Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kontraktsbrud - Kontraktsfrihedens Grundsætning - Kontraktsystem - Kontraktur - Kontramagnet - kontramandere - Kontramarch - Kontramarch (tekn.) - Kontramine - Kontramærke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa egen Haand kunne have paataget sig, og
han vilde derfor lige saa lidt kunne behandles,
som om han havde garanteret.
Naar en afsluttet Kontrakt ikke er gyldig,
kan der i Tilfælde af dens Ikke-Opfyldelse egl.
ikke tales om K., uden for saa vidt som
Løftegiveren falskelig har indbildt
Medkontrahenten, at Kontrakten var gyldig, og derved har
paaført ham Skade. Har nu f. Eks. en
Umyndig indgaaet en Kontrakt under det falske
Foregivende, at han er myndig, og undlader
han derefter at opfylde Kontrakten, er det
klart, at han efter alm. Erstatningsregler maa
erstatte den godtroende Medkontrahent det
Tab, som denne lider ved hans svigagtige
Adfærd. Paa dette Punkt hjemlede dog Frd. af
24. Apr. 1839 § 2 tidligere en afvigende
Bestemmelse, men denne Regel er nu blevet
ændret ved L. om Umyndighed og Værgemaal af
30. Juni 1922 § 44, hvorefter en umyndig nu
altid helt ell. delvist maa erstatte de ved hans
urigtige Anbringender foraarsagede Tab.
En anden Virkning af K. end
Erstatningspligten er den, at naar i et gensidigt
bebyrdende Kontraktsforhold den ene Part
væsentlig misligholder sin Forpligtelse, kan den anden
Part sige sig løs fra Kontrakten og
tilbagekræve det af ham muligvis ydede. Som Regel
medfører K. ikke Straf. Der haves dog forsk.
mere ell. mindre specielle
Straffebestemmelser, saaledes navnlig i Søfartslovene, se i øvrigt
Erstatning.
K. B.
Kontraktsfrihedens Grundsætning. I alle
civiliserede Retsforfatninger er det en
anerkendt Grundsætning, at der tilkommer
Individerne Frihed til at afslutte Kontrakter,
saaledes at de paadrager sig Forpligtelser og
erhverver Rettigheder i Overensstemmelse med
Indholdet af de Løfter, de afgiver og
modtager, og saaledes at Samfundsmagten yder sin
Bistand til Gennemtvingelsen af Løfternes
Opfyldelse. Ogsaa i dansk Ret er denne
Grundsætning slaaet fast ved D. L. 5—1—2, hvorefter
alle Kontrakter, som frivillig gøres af dem, som
er myndige og komne til deres Lavalder, skal
holdes i alle deres Ord og Punkter, saaledes som
de er indgangne, med mindre de er imod
Loven ell. Ærbarhed. Denne Frihed strækker sig
— i Modsætning til de fleste ældre
Retsforfatninger, derunder Romerretten, særlig i dens
opr. Skikkelse — ikke alene til Løftets Indhold,
men ogsaa til dets Form.
Skønt saaledes Kontraktsfriheden er
Hovedreglen, saa viser paa den anden Side det nævnte
Lovbud, at denne Frihed ikke er aldeles
ubunden og uindskrænket. For det første opstiller
Loven visse personlige Betingelser for, at man
kan paatage sig Forpligtelser og erhverve
Rettigheder: man maa være i Besiddelse af den
fornødne Handleevne. De nærmere Regler herom
gives i Myndighedslovgivningen. — Endvidere
kan Løftet lide af saadanne Mangler, at det
ikke bliver et sandt Udtryk for den lovendes
Villie og derfor ikke bør binde ham. Det
ovennævnte Lovbud udtrykker kortelig dette ved
Ordet »frivilligen«. Løfter, afgivne under Tvang,
er altsaa ugyldige. Det samme gælder iflg.
nugældende Ret om Løfter, fremkaldte ved Svig
og — med visse Begrænsninger — om Løfter,
afgivne under urigtige ell. bristende
Forudsætninger. — At Løftet ikke maa være imod
Loven, betyder, at det ikke maa tilsigte
Foretagelsen af en ulovlig Handling ell. have et
ulovligt Formaal. Saaledes er baade Løftet om
at begaa en Forbrydelse og om Vederlag for
at begaa en saadan ulovligt. — Det er dog kun
ufravigelige Lovbud, som der tænkes paa med
Ordene »imod Loven«. Mange Lovbud, der
angaar Kontraktsforhold, er blot udfyldende, idet
de fastslaar, hvad der skal gælde, naar
Parterne ikke udtrykkelig har vedtaget noget
andet. For det vigtigste formueretlige
Kontraktsforhold, Køb og Salg, er det udtrykkelig
fastslaaet ved Købeloven af 6. Apr. 1906 § 1, at
dens Regler er fravigelige, men ogsaa i øvrigt
maa det antages at have Formodningen for sig,
at Love af denne Beskaffenhed er fravigelige.
— Endelig maa Kontrakten ikke være imod
Ærbarhed ɔ: ikke indeholde noget, som strider
mod alm. Hæderlighed ell. Velanstændighed.
A. D. B.
Kontraktsystem, se
Fængselsarbejde.
Kontraktur (lat.) kaldes i Kirurgien den
Deformitet, som opstaar ved, at et Led
fikseres i en, oftest bøjet, Stilling, uden at Ledet
derfor behøver at være stift, f. Eks., at et
Knæled staar i bøjet Stilling og ikke kan rettes
ud, men vel bøjes mere. Aarsagen til
saadanne K.-Stillinger kan være forsk. Ikke
sjælden sidder den til Grund liggende Lidelse i
Ledet, og navnlig Ledbetændelser fremkalder
ofte K., men i mange Tilfælde er Ledet sundt,
og Aarsagen til K. maa søges uden for Ledet.
Aarsagen kan da være Ardannelser, f. Eks.
store Ar efter Forbrændinger, ell. K. kan
skyldes Muskellidelser, saaledes f. Eks. ved
den medfødte Skævhals og de K., som skyldes
betændelsesagtige Lidelser i Musklerne. Endelig
kan K. skyldes Nervelidelser, som har
medført en Lammelse af en ell. fl. Muskler.
V. Sch.
Kontramagnet [-ne’t], se Deviation.
kontramandere [-maŋ’de’rə] (fr.), ophæve
en given Befaling ved en anden, tage en Ordre
tilbage, afbestille, afsige.
Kontramarch [-’marsj] kaldes den
Bevægelse, der udføres af en Afdeling, naar denne uden
at forandre Sted skal have modsat Front med
1. Geled foran. Nutildags, da man bevæger sig
meget i Kolonner, der ved en Svingning let
kan forandre Front, og da man ikke lægger saa
stor Vægt paa at have 1. Geled forrest som
tidligere, har K. tabt i Bet. og anvendes ikke
hyppig.
(B. P. B.). E. C.
Kontramarch [-’marsj] (tekn.), se
Vævning.
Kontramine er i Minekrigen Betegnelse for
en Mine, ved hvis Sprængning man søger at
ødelægge de af Fjenden anlagte Miner og
Minegange.
Sch. P.
Kontramærke, Kontrolmærke, et Mærke.
der gives som Bevis for Indlevering af Sager til
Opbevaring, Reparation o. l. ell. giver Ret til at
genindtage en midlertidig forladt Plads i
Teater ell. andre lgn. Steder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
