- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
582

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kraft - Kraft, Frederik Carl Julius - Kraft, Jens - Kraft, Jens Edvard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

variabel Enhed, da samme Vægtlod paa forsk. St.
af Jorden har forsk. Vægt ɔ: trykker ulige
stærkt paa sit Underlag ell. giver en Traad,
hvori det hænges op, ulige stor Spænding.
Forskellen er dog saa lille, at den i mange
Tilfælde uden Skade kan overses. Til Brug ved
Beregning af Massers Bevægelser under
Paavirkning af Kræfter egner den »absolutte«
Enhed for K. sig bedre. Den er den K., som i
Enhed af Tid frembringer Enhed af
Bevægelsesmængde, og den er ens overalt. Vælges cm,
Sek. og g som Længde-, Tids- og Masseenheder,
kaldes den absolutte Kraftenhed et Dyn (smlg.
Bevægelse og absolut Maal).

Alle kendte Kræfter kan deles i to store
Grupper, Afstandskræfter og
Elasticitetskræfter. De første er 1) den alm. Tiltrækning (se
Tyngde), 2) moleculære Kræfter, hvis
Virkninger kun spores paa særdeles smaa Afstande,
3) elektrostatiske Kræfter (se
Elektrostatik), 4) magnetiske Kræfter (se
Magnetisme) og 5) elektromagnetiske og
elektrodynamiske Kræfter (se
Elektromagnetisme og Elektrodynamik). Til
Elasticitetskræfterne maa henregnes alle de Kræfter,
der fremkommer ved Forandringer i
Legemernes Rumfang ell. Form (se Elasticitet).
Om begge Grupper af Kræfter gælder det, at
de lyder Loven for Aktion og Reaktion (se
Bevægelse).

Ofte hænder det, at en K. ingen Bevægelse
frembringer, f. Eks. naar den paavirker en
faststaaende Genstand, som den ikke formaar
at rokke. Dens tilsyneladende Uvirksomhed
hidrører da fra, at K. fremkalder ny Kræfter
(Spændinger i Genstanden og dens Underlag),
som netop formaar at holde Ligevægt med den,
ɔ: de vil i en given Tid netop kunne give
Legemet en Bevægelse, der er lige stor og modsat
den, som den første K. i samme Tid vilde
frembringe. Naar et Legeme ligger stille paa sit
Underlag, fremkalder dets Vægt en saadan
Forandring i Underlaget, at dette kommer til at
øve et opadgaaende Tryk mod Legemet, der
netop kan tilintetgøre den Bevægelse, som
Jordens Tiltrækning paa Legemet for sig alene
vilde give Legemet. — Læren om Legemers
Ligevægt under Paavirkning af Kræfter
udvikles i Statikken, medens Dynamikken
behandler Legemernes Bevægelser og de
Kræfter, som derved er i Virksomhed.
K. S. K.

Kraft, Frederik Carl Julius, dansk
Landskabsmaler, f. i Kbhvn 8. Oktbr 1823, d.
smst. 25. Oktbr 1854, udstillede som Elev af
Kunstakademiet 1843 sit første Billede, der blev
købt af Christian VIII; 1849 købte den kgl.
Malerisamling hans »Parti fra Færgelunden
ved Jægerspris«; senere udstillede han forsk.
større og mindre Billeder, dels udførte efter
danske Motiver, dels hjemsendte fra Italien,
hvor han opholdt sig 1851—53; særlig
Opmærksomhed vakte hans store »Parti fra
Como-Søen«, der paa Udstillingen 1855 erhvervedes
af Grev A. W. Moltke-Bregentved. K. var en
ærlig og fintfølende Kunstner med megen Sans
for Naturens Enkeltformer, men i sin
Farvegivning mindre kraftig, undertiden endog noget
konventionel.
(S. M.). P. J.

Kraft, Jens, dansk Filosof, f. Oktbr 1720
i Fredrikshald, d. 18. Marts 1765 i Sorø, blev
Student 1739, Magister 1742 og efter en
længere Udenlandsrejse Prof. i Matematik og
Filosofi i Sorø 1746. I en Række korte Lærebøger
om Logik (1751), Ontologi (1751), Kosmologi
(1752), Psykologi (1752) og Naturlig Teologi
(1753) giver han et filos. System, i hvilket
han er stærkt afhængig af Wolff’s
Fornuftsfilosofi og hans mat. Metode, men bl. a. viser
sin Selvstændighed ved at slutte sig til
Newton’s astron. og fys. Anskuelser og ikke til
Descartes’ som Wolff. 1760 udgav han »Kort
Fortælling af de vilde Folks fornemste
Indretninger, Skikke og Meninger«, der ogsaa er
overs. paa Tysk. Med Sneedorf kom han i en
Polemik, hvor han forsvarede de grundige
Videnskaber over for de skønne Videnskaber
som mere nyttige for Staten. 1763 udkom
»Forelæsninger over Mekanik« og det flg. Aar 2. Del
»Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskinvæsenets Theorier«. 1. Del er
senere overs. paa Latin og Tysk. Bogen anses
som et for den Tid fremragende Værk.
Edg. R.

Kraft, Jens Edvard, norsk Embedsmand
og historisk-statistisk Forf., f. i Kristianssand
22. Decbr 1784, d. i Mandal 21. Juli 1853, blev
Student 1800, cand. jur. 1808. Faderens
økonomiske Kaar satte Sønnen i Stand til under
Universitetsopholdet i Kbhvn at følge sin
Tilbøjelighed for friere Studier i Historie,
Statistik, levende Sprog og Litteraturhistorie. Han
grundlagde allerede i de Aar Planen og
Samlingerne til de to Værker, hvorved han skabte
sig et varigt Navn i Litteraturen: »Dansk-norsk
Litteraturleksikon« (som han udgav sammen
med R. Nyerup 1818—20, og som aldrig vilde
være blevet udgivet, dersom ikke K. for længst
havde paabegyndt de Samlinger, Nyerup ikke
havde, da Gyldendal’s Boghandel 1812
henvendte sig til den boglærde Danske om
Udgivelse af en ny Udgave af Worm’s Leksikon) samt
»Topografisk-statistisk Beskrivelse over Norge«
(6 Bd, 1820—35, ny Udg. af 1.—3. Bd 1838—42),
hvilket Værk altid ved sin Paalidelighed og sin
Rigdom af historiske Data vil bevare stort
Værd, selv om de statistiske Opgaver
selvfølgelig nu er forældede og det hele Værk nu er
afløst som tidsmæssig Haandbog af det i de
senere Aar paa offentlig Bekostning udgivne
»Norges Land og Folk«. I Aarene nærmest efter
sin Embedseksamen opholdt han sig som
Translatør ved Priseretten i Kristianssand;
efter Rigernes Adskillelse besluttede han sig til
at gaa Embedsvejen i Norge, blev 1814 ansat i
Regeringens Indre- og Finansdepartement, var
fra 1828 Ekspeditionssekretær
(Departementschef) i Revisionsdepartementet til 1832, da han
blev Sorenskriver i Mandal, i hvilket Embede
han døde. Sine litterære Sysler lagde han dog
aldrig bort. Af det værdifulde
historisk-statistiske Tidsskrift »Budstikken« var han Medudgiver
1817—26; den første af de saakaldte
»Femaarsberetninger« (1836—40), en Bearbejdelse af
Amtmændenes officielle Indberetninger til
Regeringen om den økonomiske Tilstand og
Udvikling i deres Amter, blev redigeret af ham;
en »Historisk-topografisk Haandbog over

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0610.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free