- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
576

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krabber

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Artsantallet angaar, optræder de i den littorale
Region, men findes dog med et ikke ringe Antal
paa dybt Vand; enkelte Former har man endog
bragt op fra over 3000 m; en Del er trængte
op gennem Floderne og er blevne
Ferskvandsdyr, tagne endog i en Højde af 800 m o. H.
Med den løsrevne Tang kan K. føres ud i det
aabne Hav, og Sargassohavets Tangmasser
huser saaledes til Stadighed Krabbeformer, der
synes at have sig et Hjem heroppe i Bølgerne.
En Del er fortræffelige Svømmere, der bevæger
sig i de højere Vandlag og angives at kunne
træffes ude i aaben Sø i større Afstand fra
Kysten. Et mindre Antal lever imellem
Kappebladene paa større Muslinger (særlig
Skinkemuslinger); mange Former, der har taget
Ophold i tomme Skaller af Søpindsvin, Muslinger
ell. Ormerør etc., fører et overordentlig
stillesiddende Liv.

Inden for den littorale Regions K. findes
dels saadanne, der strejfer om hen over de
aabne vegetationsløse Strandsletter, dels
saadanne, der lever nedborede i Sandet og
Slikken med kun en ringe Aabning, hvor
igennem Antennerne rager op, og
hvorigennem Aandevandet til Gællehulen gaar
ned. En Mængde har deres Hjem i
Tangskovene, krybende om paa disses fine
Grene og Blade; enkelte er knyttede særlig til
Klipperne, ligesom ogsaa Koralrevene
huser deres Verden af ofte prægtig farvede
Arter. En stor Mængde, navnlig af
Tangskovenes K., har Skjold og Ben dækkede
med Tangplanter, Kolonisøpunge,
Søanemoner, Balaner, Dødningehænder og andre
af Havbundens fastsiddende Organismer, og
man er i Besiddelse af adskillige
paalidelige Iagttagelser, der tilstrækkelig
godtgør, at Dyrene selv klipper sig Stykker ud af
Planter og Dyr og anbringer dem paa
Skallerne. Idet disse fremmede Bestanddele vokser
ud over Dyret, skjules dette komplet og kan i
saa Fald fuldkommen ukendelig nærme sig et
intetanende Bytte. Visse Former ynder særlig
at beklæde sig med Svampe, der saa fuldstændig
kan omslutte disse, at man ikke kan ane K.’s
Nærværelse uden at vende Svampen om.

Paa Tropelandenes Kyster saavel i den gl.
som i den ny Verden færdes talrige til forsk.
Fam. hørende K., der mere ell. mindre har
emanciperet sig fra deres opr. Element og i
alt Fald delvis er blevne Landdyr. Nogle sidder
i Sandet og Slikken paa de i Ebbetiden tørlagte
Partier, soler sig og venter paa, hvad
Tidevandet vil bære hen imod dem; andre graver deres
Huler betydelig højere oppe og gaar paa Jagt
efter Strandsandets Amfipoder ell. opkastede
døde Fisk. Visse er slemme Gæster i
Havfuglenes Kolonier og røver Æg og Unger fra
Rederne. En enkelt Fam. siges at leve af de i Sandet
optrædende diminutive Alger, hvoraf den endog
skal samle sig Forraad i sine Huler. Langt fra
Havet, men paa fugtige Steder under
Trærødder ell. i dybe Huller lever Landkrabberne, ofte
til Stede i uhyre Antal paa Øer og Kyster
saavel i den gl. som i den ny Verden; særlig i
Morgen- og Aftentimerne kommer de frem af deres
Huller. Parringstiden falder i Marts og Apr.,
og i Regntiden, særlig i Maj, vandrer de i uhyre
Skarer ud imod Havet — Hannerne angives at
komme først — Hunnerne gaar til Havs,
afsætter Æggene, der gribes af Bølgerne og føres
ind mod Kysterne, hvor de unge K. udklækkes
i Tusindvis, og hvorfra de senere hen vandrer
højere op i Landet; ogsaa de gl. vandrer tilbage
og bliver efter den lange Afmagringsperiode
fede igen. I Juli, Aug. fylder de deres Huler
med Græs og Blade, skifter derpaa Hud og
forbliver i Hulerne, indtil Hudskelettet er blevet
haardt igen.

I Overensstemmelse med K.’s forskelligartede
Levevis fremtræder der store Forskelligheder,
hvad Skjoldets Form og Udseende, og hvad
Lemmernes Bygning angaar. I Alm. er K. dækket
med et p. Gr. a. den meget rigelige Aflejring
af kulsur Kalk særdeles tykt og haardt
Hudpanser; hos Former, der enten er
Kommensalister ell. har opslaaet deres Bo under
Muslingeskaller, er Hudpanseret ganske tyndt og
kan særlig paa Skjoldets Overside næsten være
membranagtigt. Skjoldets Form er i øvrigt
meget forskelligartet og ofte udstyret dels med
stive Torne, snart udspringende særlig fra
Forranden, snart spredte over hele Skjoldets

Fig. 1. Corystes cassivelaunus.
Fig. 1. Corystes cassivelaunus.


Fig. 2. En Svømmekrabbe (Platyonichus iridescens).
Fig. 2. En Svømmekrabbe (Platyonichus iridescens).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0604.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free