detailforretninger, Magasiner o. l. har med
Ekspeditionen af Kunderne (Salg af Varer,
Modtagelse af Reklamationer o. l.) at gøre. Hans
Beføjelse vil i Alm. gaa ud paa at kunne
forpligte sin Principal ved Tilbud og Salg, men
han vil som Regel ikke paa egen Haand kunne
afgøre Reklamationen.
Ch. V. N.

Kommisbrød, en Slags groft Rugbrød.

Kommissariat (lat.), en Kommissærs Embede
ell. en Institution, som forestaas af en saadan,
ell. hvis Medlemmer benævnes Kommissærer.
I Danmark har K. i Tidernes Løb været
anvendt om forsk. offentlige Myndigheder,
saaledes i Sammensætningen General-K. i
Enevældens Tid om de Regeringskollegier, der
bestyrede Hærens og Flaadens Økonomi, se
nærmere Generalkommissariat.
P. J. J.

Kommissarius (lat.) eller Kommissær,
Navn for mange forsk. Slags Embedsmænd i
Danmark. K. kaldtes saaledes den Embedsmand,
som paa Kronens Vegne og som dens
Repræsentant var til Stede ved
Provinsialstænderforsamlingernes Møder og
Islands Alting, og som havde Ret til at
deltage i Forhandlingerne, men ikke i
Afstemningerne. Under Stændermøderne i Roskilde og
Viborg var A. S. Ørsted kgl. K. — Ogsaa ved
Nationalbanken fungerer paa Kronens
Vegne en K., der efter Instr. af 4. Juli 1818
stedse skulde være »Kongens Justitsminister«;
iflg. en Lov af 30. Aug. 1918 § 4 bestemmer
imidlertid Kongen nu, til hvilken Minister dette
Hverv skal overdrages. Endvidere bruges
Navnet om andre ekstraordinært beskikkede
Embedsmænd, saaledes om ekstraordinære
Kommissionsdommere, Landvæsenskommissærer,
Forligskommissærer, Jernbanekommissærer o.
s. v.
K. B.

Kommission (lat.), Ærinde, Tillidshverv,
bruges i det offentlige Embedssprog, foruden om
Overdragelsen af et saadant Hverv, ogsaa og
især til Betegnelsen af den ell. de Personer,
hvem et saadant særligt Hverv betros. Som
oftest er det et større Antal Personer, der
udnævnes til i Forening at udgøre en K. —
undertiden kaldes da de enkelte Medlemmer af denne
Kommissarier (s. d.) ell. Kommissærer — men
stundom, navnlig, hvor det drejer sig om en
retslig Undersøgelseskommission, kan denne
bestaa alene af en enkelt Person.

I Danmark er det meget forsk. Myndigheder,
der gaar ell. har gaaet under Navn af K. Snart
er det judicielle Myndigheder, snart
administrative og snart særlige Myndigheder, der
indtager en Mellemstilling mellem begge Slags;
endelig bruges Navnet ogsaa om blot
lovforberedende ell. undersøgende Myndigheder.

Blandt de judicielle K. var der tidligere
nogle, der i Virkeligheden var faste
Domstole af speciel Natur, saaledes den tidligere
Skiftekommission og Gældskommission i Kbhvn;
knyttede som faste Organer til Retsplejen er
endnu de saakaldte Forligskommissioner. I
Almindelighed var de dømmende K.
imidlertid ekstraordinære Domstole, der ved en kgl.
Resolution, Kommissoriet, nedsattes for at
undersøge og under Appel til Højesteret at
dømme navnlig i Brandstiftelses- ell. andre
vanskelige kriminelle Sager, som de lokale Dommere
ikke formaaede at klare. Før Grundloven og
selv efter denne indtil Retsplejeloven af 1916
anvendtes slige ekstraordinære Retter i
betænkeligt stort Omfang. Endnu efter
Retsplejeloven af 1916, § 21, kan de vedblivende
nedsættes i det tidligere Omfang, men i Straffesager
kan deres Virksomhed dog nu ikke udstrækkes
ud over Sagernes Undersøgelse, saaledes at
Paadømmelsen i alle Tilfælde skal ske ved de
ordinære Domstole.

Som administrative K. tildels med en vis
retsafgørende Myndighed kan nævnes Lignings-,
Sundheds-, Bygnings- og Brandkommissionerne
rundt i Købstæderne, Landvæsens- og
Overlandvæsenskommissionerne samt
Oversynskommissionen i Kbhvn, Kassationskommissionen,
Patentkommissionen, Kystkommissionerne,
Gudenaa-Kommissionen,
Vandkraftskommissionerne m. fl. Fl. af disse er faste Myndigheder,
andre, som Landvæsenskommissionerne og de
særlige Ekspropriations- og
Erstatningskommissioner, nedsættes kun, hver Gang der er Brug
for dem. Mange med disse beslægtede
Myndigheder gaar dog under andre Navne som Nævn,
Raad, Syn m. m.

Endelig er der de blot lovforberedende ell.
undersøgende K. Disse falder i to Slags:
Regeringskommissionerne og de egentlige
parlamentariske K.

De første nedsættes i stort og stadig stigende
Omfang af Regeringen enten efter dens eget
Initiativ ved kgl. Resol. ell. i H. t. særlig
Lovhjemmel navnlig for at udarbejde Lovforslag,
jfr. f. Eks. Forsvarskommissionerne,
Invaliditetskommissionen, Islandskommissionerne,
Proceskommissionerne, de nordiske
Civilretskommissioner m. m. fl. De bestaar hyppigst saavel
af Rigsdagsmænd som af særligt Sagkyndige
og er da lønnede, medens de er ulønnede, naar
de bestaar alene af Ikke-Rigsdagsmænd.

En videre Myndighed har efter fremmed
Forbillede de saakaldte parlamentariske K. i egl.
Forstand. Saadanne kan efter dansk Grundlov
1915 § 45 ethvert af Rigsdagens Ting nedsætte
af sine egne Medlemmer til at undersøge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0382.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free