- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
393

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konewka, Paul - Konfederatka - Konfekt - Konfektion - Konference - Konferensraad - konferere - Konferver - Konfession - Konfessionarius - konfessionel - konfidentiel - Konfiguration - Konfination

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hans kendteste Silhuetværker, hvoraf dog
adskillige blot er tegnede (for en stor Del
gengivne i Træsnit), hører »Bilder zu deutschen
Volksliedern«, Blade til »Faust«,»Shakespeare’s
»Skærsommernatsdrøm«, H. Kurz’ »Falstaff und
seine Gesellen«, Billedbogen »Schwarzer Peter«,
»Allerlei Thiergeschichten«. Keppler udgav hans
»Zerstreute Blätter«. Hans Silhuetkunst
omfatter ogsaa adskillige Portrætter.
A. Hk.

Konfederatka, den polske, forneden med
Skind kantede høje Hue med firkantet Puld,
i Reglen forsynet med en Kvast; den lavere
kaldes Krakuska.
Bernh. O.

Konfekt er nærmest Fællesbenævnelse for
Fondants, smaa Marcipansager, fyldte
Chokolader, Pastiller og Dragéés; dog henregnes
kandiserede Frugter, fine Brystsukker og lgn.
ogsaa ofte hertil. K. var allerede kendt i 15.
Aarh., og der omtales f. Eks., at der til en
Fest 1487 hos Kong Hans blev brugt 6 Pund
heraf. Den danske K. var særlig berømt langt
uden for Landets Grænser, og til K. hørte
dengang alt, til hvis Tillavning Sukker spillede
en særlig stor Rolle. Fra 16. Aarh. blev K. solgt
paa Apotekerne, da meget af den blev brugt som
Medicin.

K.-Rosiner, særlig store Rosiner i Klaser.
R. H.

Konfektion (lat.: »Forfærdigelse«),
Beklædningsgenstande, færdige til Brug, Forretningen
med saadanne Artikler.

Konference [-raŋsə]« (af lat. conférre, føre
sammen, udveksle [Anskuelser]), personlig
Forhandling, Forhandlingsmøde. I Folkeretten
betegner K. navnlig et forberedende Møde af
Repræsentanter for fl. Stater i Modsætning til en
Kongres, der søger at bringe de
foreliggende Spørgsmaal til endelig, traktatmæssig
Afslutning, f. Eks. efter en omfattende Krig.
Denne Sondring er imidlertid ikke skarp.
Fredsmøderne i Münster og Osnabrück 1648
efter Trediveaarskrigen, i Wien 1815 efter
Napoleonskrigene, i Paris 1856 efter Krimkrigen
og i Berlin 1878 efter den russ.-tyrk. Krig
kaldtes saaledes Kongresser, hvorimod
Fredsunderhandlingerne i Versailles 1919 foregik paa et
Møde, der trods sin universelle Karakter var
en K. Møderne i Haag 1899 og 1907, paa hvilke
der vedtoges en Rk. Konventioner om Krigsret,
var K. I Reglen er paa saadanne K. kun
suveræne, anerkendte Stater repræsenteret. Dog
deltog f. Eks. Bulgarien i Haag-K., før dets
Uafhængighed var proklameret, og til K. i
Genua 1922 var Litauen indbudt, skønt de
vigtigste Magter ikke havde anerkendt det som
uafhængig Stat. Ved K.’s Afgørelser har alle
deltagende Stater lige Stemmeret, og
Enstemmighed kræves. Som oftest vælges en
Repræsentant for Mødestedets Stat til Præsident; dog
blev f. Eks. paa K. i Haag 1899 Præsidiet
overdraget Rusland, der havde foranlediget K.
indkaldt, og Timagts-K. i Genève 1921, der var
indkaldt af Folkeforbundet, og som vedtog
Konventionen om Ålandsøernes Neutralisering og
Ikke-Befæstning, valgte en af Danmarks
Delegerede til Præsident. — Fra et alm.
folkeretligt Synspunkt er det en væsentlig Mangel ved
de K., hvis Opgave ikke blot er at løse et
enkelt, foreliggende Spørgsmaal, at de ikke
regelmæssigt træder sammen med forud bestemte
Mellemrum. Noget saadant var ganske vist
Tilfældet med K. i det Forbund, som stiftedes 1815
af de daværende europ. Stormagter (Rusland,
England, Preussen, Østerrig og senere
Frankrig), idet der i Aarene efter 1818 afholdtes en
Rk. K. til Drøftelse af de alm. europ.
Anliggender. Ligeledes var en Fortsættelse af Haag-K.
planlagt. Disse Forsøg paa at give vigtige K. en
permanent Karakter fik imidlertid ikke blivende
Bet. Først med Stiftelsen af Folkenes Forbund
28. Juni 1919 er der skabt en fast Institution af
alm. Karakter, hvis aarligt tilbagevendende
Møder af Repræsentanter for de fleste Stater
paa Jorden synes at kunne faa den største Bet.,
om end Folkeforbundets politiske Indflydelse
foreløbig staar tilbage for den, andre K.
mellem Staterne udøver. — Internationale Møder
af Statsrepræsentanter til Vedtagelse af tekniske
Overenskomster, f. Eks. Postkonventioner,
kaldes ofte Kongresser ligesom private
Sammenkomster af Videnskabsmænd o. a. fra forsk.
Lande.
G. R.

