- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
595

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krag - Krag, Anders - Krag, Hans Hagerup - Krag, Hans Peter Schnitler - Krag, Niels

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og endelig til Vaabenteknikeren, Oberst Ole
Herman Johannes K.
(s. d.).
Generalløjtnanten, hvis Afkom blomstrer i Danmark,
blev Fader til Departementssekretær i
Udenrigsministeriet, Kammerherre Wilhelm
Huth K.
(1800—78) — hans Søn,
Kammerherre Peter Rasmus K. (f. 1840), var
Direktør for Udenrigsministeriet 1899—1908 og
konst. Departementschef 1908—10 — og til
Overlandevejsinspektør i Hertugdømmet Slesvig,
Kaptajn, Kammerherre Carl K. (1801—76).
Sidstnævntes Sønnesøn, Højesteretssagfører
Erik K. (f. 1878), blev 1921 Medlem af Kbhvn’s
Borgerrepræsentation.

4) Kommandant i Fredericia, Generalmajor
Carl Ferdinand K. (1776—1860) var
Fader til Fuldmægtig i
Generaladjutantekspeditionen, senere Ekspeditionssekretær under
Kabinetssekretariatet, Kammerherre Reinhold
Ferdinand K. (1822—1907), hvis Søn,
Kammerherre Otto K. (f. 1870), blev dansk
Gesandt i Kria 1910, i Brüssel og Haag 1919,
tillige i Luxembourg 1920.
P. B. G.

Krag, Anders, dansk Fysiker og Læge, f.
i Ribe 1553, d. i Kbhvn 8. Juni 1600. K.
studerede i forsk. Byer i Tyskland og i Montpellier,
hvor han 1585 blev Dr. med. 1586 blev han
Prof. Pædagogicus i Kbhvn, 1590 i Matematik
og senere i Fysik. Han var en ivrig Tilhænger
af Peter Ramus og bekæmpede som Følge
deraf den skolastiske Retning og Aristoteles’ Lære,
der dengang var den herskende, og fremdrog
Plato i St f. Som Læge var han nærmest en
Tilhænger af Paracelsus. Han havde betydelig
Lægepraksis og fulgte Dronning Anna paa
hendes Rejse til Skotland.
G. N.

Krag [kra.g], Hans Hagerup, norsk
Vejingeniør, nedenn.’s Søn, f. i Grong 29. Aug. 1829, d. i
Kria 8. Maj 1907, blev Officer 1842 og, efter
Afgangseksamen ved den milit. Højskole,
Sekondløjtnant i Artilleriet 1854. Han traadte som
Kaptajn i Vaabnet ud af Armeen 1866, da han
blev Kontorchef under Vejdirektør Bergh, hvis
Efterfølger som Vejdirektør han var
1874—1904. Lige fra 1852 var han som Ingeniør
og i mere end 25 Aar som Chef knyttet til
Norges Vejanlæg, som i dette Land p. Gr. a. Natur-
og Befolkningsforhold stiller særlig store Krav
til Planlæggelse og tekn. Udførelse. K.’s Arbejde
som Vejingeniør i Marken foregik især paa
Vestlandet, i Stavangers, søndre og nordre
Bergenhus samt Romsdals Amter. Bl. de mærkeligste
af de store Vejanlæg, han dels har bygget, dels
ledet fra den første Planlæggelse af, maa
fremhæves Forbindelsen mellem Gudbrandsdalen og
nordre Bergenhus og Romsdals Amter ɔ: de af
alle Turister kendte og beundrede
Fjeldovergange til Stryn i Nordfjord og til Geiranger i
Søndmøre. Han var et virksomt og kyndigt
Medlem af Ingeniørkommissionen og af de store
Kommunikationskommissioner 1874, 1882 og
1885—87. I den polytekniske Forening i Kria,
hvor han i mange Aar var Formand, har han
gennem Foredrag og Diskussioner gjort meget
for at fremme den tekn. Stands Interesser; og
som Statistiker har han i grafiske
Fremstillinger til Udstillinger og officielle Publikationer
givet interessante Bidrag til Belysning af Norges
økonomiske Udvikling i 19. Aarh. For
Oprettelsen af »Den norske Turistforening« arbejdede
han sammen med Konsul Heftye, og senere var
han ivrig for Fremme af Norges Turist- og
Sportsliv. De storartede Anlæg paa
Holmenkollen og paa Voksenaasen ved Kria skyldtes først
og fremmest K.’s Initiativ og energiske Interesse.
En Statue af ham, udført af Gustav Lærum, er
rejst ved Voksenkollen (afsløret 12. Septbr 1909).
(J. B. H.). K. F.

