- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
391

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - kondolere - Kondominat - Kondominatretrakt - Kondor - Kondratenko, Roman Isidorovitsch - Kondratowicz, Ludwig Wladyslaw - Kondrer, Kondrit - Kondrin - Kondrit - Kondroarsenit - Kondrodit - Kondrogen - Kondroitinsvovlsyre - Kondrup, Cathinka Jenny Helene - Konduite - Konduitelister - Konduktor - Kondukt - Konduktør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


kondolere (lat.), bevidne Deltagelse, føle
med en anden i hans Sorg. Kondolence
(fr.), Bevidnelse af Deltagelse.

Kondominat (af lat. condominium),
Herredømme af to ell. fl. Magter over et Land ell.
en Landsdel, der tilhører fl. Magter i
Fællesskab, jfr. som Eks. Preussens og Østerrigs
Fællesherredømme over Slesvig og Holsten i
Tiden fra Wiener-Freden 1864 til Prag-Freden
1866.
K. B.

Kondominatretrakt (lat.), en efter fl.
fremmede Lovgivninger især tidligere hjemlet Ret
for Sambesiddere af en Ejendom til at indløse
en Anpartsret i Ejendommen, som en af
Sambesidderne maatte have overdraget paa
fremmede Hænder.
K. B.

Kondor, se Gribbe.

Kondratenko [kandra’tænkå], Roman
Isidorovitsch
, russ. General, f. 1857, d.
18. Decbr 1904 i Port Arthur. 1877 udgik han fra
Nikolaj-Ingeniørskolen og kom til 1. kaukasiske
Sappør-Bataillon; efter at have gennemgaaet
Nikolaj-Ingeniørakademiet, blev han beordret
til Tjeneste hos Ingeniørchefen for det
kaukasiske Militærdistrikt. 1886 ansattes han, efter
at have besøgt Generalstabsakademiet, ved
Generalstaben og blev Stabschef hos
Kommandøren for Tropperne i Ural. Da han 1901
avancerede til Generalmajor, kom han til Staben
ved Militærdistriktet Amur, indtil han 1903 fik
Kommandoen over 7. østsibiriske Skyttebrigade
(ved Mobilisering blev den en Division), der laa
i Port Arthur. Under denne Fæstnings Forsvar
1904, da han var avanceret til Generalløjtn.,
udmærkede han sig særdeles, og var i en vis
Forstand Sjælen i den kraftige Modstand, som
ydedes. Det var derfor et stort Uheld for
Russerne, at han 18. Decbr dræbtes af en 28 cm’s
Granat, der slog igennem Hvælvingen til en
Kasemat i Fort II (Kikvanshan) og foruden
ham dræbte 8 andre Officerer og saarede 7.
General Støssel kaldte ham i det herom til
Kejseren sendte Telegram »vor Helt og vor
Stolthed«.
P. Nw.

Kondratowicz [kåndra’tåvit∫], Ludwig
Wladyslaw
, polsk Digter (1823—62), var
Søn af en ringe Forpagter, men adelig af
Vaaben Syrokomla; dette blev K.’s stadige
Pseudonym. K.’s ydre Liv formede sig kun
sørgeligt. Uden nødtørftig Undervisning i sin
Barndom maatte han siden hen selv skaffe sig
Kundskaber. Tidlig gift og med mange Børn
stred han, uordentlig og uøkonomisk, haardt
for Udkommet. Hans Venner skaffede ham
Forpagtninger, som han røgtede slet;
efterhaanden sank han ned i Gæld og Drikfældighed,
forlod en Tid lang Hustru og Børn og døde i
Nød; men under disse Livsforhold bevarede
han til det sidste sin friske, herlige Digteevne.
K.’s Poesi er gennemtrængt af Kærlighed til
Fødejorden og dens store lidende
Bondebefolkning. Faa Digtere har fundet saa dybe og
rørende Udtryk for disse Følelser, som han;
med Rette kaldte han sig »Litavens
Nattergal«. K.’s første betydelige Arbejde var en Rk.
Overs. af Polens lat. Digtere. Senere udkom
»Gawędy« (»Poet. Fort.«) (1858) og et større
Arbejde: »Urodzony Jan Dęboróg« (»Den
velbaarne J. D.«) (1859). Højest staar maaske »Kęs
chleba« (»En Bid Brød«). Hvor K. har forsøgt
sig i større hist. Digtninge, slaar hverken
Kundskaber ell. Kompositionsevne til; svag er
saaledes »Margier«, en Skildring af Litavens Kamp
mod de tyske Riddere. Megen Lykke gjorde
K.’s Skuespil »Kaspar Karliński«, opført i
Wilno 1858. — Samlet Udg. af K.’s Arbejder
(10 Bd, Warzawa 1872). (Litt.:
Kraszewski, »Władysław Syrokomla« [Warzawa 1863]).
(A. M. B.). H. C-e.

