- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
528

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kornerup, Jacob - Kornerup, Valdemar Vincent - Kornerupin - kornet - Kornet (Musik) - Kornet (Officersgrad) - Korneuburg - Kornfluer - Korngold, Erich Wolfgang

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med Forkærlighed syslede med denne Bys
Mindesmærker og da ganske særlig med
Domkirken, som han har skildret i 2. Bd af »Danske
Mindesmærker« (1877) og i et andet Folioværk,
fra 1909; 1892 udgav han Bogen »Roskilde i
gamle Dage«. Til Nationalmuseet, hvis
Medarbejder han gennem en lang Aarrække har
været, har han udført et stort Antal
Afbildninger af middelalderlige Monumenter; ligeledes
skyldes saavel Tegninger som Tekst i Værket
»Kongehøjene i Jellinge« (1875) ham. Endnu i
høj Alder arbejdede han med usvækket Iver og
Kraft, og han var en meget benyttet
Foredragsholder, særlig ved Kirkehistorisk Selskabs Møder
rundt om i Landet. Et Udvalg af hans mindre
Afh. om Roskilde foreligger under Titelen
»Roskilde Minder«, udg. ved A. Fang. 1907.
C. Ngd.

Kornerup, Valdemar Vincent, dansk
Maler, f. i Kbhvn 1. Maj 1865. Efter at have
modtaget Vejledning af sin Fader, der var en
dygtig Litograf, arbejdede han 1881—85 paa
Kunstakademiet og under Krøyer. Paa
Charlottenborg debuterede han 1887 med to Billeder,
af hvilke »Almuebryllup i Vartov Kirke«
erhvervedes til den Hirschsprungske Samling;
1888 vakte det store »Kimon og Pera«
Opmærksomhed; 1891 tilkendtes den mindre
Guldmedaille ham for »Abisag fremføres for David«.
Mellem hans senere Arbejder kan særlig
fremhæves »Bryllup i Vor Frelsers Kirke« (1893),
»En Billedhugger i sit Værksted« (1895,
Nationalgaleriet i Lübeck), »Der ventes Besøg« (1905)
og »Besøg i Atelieret«. 1887—88 rejste K. i
Frankrig og Italien, 1890 var han i Italien,
Spanien og Grækenland og 1895 igen i Italien;
i Norge gjorde han Studier 1898 og levede der
det meste af Tiden fra 1899 til 1902. Han har
senere mest udstillet omhyggeligt
gennemarbejdede mindre Interiørbilleder, i hvilke han har
forladt den bredere »Krøyerske« Malemaade og
har nærmet sig den ældre danske Skoles
Traditioner.
(S. M.). P. J.

Kornerupin, et sjældent Mineral, der
forekommer sammen med Safirin ved Fiskernæs i
Grønland, bestaar af Kiselsyre, Lerjord og
Magnesia (MgAl2SiO6). Det er i nyere Tid
ogsaa fundet paa Madagaskar.
(N. V. U.). O. B. B.

kornet (min.), se Aggregat.

Kornet, 1) (fr. cornet à pistons), et
Messingblæseinstrument med 3 Ventiler, en
Efterkommer af det gamle Signalhorn, af
Form omtr. som Trompeten, men
med noget videre Mensur og
konisk Bygning, der ogsaa
strækker sig til Lydtragten, idet denne
ikke har den pludselige
Udvidelse som paa Trompeten. K. har
ikke dennes ædle og fine
Klangfarve, men større Bevægelighed;
den anvendes derfor meget som
melodiførende Instrument i
Militærmusik og Danseorkestre. Dens
Omfang er kromatisk fra lille e
til (tostrøget) b″; den fandtes
oprindelig i mange forskellige
Stemninger; nu er den alm.
B-K., medens man i Militærmusik tillige
bruger den mindre — saakaldte Piccolo — i Es.
2) Det samme som det forældede
Træblæseinstrument Zink (s. d.). 3) En blandet Stemme
i Orgelet.
S. L.

Kornet.
Kornet.


Kornet (fr.) var tidligere den yngste
Officersgrad i et Rytterkompagni, og senere, da
Inddelingen af Eskadronen i Kompagnier faldt
bort, overførtes — undtagen ved Dragonerne,
hvor han benævnedes Fændrik — Benævnelsen
paa Eskadronens yngste Officer. Han havde til
Opgave at bære Rytterfanen, Cornette. Da
Fanen ikke længere bares af en Officer,
bortfaldt Benævnelsen K. i de fleste Lande. — K.
(Cornette) som Navn paa selve Fanen er
af sp. Oprindelse, corneta, og var det samme
som Standart, men anvendtes dog
undertiden ogsaa som Benævnelse for selve
Rytterkompagniet. Af særlig Vigtighed var cornette
blanche
, der traadte i St f. Kongestandarten,
og hvis Bærer altid var en højt stillet
Embedsmand. Omkr. den samlede sig kun Adelsmænd
af det kgl. Hus. Den var af svær hvid Silke
uden Broderi og spillede en stor Rolle i
Religions- og Borgerkrigene under Karl IX, Henrik
III og IV.

Navnet cornette blanche anvendtes ved det
lette Rytteri i Frankrig ogsaa paa Fanen ved
Livkompagniet, det første Kompagni i det
Regiment, der kommanderedes af Colonel-général
de la cavalerie
. Den var ligeledes af hvidt
Silketøj, men med guldbroderede Liljer. Den havde
Forrangen for andre Rytterfaner, der skulde
sænkes for den, medens den selv kun sænkedes
for Kongen, for Prinser af Blodet samt for en
Marskal af Frankrig, som kommanderede en
Hær. Bæreren havde Kaptajnsrang, var af den
fornemste Adel og maatte for at beklæde denne
ærefulde Post erlægge en betydelig Pengesum.

Ved Hærloven af 30. Septbr 1909 blev K.
indført i den danske Hær; efter den ny
Hærlov af 1922 hører K. til de værnepligtige
Befalingsmænd med Grad umiddelbart efter
Sergenter af Reserven. Korneteleverne udtages af
de Værnepligtige efter den første samlede
Uddannelse og uddannes ved Vaabnenes
Kornetskoler. De, der findes egnede, udnævnes til K.
og kan udnævnes til Sekondløjtnant ved
Genindkaldelsen, ell. naar de antages til frivillig
Tjeneste. K. kan efter at have gennemgaaet
Løjtnantskolen blive Løjtnant af Reserven, efter
Officersskolens Officerklasse fast Officer. Som
Vederlag for udført god Tjeneste ydes der K.
foruden Lønningen en Pengegiodtgørelse
(Orlovspenge.
(B. P. B.). E. C.

Korneuburg [ko.r’nå^ybork], By i den
tschechoslovakiske Prov. Nedreøsterrig, ligger ved
Jernbanelinien Wien—Tetschen 7 km N. f. Wien
ved Donaus venstre Bred, er forbundet med
Klosterneuburg ved en Flydebro og har 9000
Indb. Nær K., der endnu til Dels har bevaret
sine gl. Mure og Porte, findes den 1879—1902
restaurerede Borg Kreuzenstein. Forsk.
Industri. I Nærheden findes
Donau-Dampskibsselskabets Skibsværfter.
G. Ht.

Kornfluer, Fællesbetegnelse for Bygfluen
(Chlorops tæniopus, se Chlorops) og
Fritfluen (Oscinus frit, se Fritflue).
C. W.-L.

Korngold, Erich Wolfgang, østerrigsk
Musiker, f. 29. Maj 1897, Søn af den som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0556.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free