Krag [kra.g], Hans Peter Schnitler, norsk
Præst og Skolemand, f. i Meldalen 16. Novbr
1794, d. i Eidsvold 18. Juli 1855, blev Student
1814, cand. theol. 1819 og s. A. præsteviet til
residerende Kapellan i Stod; 1821 blev han
Sognepræst til Grong (Namdalen), 1830 til
Vaage (Gudbrandsdalen), var 1842—48 Præst i
Fredrikshald og fra 1848 til sin Død i Eidsvold,
hvor han 17. Maj 1849 fik stiftet den Forening,
som grundlagde »Eidsvoldgaleriet« med
Portrætter af Rigsforsamlingsmændene fra 1814.
Han var en af sin Tids varmeste, kyndigste og
virksomste Oplysningsvenner i Norge; der, hvor
han blev Præst, kom alt Skolevæsen snart paa
Fode; baade Lærernes Uddannelse og Børnenes
Undervisning tog han sig af; han var
»Folkehøjskolelærer« en Menneskealder, før nogen
Folkehøjskole fandtes i Norge; ved den faste
Barneskole i Vaage fik han saaledes 1837
indrettet en Skole for konfirmeret Ungdom, hvor
der fandtes gode Undervisningsmidler for
naturvidenskabelige Fag, en god Bogsamling,
endog en Kobberstiksamling for
Historieundervisning. Metoden i K.’s Skoler var
Bell-Lancaster-Metoden; dens Mangler blev til intet under hans
Ledelse af Undervisningen. Han var foruden
dygtig Skolemand en fremragende Præst og
Sjælesørger, en virkelig Fader for sin
Menighed, opofrende og uegennyttig, entusiastisk for
alle gode Formaal og utrættelig i Arbejde for
dem. Landets Historie og Folkets Minder og
Skikke havde i ham en varm Ven. Under
Opholdet i Vaage lod han samle og optegne alle
»Sagn om Slaget ved Kringlen 1612« (1838), og
han bragte Bygdens Digters, Edvard Storm’s,
Døleviser paa ny paa Folkets Tunge; under
Opholdet paa Fredrikshald samlede og udgav
han alle Efterretninger om »Frederikshalds By
og dens Krigshistorie« (1849, 2. Opl. 1850); nogle
andre hist. Afh. af ham er en Besvarelse af
Spørgsmaalet »Bør Dronninger krones i
Norge« (1846) og en Undersøgelse af »Carl den
Tolvte’s Dødssted og Dødsmaade« (i »Tidsskr. f.
Vid. og Litt.« 1850). Ingen Præst i Mandsminde
i Vaage har skabt sig et sligt Eftermæle der
som K., og Bygden levede aandeligt i en
Menneskealder paa hans Virke. 1887 blev der rejst
et Mindesmærke paa hans Grav i Eidsvold.
(Litt.: »Mindeblade om Provst K.« [Kria 1896];
Ivar Kleiven, »Drag or Skulesoga« [i »Syn
og Segn«, 1898]; O. Arvesen,
»Vaagaa-presten« [Kria 1916]).
(J. B. H.). K. F.

Krag, Niels, dansk Filolog og Historiker,
f. i Ribe 1552, d. i Kbhvn 14. Maj 1602, tog
1575 Magistergraden i Wittenberg; kort efter
blev han Rektor ved Vor Frue. Skole i Kbhvn
og skrev fl. lat. Skolebøger. 1582 opgav han
dog sin Stilling og opholdt sig nu fl. Aar i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0623.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free