Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kopaivabalsam - Kopaivabalsam, ostindisk - Kopaivaolie - Kopaivatræ - Kopal (Harpiks) - Kopal (By i Russland) - Kopalkibark - Kopaonik Planina - Kopeika - Kopek - Kopernikus, Nicolaus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Copaiba). K. indeholdes i Veddets stærkt forgrenede
schizolysigene Balsamgange og vindes ved at
bore ell. hugge et Hul ind i det rødbrune
Kerneved; af store Træer kan faas indtil 50 l.
Handelssorterne er af forsk. Konsistens og Farve,
de benævnes i Reglen efter Udførselsstederne;
f. T. skelnes kun mellem 2 Sorter: Maracaibo-
og Parabalsam. Den første anvendes
almindeligst og er officinel hos os; den er gul til
brunliggul, klar, tykflydende og viser ofte grønlig
Fluorescens; dens Vægtfylde skal være fra
0,940—0,980, hvorved de mest tyktflydende og
vægtfyldigste Former udelukkes. Parabalsam er gul,
klar og tyndflydende, den har en noget lavere
Vægtfylde. K. lugter ejendommeligt aromatisk,
smager skarpt og noget bittert; den opløses
klart i Kloroform og i lige Rumfang
Petroleumæter, men ved Tilsætning af 6—8 Rumfang
Petroleumæter udskilles et fyldigt graaligt
Bundfald. K. er en Opløsning af Harpiks i æterisk
Olie; Mængden af denne stiger i den
tyndflydende Parabalsam til 90 %. Den æteriske Olie
bestaar væsentligt af en Sesquiterpen.
Harpiksen, som bliver tilbage efter den æteriske Olies
Fordampning, danner en sprød, gulbrun Masse,
som for største Delen bestaar af amorfe
Harpikssyrer, lidt krystallinske Harpikssyrer og
Resen. K. forfalskes meget alm., især med
Harpiks (Kolofonium), Gurjunbalsam og fede Olier;
i nyere Tid ogsaa med vestafrikansk K., som
antages at stamme fra Hardwickia-Arter. K.
anvendes i Medicinen især mod Gonorrhoe,
teknisk benyttes den ved Fabrikation af Fernis,
Oliefarve og Transparentpapir.
B. G.
Kopaivabalsam [kå’pa^iwa-], ostindisk,
se Gurjunbalsam.
Kopaivaolie [kå’pa^iwa-], se
Kopaivabalsam.
Kopaivatræ [kå’pai^wa-], d. s. s.
Amaranttræ.
Kopal, Fællesbetegnelse for en Del forsk.
Harpikser til Dels af ukendt Oprindelse, der
alle er næsten fuldstændig opløselige i fede
Olier, Acetone og Terpentinolie, nogle dog først
efter langvarig Opvarmning, medens de kun
delvis er opløselige i Alkohol. Ved Opvarmning
med fortyndjede Alkalier »giver K. Lugt af
Kopaivabalsam og omdannes ved Kogning med
stærkere Alkalier til opløselige Harpikssæber.
I Handelen skelner man mellem haard og
blød K., der bl. a. kan kendes fra hinanden
ved Behandling med Vand af 75—80°. Herved
bliver nemlig den haarde K. uforandret,
medens ved den bløde K. en Del af de opr. klare
Stykker bliver uigennemsigtige og bløde. De
haarde K. er fossile Harpikser, rimeligvis af
meget ringe Alder. Hertil hører flg.:
Østafrikansk K. ell. Sansibar-K., der
hovedsagelig kommer til Europa over Ostindien og
derfor i Handelen kaldes ostindisk eller
Bombay-K., findes oftest i Form af
langagtige, flade Stykker i Jorden og har efter at
være vasket og renset en ejendommelig
»gaasehud«-agtig, nopret Overflade. Den stammer fra
et til Bælgplanterne hørende Træ,
Trachylobium verrucosum, er gennemsigtig, svagt gullig
indtil rødgul og hører til de haardeste Stoffer.
