Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konsolidation (i Kirurgien) - konsolidere - konsoliderede Fonds - konsoliderede Venstre - konsolideret Benbrud - Konsolsten - Konsonans - Konsonanter - Konsorter - Konsortium - konspirere - Konstabel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Del skal yde. For Saars Vedk. er det saaledes
en kendt Ting, at naar ingen forstyrrende
Indflydelse gør sig gældende, saa er Saaret helet
paa faa Dage, en Uges Tid. Men Arret er dog
derfor i længere Tid svagt og kan først efter
Ugers Forløb ell. mere anses for fuldt
konsolideret.
V. Sch.
konsolidere (lat.), gøre solid, fast, tæt;
sikre, befæste; samle til et solidt, afsluttet Hele.
Smlg. Konsolidation.
konsoliderede Fonds [-fån’s], d. s. s.
Consols.
konsoliderede Venstre, se Venstre.
konsolideret Benbrud, et Benbrud, hvor
der er indtraadt saa stor Fasthed, at Knoglen
kan benyttes til det, der er dens Funktion.
V. Sch.
Konsolsten, ell. bedre Kragsten, kaldes
en fremspringende, hyppig stærkt leddelt og
dekoreret Sten, bestemt til at bære; i Reglen
anvendes K. som Vederlagssten for en
Hvælving.
(E. S.). C. B-r.
Konsonans (af lat. consonare, at lyde
sammen), Sammensmeltningen af to ell. fl. Toner til
en Klangenhed, i snævrere Forstand en saadan,
som tilfredsstiller Øret uden at kræve en videre
Følge ell. Opløsning. K. er relativ og har til
forsk. Tider været opfattet forsk.; i den
moderne Musik regnes til K. alle de rene Intervaller,
endvidere de smaa og store Tertser og Sekster.
Se Interval og Dissonans.
S. L.
Konsonanter (lat.) og Vokaler er Navnene
paa de to store Hovedklasser af Sproglyd, som
man fra gl Tid har adskilt. Den i Navnet K.
(og den danske Oversættelse Medlyd)
antydede Definition, at en K. kun kan lyde
sammen med en Vokal (smlg. ogsaa
Bogstavnavnene be, pe, el o. s. v.), er uholdbar: enhver K.
kan udtales alene, og i mange Sprog findes
der Stavelser, der kun indeholder K., f. Eks.
anden Stavelse i dansk Hatten, hvor e alm. er
stumt, kroatisk prst, »Finger«. Forskellen
mellem de to Klasser beror derimod paa
Aabningsgraden i Munden, der ved Vokalerne staar
mere aaben, medens der ved K. er enten en
Tillukning ell. en væsentlig Indsnævring paa
eet ell. fl. St.; men da det altsaa er en
Gradsforskel, kan der findes Lyd, som man ikke
bestemt kan henføre til den ene ell. anden Klasse,
hvorfor man tit har opstillet Mellemkategorien
Halvvokal ell. Halvkonsonant. — K.’s
Inddeling maa foretages dels efter Stedet i
Munden, hvor de dannes, dels efter Arten af
Organernes Tilnærmelse, dels efter Ganesejlets
Stilling, dels endelig efter Stemmeforholdene. I
første Henseende falder K. i flg. Klasser:
Læbelyd ell. Labialer med Underklasserne
Dobbeltlæbelyd ell. Bilabialer (p, b, m) og
Underlæbelyd ell. Labiodentaler (f, v);
Tungespidslyd (t, d, n, l, s, en Art r), der igen
nærmere efter Stedet inddeles i
Mellemtandlyd (Interdentaler), Tandlyd (Dentaler i egl.
