Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Koren, Johan - Koren, Kristian Brinch - Korender - Koren-Wiberg, Johan Christian - Koreografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bestandig er knyttet, idet han egl. grundlagde Museet
som, naturvidenskabelig Institution og i mere
end 40 Aar uegennyttig ofrede sig for dets
Udvikling, medens han samtidig med sin Lærdom,
der understøttedes af en sjælden lykkelig
Hukommelse, og med et sikkert og hurtigt Blik
for zoologiske Former var som et levende
Leksikon for sine Medarbejdere, baade hvad angik
Litteratur og Dyreformer af alle Klasser. Han
fulgte med levende Interesse al ny Forskning,
kendte derfor godt til alle ny Resultater og alle
ny Undersøgelsesmetoder; men selv var han
en ængstelig og beskeden Mand, der først ved
Samarbejde med andre Forskere kunde
bringes til i videnskabelig Produktion at gøre sin
Iagttagelsesevne og sine rige Kundskaber
gældende. Sine fleste Arbejder har han
offentliggjort sammen med sin Ven Dr. D. C. Danielsen,
dels i norske og udenlandske Fagjournaler ell.
Selskabsskrifter, dels i Fauna littoralis
Norvegiæ og i Genenalberetningen om den norske
Nordhavsekspedition. I denne sidste er flg. Bd
af ham og Danielsen: III. Gephyrea (1881), VI.
Holothurioidea (1882), XI. Asteroidea (1884),
XII. Pennatulida (1884). Deres Værk om »Nye
Alcyonider, Gorgonider og Pennatulider,
tilhørende Norges Fauna« (1883) findes bl.
Bergens Museums Skr. (Litt.: G. A. Hansen,
»J. K.« [i Bergens Museums Aarsberetning f.
1885]).
(J. B. H.). R. H. S.
Koren, Kristian Brinch, norsk
Rigsarkivar, f. i Trondhjem 23. Maj 1863, Student
1881, cand. mag. 1889, udnævntes til
Stiftsarkivar i Trondhjem 1891, til Rigsarkivar 1912.
1896—1900 var han ansat som Bibliotekar ved
det trondhjemske Videnskabs-Selskabs
Bibliotek, 1899 forøget med Th. v. Boeck’s Bibliotek
(over 30000 Bd), som efter K.’s Initiativ blev
købt for Legatmidler, skænket til Selskabet.
Efter et Ophold i England med offentligt
Stipendium udgav han et Skrift »Om Kilder til
Norges Historie i Middelalderen i eng. Arkiver«
(1893). Stor Fortjeneste har K. af de hist.
Udstillinger i Trondhjem 1897, den første i sit
Slags i Norge, og paa Bygdø 1901. En Katalog
over den førstnævnte blev udg. af ham og nuv.
Direktør Jens Thiis (1897); af
Bygdøudstillingens Katalog udkom under K.’s Redaktion 1.
Hæfte, indeholdende Kirkeafdelingen samt
Tønsberg, Larvik og Drammen med Omegn og
desuden Særkataloger for Skien og
Skiensfjorden, Fredrikshald og Arkitekturafdelingen
(1901—03). I denne Katalog er samlet et meget stort
og værdifuldt Materiale til Belysning af
Norges Kulturhistorie. K. var Formand i
Trondhjems hist. Forening fra dens Stiftelse
1897—1913; deltog 1913 i Oprettelsen af Bygningsmus.
for Trondhjem og Trøndelagen; var 1902—13
Formand i Styret for Trondhjems nyoprettede
Folkebibliotek og 1892—1900 Medlem af
Direktionen i den trondhjemske Filial af
Foreningen til Fortidsmindesmærkers Bevaring. 1916
blev han Medlem af Kommissionen til Udgivelse
af Kildeskrifter til Norges Historie. Bl. hans a.
Skr skal nævnes: »Karter og topogr.