Konferensraad er en i Danmark siden
Slutn. af 17. Aarh. anvendt Titel, som nu giver
sin Indehaver Rang i 2. Rangklasse Nr 12. Se
Geheimekonferensraad.
P. J. J.

konferere (lat.), drøfte i Fællesskab;
sammenholde, sammenligne, jævnføre.

Konferver, Benævnelse paa traadformede
Grønalger (Chlorophyceæ), særlig Slægten
Conferva af Fam. Confervaceæ, men ogsaa andre
Slægter saasom Mougeotia o. a. af Fam.
Zygnemataceæ, og Microspora, Ulothrix o. s. v. Se
i øvrigt Alger, S. 493.
C. H. O.

Konfession (lat.), Bekendelse, bruges især
om en skriftlig affattet Trosbekendelse (se
Confessio). I overført Bet. bruges K. om
de forsk. Trosafdelinger inden for den kristne
Kirke, den rom.-kat. K., den lutherske K., den
reformerte K. o. s. v.
L. M.

Konfessionarius, se Confessionarius.

konfessionel (lat.), overensstemmende med
Konfessionen. De K. kaldes de, der fordrer en
nøje, bogstavelig Tilslutning til paagældende
Kirkesamfunds Konfessioner; det er dem, der
holder strengt paa Ortodoksien.
L. M.

konfidentiel (lat.), fortrolig, i Fortrolighed.

Konfiguration (lat.), en Genstands
karakteristiske ydre Skikkelse. I Astronomien se
Aspekter.

Konfination (lat.) betegner Anvisning af et
bestemt Opholdssted, hvorfra den Konfinerede
ikke maa fjerne sig, men uden at egl.
Frihedsberøvelse finder Sted. Ved Straffelovstillægget
af 1. Apr. 1905 blev K. indført som en Slags
præventiv Foranstaltning over for visse Betlere
og Løsgængere, idet saadanne, naar de i Løbet
af de sidste 5 Aar tidligere 2 Gange har været
straffede for saadan Forbrydelse, Alfonseri ell.
Berigelsesforbrydelse, ved Dom kan meddeles
Paalæg om indtil 5 Aar efter deres Løsladelse
at tage Ophold i den Kommune, som Politiet
anviser dem; dog kan Politiet ikke anvise den
Paagældende Ophold i nogen anden Kommune
end Forsørgelseskommunen uden Samtykke af
vedk. Kommunes Kommuneraad. Overtrædelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0419.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free