Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kompert, Leopold - Kompetence - kompetent - kompilere - kompitaliske Lege - Kompleks - komplekse Forbindelser - komplekse Ioner - komplekse Tal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og viede sig efter 1857 udelukkende til
Forfattervirksomheden. Med. sit egl. Debutarbejde
»Gesch. aus dem Ghetto« (1848) afstak han
straks Grænserne for sin Produktion, nemlig
de tyske Jøders indsnævrede og kuede
Tilværelse, deres Konflikter med den omgivende
Verden og de ny politiske Frihedsrørelser, samt de
aandelige Brydninger, der var en Følge heraf.
Af hans Skr kan yderligere nævnes »Böhmische
Juden« (1851), »Am Pflug« (2 Bd, 1855), »Neue
Gesch. aus dem Ghetto« (2 Bd, 1860), »Gesch.
einer Gasse« (2 Bd, 1865), »Zwischen Ruinen«
(3 Bd, 1875), »Franzi und Heini« (2 Bd, 1880);
»Gesammelte Schriften« (8 Bd, 1882). Hans
Fortællinger udmærker sig ved fine poetiske
Skildringer af det særegne Milieu.
(C. A. N.). C. B-s.
Kompetence [-’taŋsə] (fr.), Beføjelse,
Berettigelse, Indehavelse af den Embedsstilling, af de
Kundskaber ell. overhovedet af de Betingelser,
der kræves for at kunne behandle, bedømme
ell. afgøre et ell. andet.
Ved Spørgsmaalet om en Domstols eller en
Øvrigheds alm. K. forstaas Spørgsmaalet om,
hvilke Arter af Sager det tilkommer vedk. Ret
ell. Øvrighed at behandle, medens der ved
Spørgsmaalet om en Domstols ell. Øvrigheds
specielle K. forstaas Spørgsmaalet om,
hvilken af fl. sideordnede ligeartede Domstole (f.
Eks. fl. lokalt begrænsede Underretter) ell.
Øvrigheder det tilkommer at behandle en vis Sag.
Kompetencekonflikt foreligger, naar
der er Modstrid mellem fl. Myndigheder
indbyrdes ang. deres K. (jfr f. Eks. herved
administrative Retter). Konflikten kaldes
»positiv«, naar fl. hver for sig erklærer sig
kompetente, medens i Virkeligheden kun een kan
være det, »negativ«, naar fl. hver for sig
erklærer sig inkompetente, medens i Virkeligheden
een maa være kompetent. Naar K. (Raadighed)
sættes i Modsætning til Habilitet
(Handleevne [s. d.]), tænkes der paa Forskellen mellem
den paa den objektive Ret beroende Adgang til
at raade over noget (f. Eks. til at sælge en Ting,
fordi man er dens Ejer ell. er bemyndiget
dertil af rette Ejer) og den paa personlige
Egenskaber (f. Eks. en vis Alder ell. Fornuftens
Brug) beroende Adgang til at skabe Rettigheder
ell. Forpligtelser.
E. T.
kompetent (lat.), berettiget, beføjet (se
Kompetence); som Hovedord: Medbejler,
Medansøger.
kompilere (lat.), at sammendrage,
sammenplukke, f. Eks. af andres Bøger.
Kompilation, et litterært Produkt, der kun er
frembragt ved Sammenpluk af andres Skr uden
selvstændig Bearbejdelse ell. Aand.
Cl. W.
kompitaliske Lege, d. s. s. Compitalia.
Kompleks, se Liniegeometri.
komplekse Forbindelser. Tilsætter man
Ammoniak til en Kuprisulfatopløsning, forandres
Farven fra lyseblaa til kraftig mørkeblaa. Den
Proces, der foregaar, kan skrives: CuSO4+
4NH3=Cu(NH3)4SO4, og det dannede
Kupritetramminsulfat kaldes en kompleks
Forbindelse. I en Opløsning af det violette
Kromiklorid er alle 3 Kloratomer til Stede som Ioner
(ionogene), medens det grønne Kromiklorid,
der har samme Sammensætning, CrCl3.6H2O,
kun har eet ionogent Kloratom. De to andre
Kloratomer siges at være komplekst bundne,
og Fænomenet forklares ved at antage, at to af
Klor atomerne ligger i en indre, det tredie i en
ydre Sfære (Werner). Det, der karakteriserer
de komplekse Forbindelser, er, at visse
Bestanddele, der ellers kunde optræde som Ioner,
nu indgaar som Dele af større Komplekser,
saaledes at de paagældende Ioner næppe mere kan
paavises. Alm. Dobbeltsalte, som f. Eks. Alun, er
følgelig ikke komplekse Forbindelser.
K. E.
komplekse Ioner opstaar ved, at 2 ell. fl.
alm. Ioner forener sig paa en saadan Maade,
at deres alm. Egenskaber skjules, saa at de
ikke kan paavises ved de sædvanlige
Reagenser. F. Eks. danner Jern, Fe, og Cyan, Cy,
Ferrocyanionen (FeCy6), der er at betragte
som den firgyldige Anion i Saltet K4FeCy,
Kaliumferrocyanid. K. Stoffer er saadanne, i hvis
Molekyle indgaar komplekse Ioner.
R. K.
komplekse Tal (mat.). De alm. k. T. har
Formen a + bi, hvor a og b er reelle Tal og
i = √—1; de danner den Talrække, hvormed
den moderne
Matematik opererer,
og de
indbefatter de reelle Tab
for b = 0.
Tallene a + bi og
a — bi kaldes
konjugerede. Ligesom den
reelle Talrække
fremstilles grafisk
ved Punkter paa en ret Linie, lader man Planens
Punkter fremstille de k. T., saaledes at til
a + bi svarer det Punkt P, hvis Koordinater
i et retvinklet Koordinatsystem er a og b. De
reelle Tal hører altsaa sammen med X-Aksens
Punkter. Er O Begyndelsespunktet, og betegnes
den positive Længde OP ved r og Vinklen fra
X-Aksen til OP ved Θ, bliver a = r cos Θ,
b = r sin Θ, saa at det k. T. kan skrives δ. r
(cos Θ + i sin Θ). r kaldes Tallets Modulus,
Θ ell. almindeligere Θ + 2pπ, hvor p er et
helt Tal, dets Argument. Summen af to k.
T. svarende til Punkterne P og Q er Tallet
fremstillet ved det Punkt, hvori Q falder, naar
OQ parallelforskydes, saa at O kommer i P.
Produktet af Tallene svarende til P og Q er det
Tal, hvis Punkt V (se Fig.) er bestemt ved at
Δ OPA ∾ Δ OVQ, hvor A er det Punkt paa
X-Aksen, der svarer til Tallet 1. Disse
Definitioner, hvoraf man kan udlede Reglerne for
de andre algebraiske Regninger, indbefatter de
tidligere for reelle Tal indførte, hvad kan ses
ved at lade P og Q falde i X-Aksen og
bemærke, at OV/OQ = OP/1.. Modulus og Argument for et
Produkt blive henh. = Produktet af
Faktorernes Moduler (OV = OP·OQ/1) og = Summen
af Faktorernes Argumenter. Deraf faas: [r (cos Θ
+ i sin Θ)]n = rn (cos n Θ + i sin n Θ),
ved i den deraf afledede Formel:
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