Forstand), Overtandlyd (Gummelyd, s. d.;
Supradentaler) og Kakuminaler (Cerebrallyd,
s. d.); Tungefladelyd, der igen falder i
Fortungelyd ell. Palataler (j, norsk Forlyd i
kjær) og Bagtungelyd ell. Velære (k, g, ŋ i eng,
g i dansk dage). I anden Henseende sondrer
man mellem, om der dannes en fuldstændig
Tillukning, saa at Luften slet ikke kan komme
ud: Lukkelyd ell. Klusiler (b, p, m, t, d, n,
k, g, ŋ), en Berøring i Midten med Aabning til
Siderne ell. dog en af Siderne: Sidelyd ell.
Lateraler (l), Aabning i Midten: Hemmelyd
ell. Spiranter, ogsaa Frikativer (f, v, þ som i
eng. three, ð som i dansk Gade, j, g o. fl.;
hertil ogsaa Hvislerne s, z som i fr. peser, ∫ som
i fr. chasse, з som i fr. je) ell. endelig Dirren
af vedkommende Organ: Snurrelyd ell.
Vibranter (snurrende r-Lyd i fl. Sprog). Efter
Ganesejlets Stilling bliver K. enten rene
Mundlyd, hvor Forbindelsen med Næsehulerne er
afspærret (p, b. t, d, j o. s. v.), ell. Næselyd,
Nasaler, hvor Ganesejlet hænger slapt ned, saa
at Luften kan gaa ud gennem Næsen (m, n, ŋ);
nasalerede Hemmelyd, hvor Luften har fri
Passage baade gennem Næsen og Munden, er
sjældnere. Endelig maa enhver K. efter
Stemmebaandenes Stilling være enten stemt, idet
Stemmebaandene svinger og frembringer Toner,
ell. ustemt, idet de staar saa langt fra
hinanden, at de ikke sættes i Svingninger af
Luftstrømmen; vi faar derved saadanne Par af
stemte og tilsvarende ustemte K. som v—f,
ð—þ, z—s, з—∫, j—norsk kj, g—tysk ch i ach,
b—p, d—t, g—k, hvorved dog er at mærke, at
i fl. Sprog, f. Eks. Dansk, er b, d og g ikke
fuldt stemte; de til de stemte Lyd l, r, m, n, ŋ
svarende ustemte K. findes hyppig nok i
Sprogene (f. Eks. dansk Klage, Krage, Knage), men
mangler særskilt Betegnelse i vort Alfabet. —
En ganske ejendommelig Art K. er de i Dansk
kun som Interjektioner, i fl. afrikanske Sprog
ogsaa i virkelige Ord brugte Smækkelyd (s. d.).
O. Jsp.
Konsorter (lat.). de, der i Fællesskab for
Retten forfølger een og samme Sag,
Kampfæller; Fæller, Meddeltagere (i foragtende Bet.) i
et ell. andet lidet agtværdigt Foretagende; Folk
af samme, lidet tiltalende Kaliber (»Hr. X. og
Konsorter«).
Konsortium (lat.) er en Sammenslutning af
Personer, Firmaer, Interessentskaber o. l. for
Afslutning af Forretninger i Fællesskab,
Konsortialforretninger, ell. om Optræden
i fælles Forstaaelse. Antager Konsortiet fastere
ell. varigere Former, saa at det udadtil
optræder som Interessentskab, falder det under
de for Interessentskaber (s. d.) foreskrevne
Bestemmelser.
Ch. V. N.
konspirere (lat.), sammensværge sig, stifte
Mytteri; Konspiration, Sammensværgelse.
Konstabel (lat. comes stabuli) er i
Danmark Betegnelsen for de menige Artillerister,
der betjener selve Skytset. Da Artilleriets
Personale endnu ikke havde milit. Organisation
(paabegyndes først i 17. Aarh.), men dannede
Lav, avancerede dettes Medlemmer i nogle
Stater, særlig i Tyskland, efterhaanden til K.
Benævnelsen har vist ogsaa undertiden været
anvendt paa Artillerister, der ikke var optagne i
Lavet, men som gav sig af med
Artillerividenskab.
I fl. Lande er K. Benævnelsen for
Politibetjente (Politikonstabel) smlg.
constable.
(B. P. B.). E. C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
