Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 483 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konval - Konvalescens - Konvalfamilien - konveks - Konvektion - Konvektionsovne - Konvener - konvenere - Konveniens - Konvent - Konventet - Konventikel - Konvention

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i den nordlige Halvkugles tempererede Egne.
Kransbladet K. (P. verticillatum [L.] All.)
har kransstillede, linie-lancetdannede Blade og
røde Bær (Bukkebær). Den bliver 30—60
cm høj og vokser i fugtige Skove; i Danmark
er den sjælden (hyppigst paa Halvøen), i Norge
forekommer den især til Fjelds. Stor K.
(Salomon’s Segl, P. multiflorum [L.] All.) har
spredte, ægdannede ell. elliptiske Blade og
trind Stængel; dens Bær er sorteblaa. Den
naar samme Højde som foregaaende Art og
vokser omtr. paa samme Lokaliteter; den er
alm. i Danmark, medens den i Norge kun findes
mod S. og SØ. og er sjælden. Kantet K. (P.
officinalis All., P. anceps Moench.) har Blade
af Form som foregaaende Art, men kantet
Stængel; den bliver desuden ikke saa anselig
(15—45 cm høj) og har blaalige Bær. Ogsaa
denne er en Skovplante, men hverken i
Danmark ell. Norge hyppig. Alle 3 Arter
blomstrer i Juni; de 2 sidste kan findes dyrkede i
Haver som Prydplanter.
A. M.

Stor Konval.

Konvalescens [-’sæn’s] (lat.) ell., som man
hyppigere siger Rekonvalescens,
Overgangstilstanden fra Sygdom til sund Tilstand, den Tid,
hvor vel den egl. Sygdom er hævet, men hvor
den Svækkelse, Svaghed, Udmattelse (lokal ell.
i hele Legemet), denne har efterladt sig, gør
Vedk. til Rekonvalescent, der endnu
ikke er fuldstændig rask. Selvfølgelig kræver
K. en betydelig Forsigtighed, da den svækkede
Organisme er særlig modtagelig for Sygdom;
ved Sygdomsforsikring maa derfor ogsaa
Konvalescenstiden medregnes til den Tid, hvor den
Forsikredes Arbejdsdygtighed er hævet eller
forringet. Varigheden af K. er ganske forsk.
ikke blot efter Sygdommens Art og dens
Optræden i det enkelte Tilfælde, men ogsaa efter
Patientens Modstandsdygtighed, Alder o. s. v.
(Lp. M.). J. P. H.

Konvalfamilien (Convallariaceæ),
enkimbladede Planter af Lillieordenen, fleraarige
Urter med oftest krybende Rodstok.
Blomsterne er tvekønnede, undersædige og
3-tallige (sjældnere 2-tallige) i alle Kredse;
Frugtknuden har 1 Griffel med 3 Ar. Frugten er et
Bær med faa Frø. Familien tæller henved 550
Arter.
A. M.

konveks (lat.) (mat.). En plan ell. sfærisk
Polygon ell. et Hjørne kaldes k., naar ingen
Side ell. Sides Forlængelse skærer nogen
anden Side; et Polyeder er k., naar det ikke
gennemskæres af nogen
Sideflade ell. Sideflades
Forlængelse. En plan
lukket Kurve kaldes k.,
naar enhver Polygon,
hvis Vinkelspidser er en
Række paa hinanden flg.
Punkter paa Kurven,
er k. En Tangent til
Kurven har kun
Røringspunktet fælles med den,
men ligger ellers uden
for den. En Del af
Kurven kaldes en k. Bue;
den siges at vende
Konveksiteten (den k. Side)
mod sine Tangenter,
Konkaviteten (den
konkave Side) mod
Korderne. Angaaende Flader,
se Tangentplan.
Chr. C.

Konvektion (lat.), Medføring, Overføring,
bruges i Fysikken om Flytning af Varme og
Elektricitet ved Strømning af Luft eller
Vædske i Modsætning til Flytning ved
Ledning (eng. conduction).
K. S. K.

Konvektionsovne, se Kulgas, Afsnit L. II
(Opvarmning af Værelser med Gas).

Konvener (Cónvenæ), Oldtidsfolk i det
aquitanske Gallien paa Pyrenæernes nordlige
Skraaning ved Garonnes øvre Løb. Deres Hovedstad
Lugdunum Convenarum hedder nu St
Bertrand de Comminges.
H. H. R.

konvenere (lat.), passe, være til Behag.

Konveniens (lat.: »Overenskomst«), det, der
ved Hævd er fastslaaet som passende; Hensyn
til det passende; Skik og Brug;
Bekvemmelighed. Konveniensgiftermaal ɔ:
Giftermaal, der indgaas under Hensyn til Parternes
Formue, Rang og sociale Stilling, i Modsætning
til Inklinationsparti.

Konvent (lat. convéntus) kaldes
Forsamlingen af de stemmeberettigede Medlemmer i et
Kloster ell. af en Kongregation (Konventualer
og Konventualinder). Men Ordet, der betyder
Sammenkomst, bruges ogsaa i mere alm. Bet.,
jfr f. Eks. K. i Schwabach og Schmalkalden paa
Reformationstiden. Paa Dansk har Ordet særlig
holdt sig i Betegnelsen »Præstekonvent« om
de regelmæssige Sammenkomster af f. Eks. et
Herreds Præster.
(J. P. B.). A. Th. J.

Konventet, se Nationalkonventet.

Konventikel (lat.), se gudelige
Forsamlinger.

Konvention (af lat. convéntio,
Overenskomst), mellemfolkelig Overenskomst. K.
anvendtes navnlig tidligere kun om
mellemfolkelige Aftaler om visse Anliggender af mere
begrænset Natur. Nogen fast Grænse mellem K.
og Traktat findes ikke, bortset fra, at visse
vigtige Aftaler mellem Stater, f. Eks.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>