Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krapf, Johannes Ludwig - Krapfamilien - Krapina - Krapivna - Kraplak - Krapplanten - Krapotkin, Peter Alexejevitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
levende Interesse at følge alle Bestræbelser for
at udbrede Missionen i Østafrika. En Tid
arbejdede han som Sekretær for Anstalten
Chrischona ved Basel, der søgte at anlægge en Række
Missionsstationer fra Alexandria til Gondar, et
Forsøg, som dog ikke kunde gennemføres.
Desuden var han endnu 2 Gange selv i Østafrika.
1861—62 hjalp han den dygtige metodistiske
Missionær Wakefield med at anlægge en
Missionsstation i Bibé, NV. f. Mombasa, og 1867
fulgte han som Tolk med den eng. Hær til
Abessinien. Hans Hovedarbejde i de sidste Aar
gjaldt Studiet af de østafrikanske Sprog. 1850
udgav han i Tübingen en Vocabulary of Six
African Languages. Dertil kom en Revision af
hele Biblen paa Amharisk, Ordbøger,
Grammatikker og Overs af det Ny Test. paa
Galla’ernes Sprog og paa Suaheli, Ordbøger paa
Masai’ernes og paa Wanika’ernes Sprog foruden
andre Skr. Saaledes har K. ved sin modige og
udholdende Virksomhed brudt ny Baner baade
for Missionen og for den geografiske og
lingvistiske Forskning. (Litt.: W. Claus, »Dr.
L. K.« [Basel 1882]; »Allg. Missions-Zeitschrift«
1882, S. 193 ff.).
L. B-n.
Krapfamilien (Rubiaceæ), tokimbladede og
helkronede Planter af Ordenen Rubiales, Urter,
Buske ell. Træer med modsatte og hos nogle
tilsyneladende kransstillede Blade, der yderst
sjælden er indskaarne, og som har inter- ell.
intrapetiolære, undertiden løvbladagtige
Akselblade (se ndf.). En biologisk Ejendommelighed
for ikke faa Arter er de af Myrer beboede
Hulrum i mere ell. mindre opsvulmede
Akseorganer (se herom Myreplanter,
Hydnophytum og Myrmecodia). Blomsterne sidder i Top
ell. Kvaster, der atter kan være samlede til
Hoveder. De er som Regel tvekønnede,
regelmæssige og 4- ell. 5-tallige i det oversædige
Bloster med klaplagt ell. snoet Knopleje af
Kronfligene; Støvbladenes Antal er 4 ell. 5,
Frugtbladenes 1—fl., sædvanlig 2, saa at
Frugtknuden har 2 Rum med 1—mange Æg i hvert
Rum. Mange Arter har store og iøjnefaldende
Blomster, der bestøves ved Insekters Hjælp, og
selv de smaablomstrede nordlige Former er
nærmest entomofile, idet Proterandri o. a.
Forhold begunstiger Fremmedbestøvning. Frugten
er forsk., tør ell. kødet, og kan danne
Grundlag for en Inddeling af K. (se ndf.). Frøene har
tilsvarende Forskelligheder; de har gerne
Frøhvide. 4500 Arter (343 Slægter), de fleste i
Troperne; af Snerre-Gruppen findes en Del uden
for Vendekredsene. Visse Arter har stor
økonomisk Bet., saaledes Kaffetræet og Kinatræet;
Indholdet af Alkaloider og Glykosider betinger
Anvendelsen af ogsaa andre Arter til
Fremstilling af Lægemidler. I Troperne, hvor de fleste
Arter er træagtige, benyttes Veddet; mange
andre tropiske Arter giver spiselige Frugter.
Enkelte indeholder Farvestoffer (Krap). — Flg.
større Grupper kan nævnes.
Kinatræ-Gruppen har talrige Æg i hvert Frugtknuderum og
Kapsel med vingede Frø. Gardenia-Gruppen
adskiller sig fra foregaaende ved at have Bær.
Kaffetræ-Gruppen har ligesom de to flg.
Grupper et Frø i hvert Frugtrum; Frugten er
en Stenfrugt med to Stene.
Spermacoce-Gruppen har frynsede Akselblade, medens de
mellem Løvbladene siddende (interpetiolære)
Akselblade hos Kransblad-Gruppen er udviklede
som Løvblade, hvorved det faar Udseende af,
at de herhen hørende Planter har kransstillede
Blade. Hos begge de sidste Grupper er
Blomsterne smaa og uanselige, men ofte samlede i
hovedformede Stande ell. i Top; Knoplejet er
klaplagt; Frugten er gerne en 2-delelig
Spaltefrugt.
A. M.
Krapina (ell. K.-Teplicz), Badested i den
nordvestlige Del af Kroatien, 160 m o. H.,
Station paa Banelinien Czakathurn-Agram. Der
findes hede Kilder, Akratotermer med Temp.
43°, der giver særdeles rigeligt Vand. Stedet
har en gunstig Beliggenhed i det saakaldte
kroatiske Schweiz og søges især for
Rheumatisme, Gigt, Lamheder, Syfilis.
(Lp. M.). E. F.
Krapivna, Kredsby i det midterste Rusland,
Guv. Tula, ligger ved Plava og har c. 4000 Indb.
Ved den i Kredsen liggende By Kolina findes
Jernbjergværker.
G. Ht.
Kraplak, se Krap.
Krapplanten, se Rubia.
Krapotkin [kra’påtkin] (undertiden
Kropotkin), Peter Alexejevitsch, russ.
Naturforsker, Geograf og anarkistisk Agitator, f.
9. Decbr 1842 i Moskva, d. 8. Febr 1921 smst.
K., den
moderne
Anarkismes
betydeligste
aandelige Kraft og
ledende
Personlighed,
tilhørte Ruslands
ældste Adel.
Allerede hans
Rang aabnede
ham Adgang
til en lysende
social
Karriere, og saa
meget lettere
kunde han
fulgt en
saadan, som han
havde en
glimrende
Begavelse i Vuggegave. Den eleg. Løjtnant og Page ved
Alexander II’s Hof blev i en ung Alder en
Videnskabsmand af høj Rang, da han i Aarene
1862—67 som Officer bl. Amur-Kosakkerne fik
Otium til at studere, gruble og iagttage. Han
berejste store Strækninger af Sibirien og
Mantshuriet og indsamlede her et stort Materiale til
Berigelse af disse Landes geografiske
Udforskning. Efter sin Hjemkomst blev han
Kammerherre hos Tsarevna og Sekretær i Petrograds
geografiske Selskab, i hvis Aarbog han
offentliggjorde sine Rejseberetninger. Disse indbragte
ham et Stipendium til at besøge Finlands og
Sveriges Gletschere (1871), og et Værk over
Istiden blev Frugten af disse Undersøgelser
(1876). Sine sjælden mangesidige geografiske
Forskninger sammenfattede han i den
indholdsrige Monografi over det russ. Rige i
Reclus’ monumentale Géographie universelle.
 |
| P. A. Krapotkin. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
