- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
534

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Korrespondance-Princip - Korrespondent - korrespondere - korresponderende Højder - korresponderende Reder - Korridor - Korridorsystem - Korridorvogn - korrigere - korrigerende Midler - Korrobori - Korrosion - korrumpere - Korruption - Kors

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

disse m at søge tilbage til A ved den omvendte
Konstruktion faar n Løsninger. Det antages
videre, at Afhængigheden mellem A og B kan
udtrykkes ved en algebraisk, hel, rational
Ligning mellem deres Abscisser, regnede ud fra
et fast Begyndelsespunkt paa Linien. Denne
Ligning maa være af m’te og n’te Grad med
Hensyn til henh. A’s og B’s Abscisse. K.
udsiger da, at der er m + n Punkter paa Linien,
Koincidenspunkter, i hvilke et Punkt A falder
sammen med et tilsvarende Punkt B. Da
Koincidenspunkternes Abscisser bestemmes ved en
algebraisk Ligning af Graden m + n, maa
imaginære Koincidenspunkter medregnes, ligesom
der kan forekomme Koincidenspunkter, der
skal regnes fl. Gange med i de m + n. K.’s
store Bet. i Antalgeometrien beror paa, at man
ved dets Anvendelse ikke behøver at danne
Ligningen mellem Abscisserne, men kun skal sikre
sig, at den har den ovenn. Beskaffenhed, samt
bestemme m og n. K. anvendes mere alm. paa
Rækker af Figurer, der kan bestemmes ved en
enkelt Koordinat paa samme Maade som en ret
Linies Punkter ved deres Abscisser, f. Eks. paa
Linier i en Plan gennem et fast Punkt. Cayley
og den tyske Matematiker Brill har udvidet K.
til med visse Modifikationer at gælde for
Punkter paa enhver algebraisk Kurve. Der er ogsaa
opstillet K. for Punkter i en Plan ell. paa en
Flade.
Chr. C.

Korrespondent, en Medhjælper i en
Næringsvirksomhed, som helt ell. hovedsagelig er
beskæftiget med Besørgelsen af de udgaaende
Breve. K. indtog i Reglen en ret overordnet
Stilling, idet man kun brugte denne Betegnelse om
den, der foruden at skrive Brevene tillige
havde en medbestemmende Indflydelse paa deres
Indhold; med den mere og mere udstrakte
Anvendelse af Skrivemaskiner og Diktering af
Brevene til Stenografer ell. i Diktafon er
Stillingen som K. blevet mindre selvstændig. I
Alm. vil man i vore Dage ved K. forstaa en
Medhjælper, som paa nævnte Maade udfører
den uden landske Korrespondance. Se
Handelskorrespondance.
Ch. V. N.

korrespondere (nylat.), svare til, staa i
Forbindelse med, stemme overens; staa i
Brevveksling med hinanden, virke som
Korrespondent.

korresponderende Højder er en Stjernes
lige store Højde paa Øst- og Vestsiden af
Meridian. Noteres Tiden, da Stjernen har denne
Højde, vil Middeltallet af Urtiderne være Tiden
for det Øjeblik, da Stjernen er i Meridianen.
J. Fr. S.

korresponderende Reder (eng. ship’s
husband, fr. armateur [gérant]) ell. bestyrende
Reder er den Person i et Partrederi (s. d.), der
har den daglige Ledelse af Rederiets
Forretninger. Han behøver ikke at have nogen Part i
Rederiet. Efter Søloven skal der vælges en k. R.,
der maa være dansk Undersaat og bosat i den
danske Stat, og han skal anmeldes til
Skibsregistret. Han er berettiget til at afslutte alle
de Retshandler, som en Rederiforretning
sædvanlig fører med sig, f. Eks. Antagelse og
Afskedigelse af Skipper og Afslutning af
Befragtningskontrakter, og kan sagsøge og sagsøges
paa Rederiets Vegne. Derimod er han ikke
uden særlig Bemyndigelse berettiget til at
optage Pengelaan i Rederiets Navn ell. til at sælge,
pantsætte ell. tegne Forsikring paa Skibet. Han
vælges af den ell. de Partredere, der ejer
Halvparten i Skibet, og kan til enhver Tid afsættes
ved Beslutning af Partredere, der ejer mere
end en Halvpart i Skibet. Ejer han selv
Halvparten ell. mere, kan Retten paa en Partreders
Begæring afsætte ham, naar hans Ledelse
skønnes at være uheldig.
(L. A. G.). E. T.

Korridor (ital. corridore), en Gang imellem
to Rækker Værelser ell. langs med en Række
Værelser, som har Døre ud til Gangen. I
Teatret Gangen bag Logerne.
(E. S.). C. B-r.

Korridorsystem, se Hospital, S. 762.

Korridorvogn, Jernbanepersonvogn med
gennemgaaende (som oftest Side-) Gang paa
langs, hvorfra der er Adgang til de enkelte
Kupeer (se endvidere Jernbanevogne).
G. K.

korrigere (lat., fr. corriger (en métal), eng.
to revise), forbedre, berigtige, befri for Fejl,
først ved Gennemlæsning af et Aftryk, senere
i Satsen, Litografistenen eller Metalpladen.
E. S-r.

korrigerende Midler, Lægemidler, der
benyttes til at dække over ildesmagende
Lægemidlers Smag. Hertil benyttes Midler, der
samtidig har en stærk og for de fleste behagelig
Smag, som Pebermynte, Orangetinktur, Sukker
o. s. v. Man kalder saadanne Midler
Smagscorrigentia.
(Lp. M.). P. H.

Korrobori [eng. kə’råbəri], en natlig Dans,
der af forsk. australske Stammer opføres ved
højtidelige Lejligheder. Som Regel deltager kun
Mændene i Dansen, der bestaar i en rytmisk
Vandren med adskilte, bøjede Ben, og som
skal forestille Optrin af de Indfødtes Liv.
K. B-S.

Korrosion (lat.), Opløsning ved Ætsemidler,
smlg. corrodere.

korrumpere (lat.), fordærve, bestikke;
korrumperet, fordærvet, tilgængelig for
Bestikkelse.

Korruption (lat.), moralsk Fordærvelse,
navnlig Bestikkelighed; korrupt, fordærvet,
slet; forskruet, bagvendt.

Kors, Figur dannet ved, at to lige Linier
skærer hinanden under rette Vinkler; dernæst
Genstande af denne Form ell. Billeder af
saadanne K. er et meget nærliggende Ornament,
ikke vanskeligt at udføre, selv paa primitive
Kulturstadier, og det kan derfor ikke undre os,
at det ofte er anvendt som Prydelse hos
mange forsk. Folk, og det allerede i en tidlig Tid,
ogsaa uden mindste Forbindelse med
Kristendommen. (Se G. de Mortillet, Le signe de
la croix avant le Christianisme
[Paris 1866];
Alger, History of the cross [Boston 1858]; C.
de Harlez
, Le culte de la croix avant le
Christianisme
[i Science catholique, IV, Paris
og Lyon 1890]). K. forekommer paa
førkristelige Genstande, saavel alene som sammen med
andre Ornamenter; det er f. Eks. ofte omgivet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0562.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free