Vestafrikansk K. forekommer i fl.
Sorter, saaledes Benguela, muslingformede,
gennemsigtige Stykker, oftest bedækkede med
en uigennemsigtig, hvid Skorpe;
Sierra-Le-ona-K. i Stykker af meget forsk. Form og
Renhed, ofte en Blanding af særlig haarde og
blødere Sorter; Angola-K., rundagtige Stykker,
bestaaende af en gul, gennemsigtig, svagt nopret
Kerne, omgivet af en mørk, rødgul,
uigennemsigtig Skorpe. Til de bløde K. hører
sydamerikansk ell. brasiliansk K., ogsaa
ofte kaldet Anime-K. Nær til K. slutter sig
nogle Harpikser, der staar paa Overgangen til
de Harpikser, som smelter uden at
sønderdeles, og som er fuldstændig opløselige i Alkohol
og æteriske Olier; de gaar i Handelen under
Navn af K. Hertil hører Manilla-K., der
sønderdeles ved Opvarmning, men er
fuldstændig opløselig i Alkohol; den danner meget
store, lyse uigennemsigtige Stykker og
stammer fra Damara orientalis. En uren, temmelig
blød Sort sælges under Navn af blød Manilla-K.
Covrie- ell. Kauri-K. faas fra Ny Zeeland
og stammer fra Damara australis; den friske,
balsamisk-bittert smagende Harpiks bruges af
de Indfødte til Tygning, medens Handelsvaren
udgøres af de meget store, halvtfossile
Stykker, der opgraves af Jorden. Den danner lysere
og mørkere Knolde, som er omgivne af en
uigennemsigtig, hvidgraa Skorpe. Samtlige
Sorter er tungere end Vand.
K. anvendes til Fremstilling af Kopallak
ved Opløsning i linolie og Fortynding med
Terpentinolie. Man faar saaledes en Lak, der
giver et overordentlig glat og haardt
Overtræk.
K. M.
Kopal [ka’pa£], By i russ. Centralasien, Prov.
Semirjetshensk, ligger 1090 m o. H. ved Foden
af den dsungariske Ala-tau og har c. 6000 Indb.,
overvejende Kosakker. Den blev grundlagt 1841
som Kosakstation.
M. V.
Kopalkibark er Barken af Croton niveus
Jaquin og mulig andre Croton-Arter. Den
forekommer undertiden som Indblanding i
Kaskarille og kom opr. i Handelen som Cascarilla de
Trinidad seu de Cuba.
B. G.
Kopaonik Planina, Bjergdrag i Serbien
mellem Floderne Morava og Ibar, bestaar af Gnejs
og krystallinsk Skifer. Det naar i Slivo
Rudiste, Gammelserbiens højeste Bjerg, en Højde
af 2160 m. I Middelalderen var her en
betydelig Bjergværksdrift (Sølv og Jern).
C. A.
Kopeika [ka’pjeika], russ. Mønt, først præget
1530 af Sølv med Billedet af den hellige Georg,
senere af Tsaren med Lansen (kopje). Man
regnede senere 100 K. paa en Rubel og
møntede den siden 1655 af Kobber. Den nuv. K. =
1/100 Guldrubel = 1,92 Øre.
(N. J. B.). Th. O.
Kopek, d. s. s. Kopeika.
Kopernikus (Coppernicus), Nicolaus,
tysk Astronom, f. 19. Febr 1473 i Thorn, d, 24.
Maj 1543 i Frauenburg, var Søn af Niklas
Koppernigk, Købmand først i Krakov, senere i
Thorn. Efter Faderens Død 1483 sørgede hans
Onkel, Lucas Watzelrode (fra 1489 Biskop i
Ermland), for K.’s og hans Søskendes
Uddannelse, og det var efter dennes Foranstaltning,
at K. i Krakov (1491—94) studerede Humaniora
ved Siden af Matematik og Astronomi og 1496
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