Kondrer, Kondrit (Chondrer,
Chondrit), se Meteoritter.

Kondrin, Brusklim, se Lim.

Kondrit er Betændelse i Bruskvæv.

Kondroarsenit, et gult Mineral fra
Pajsberg i Vermland, bestaar af et basisk
Manganarsenat.
(N. V. U.). O. B. B.

Kondrodit (Chondrodit), se Humit.

Kondrogen, se Lim.

Kondroitinsvovlsyre, C15H27O16NS, findes i
fri Tilstand i Brusk og opstaar ved Indvirkning
af Syrer og Alkalier paa Kondromucoid. Ved
Kogning af K. med Saltsyre dannes der fri
Svovlsyre og et Kulhydrat.
R. K.

Kondrup, Cathinka Jenny Helene,
dansk Billedhuggerinde, f. i Nørre-Sundby 11.
Decbr 1851. Sin kunstneriske Uddannelse fik
hun under H. V. Bissen, debuterede paa
Udstillingen 1870 med en Buste og en Dyrefigur
og udstillede indtil 1887 dels Buster og
Statuetter, dels Kameer, der gennemgaaende
vidnede om Finfølelse og tekn. Dygtighed;
enkelte af hendes Arbejder blev reproducerede i
Terrakotta og Kallipasta og vandt megen
Udbredelse, saaledes »En lille Dreng, som
trækker en Strømpe af«. Fra 1894 har hun levet
som Patient paa Skt Hans Hospital.
(S. M.). P. J.

Konduite (fr.), Opførsel, taktfuld,
formaalstjenlig Adfærd; Aandsnærværelse.

Konduitelister, Indberetninger, som inden
for Statstjenesten og enkelte andre Felter
afgives af overordnede Embedsmænd ang. de
Underordnedes Forhold i Tjenesten, navnlig til
Belysning af om de egner sig til Forfremmelse.
Saadanne Indberetninger har været paabudt
inden for mange forsk. Omraader, Amter,
Kirker, Skole, Toldvæsen, Politi og Militær, men
er i de fleste Tilfælde enten ophævet ell. faktisk
gaaet af Brug.
K. Hch.

Konduktor, se Elektrisermaskine.

Kondukt (lat.), i Orgelet Benævnelsen paa
de Rør, som fører Luften fra Vindladen til de
Piber, der ikke er stillede direkte paa denne.

Konduktør (fr. af lat.) kaldes den Arkitekt,
der leder og tilser det daglige Arbejde paa en
Bygning, naar selve Hovedarkitekten ikke kan
være til Stede. K. er i Alm. en yngre Arkitekt,
som paa denne Maade erhverver sig Øvelse og
Erfaring i sit Fag, men ogsaa større
Entreprenører, Mur- og Tømmermestere holder ofte K.
ved større Byggeforetagender.
(E. S.). C. B-r.

I Norge er K. Benævnelsen ogsaa for en
af Fylket beskikket Landmaaler, der leder
Afmærkningen af Grænselinier mellem
Ejendomme, som støder til hinanden. Der findes i alt
9 fast ansatte K. i Riget, idet omtr. Halvparten
af Fylkerne ikke har nogen.
K. Ø.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0417.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free