Tegninger vedk. Trondhjem og Trøndelagen«, 1. Hæfte
(1899), »Stamtavle over Familien K.« (1903);
»Hans Nissen og Hustrus Stiftelse og
Arbejdshus« (1907); »Trondhjem i gl. Dage. Billeder i
Lystryk« (1907); »E. C. Dahl’s Bryggeri
1856—1906« (1906); »Joh. F. L. Drejer’s norske
Folkedragter, af Einar Lexow« (1913) er delvis
skrevet paa Grundlag af Materialer, indsamlede af
K., som havde paavist, at de af
Kobberstikkeren J. H. Senn i Kbhvn 1812 ff. udgivne
»Norske nationale Klædedragter« i 74 Blade er
stukne efter Drejer’s Tegninger.
K. F.
Korender, se Rosiner.
Koren-Wiberg [-’vi.bærg], Johan
Christian, norsk Maler og Forf., f. i Bergen 10.
Oktbr 1870. Han begyndte at studere
Ornamentik, endnu medens han sad paa Skolebænken,
og debuterede som Maler i Bergens
Kunstforening 1887. Senere arbejdede han videre under
Kolstø’s og Smith-Hald’s Ledelse, rejste 1889
til Holland og Frankrig for at studere
Malerkunst, hvorefter han opholdt sig et Par Aar i
New York. Efter en Studierejse i Tyskland,
Schweiz og Italien udstillede han 1897 en Rk.
Malerier og Studier i Bergen og Kria. Senere
har K. næsten udelukkende ofret sig for
Studiet af Kulturhistorie og Kunsthaandværk.
Navnlig har han beskæftiget sig med
Hanseaternes Historie i Bergen. I et større Arbejde,
»Det tyske Kontor« (1899) gav han i Billeder
og Tekst en indgaaende Beskrivelse af
»Tyskebryggen« i Bergen før dennes Nedrivelse. I de
indbyrdes sammenhængende skønlitterære
Arbejder »Janicke Woltmann«, »Jomfru Pegelau«
og »Thomas Ferdinand Sohlreder« (1905—08)
gav han kulturhistoriske Interiører fra Bergen
i sidste Halvdel af 18. Aarhundrede. Efter
flere Rejser for at studere Arkiverne i
Hansestæderne udgav K. 1908 et andet større
Værk, »Bidrag til Bergens Kulturhistorie«,
indeholdende c. 80 Originaltegninger af Forf., og
hvori Byens Topografi, Byggemaade,
Arkitektur og Kunsthaandværk omhandles; desuden
gives heri en Beskrivelse af »Bergensværelset
i Lübeck«, en Specialafdeling, oprettet i Lübecks
Mus. efter K.’s Forslag og Plan. Efter en
Studierejse til Tyskland og Italien overtog K. 1909
Ledelsen af »Bergens Kunsthaandværksskole«,
der er grundlagt efter hans Forslag, og som han
senere har ledet med stor Dygtighed og aldrig
svigtende Interesse. K. har ogsaa ledet en
Rk. Udgravningsarbejder i Bergen, ved hvilke
ældre Dele af Byen er komne til Syne. — Hans
hidtil sidste Bidrag til sin Fødebys Historie og
Kulturhistorie er »By og Brygge. Billeder fra
Bergen« (1912), »Hansa Bryggeri i 25 Aar.
1891—1916« (1916), »Festskrift, utg. av Bergens
Haandværks- og Industriforening i Anledning
av Foreningens 75 Aars-Jubilæum 17. Novbr
1920« (1920), »Bergensk Kulturhistorie« (1921).
Af skønlitterære Arbejder har han i Løbet af
de senere Aar udg. Romanen »Magten og Æren«
(1914) og »Heine Duncan. Interiører« (1919).
(K. V. H.). Wt. K.
Koreografi (Choregrafi) (gr.),
Optegnelsen og Beskrivelsen af Danse ved
konventionelle Tegn for de forsk. Trin og Bevægelser
anbragte over ell. i Forbindelse med de
tilhørende Noder. K. blev først anvendt af en fr.
Kannik i Langres, Thoinot-Arbeau (egl.
Jean Tabourot), der 1588 udgav sin Traité
d’orchésographie, som han kaldte det. Hans
Principper blev yderligere udviklede af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
