- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
611

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krapotkin, Peter Alexejevitsch - Krappurpur - Kraprødt - Krapyl - Krarup, Carl Emil - Krarup, Frederik Christian

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Efterhaanden blev imidlertid Videnskabsmanden i
K. stillet i Skyggen af den revolutionære
Filosof. Under en Rejse i Belgien og Schweiz havde
han 1872 lært de moderne Omstyrtningsteorier
og deres Mænd at kende. Hans Tendenser var
allerede forud radikal-socialistiske; nu blev han,
særlig under Paavirkning af Bakunin, hvem
han dog ikke traf personlig, den ivrigste
Forkæmper for Samfundsomvæltningens Lære og
Praksis, og efter sin Hjemkomst kastede han
sig med Begejstring ind i den nihilistiske
Bevægelse. For denne gjorde han under Navnet
Borodin Propaganda ved hemmelige Foredrag
bl. Arbejderne. Selvfølgelig blev han opdaget og
kastet i Peter-Paul-Fængslet (1874). Ved en
dristig Flugt lykkedes det den allerede af
Fængselslivet nedbrudte Mand Juli 1876 at
undslippe foreløbig til England. Aaret efter bosatte
han sig imidlertid i Schweiz og redigerede fra
1879 i Genève Bladet Le Revolté, efterhaanden
i en stadig mere udpræget
kommunistisk-anarkistisk Aand. 1881 blev han udvist og opholdt
sig et Aar i England og drog derefter til
Frankrig. Her indvikledes han i revolutionære
Bevægelser og dømtes Jan. 1883 i Lyon til 5 Aars
Fængsel, benaadedes imidlertid Jan. 1886. Siden
levede han i ell. ved London som Skribent, i
udstrakt Rapport med revolutionære Politikere og
Tænkere hele Verden over, indtil Revolutionen
1917 tillod ham at vende hjem. K. var en meget
frugtbar Forf.; han bidrog meget til
Tidsskrifter og til den britiske Encyklopædi. De
interessanteste af hans Bøger er Paroles d’un révolté
(Paris 1885), La conquête du pain (Paris 1892,
norsk Oversættelse af Martin Nielsen 1898);
L’anarchie: sa Philosophie — son ideal (Paris
1896), Fields, factories and workshops (Lond.
1898, dansk Overs. af Emmy Drachmann:
»Haandens og Hjernens Arbejde«, 1904),
1899, en større Autobiografi Memoirs of a
Revolutionist
(Lond. 1899, dansk Overs. af Emmy
Drachmann 1900), Mutual aid (Lond. 1902,
dansk Overs. af Emmy Drachmann 1906),
Russian Literature (Lond. 1905), desuden talrige
Agitationsbrochurer. K. er en udmærket
Skribent og behersker til Fuldkommenhed de Sprog,
hvori hans Bøger skrives. Som Polemiker er
han lige saa rammende og skarp som aandfuld;
hans klare Stil er mættet af Kundskab, baaret
af en universel Dannelse, Fremstillingen
slagfærdig og stridslysten, selv hvor hans
Sværmerier fører ham ud i det utopiske. Han er en
for menneskelig Lidelse varmtfølende Idealist,
brænder af Had mod Undertrykkelse og social
Uret og rives med af sin retliniede Logik til at
billige Midler, der ligger uden for Rammen af
det bestaaende Samfunds og den herskende
Morals Love. Som Personlighed og
Videnskabsmand nød han Respekt langt ud over deres
Kreds, der svor til hans Førerskab under
Anarkismens Blodbanner. Mod det bolchevikiske
Diktatur med dets Forfølgelse af
anderledestænkende tog han i sin høje Alderdom kraftigt
til Genmæle. (Litt.: foruden ovenn., højst
værdifulde Selvbiografi, Stepniak, »Det
underjordiske Rusland« [danske Udgaver 1885 og
1900]; A. Thun, »Geschichte der
revolutionären Bewegungen in Russland« [Leipzig 1883];
P. Eltzbacher, »Der Anarchismus«
[Berlin 1900]; Laurentius, »K.’s Morallehre«
[Dresden 1896]).
(K. V. H.). P. L. M.

Krappurpur, d. s. s. Purpurin.

Kraprødt, d. s. s. Alizarin.

Krapyl (fr., af lat. crapula, Rus), liderligt
Pak; Pøbel; Fuldskab, Liderlighed.

Krarup, Carl Emil, dansk Ingeniør, f.
12. Oktbr 1872, d. 29. Decbr 1909, Student 1890,
cand. polyt. 1896, tekn. Aspirant ved
Telegrafvæsenet 1898, Telegrafingeniør 1902, Chef for
Telegrafdirektoratets tekn. Afdeling 1906. K.
har under sin Virksomhed i Telegrafvæsenet
indlagt sig Fortjeneste særlig ved Opfindelse
af en forbedret Type for Telefonkabler, i
hvilke Kabellederne er beviklede med en fint
spundet Jerntraad, hvorved man opnaar en
betydelig Forøgelse af Talens Intensitet (se
Telefonkabler). Systemet har vundet megen
Anerkendelse og betydelig Udbredelse saavel i
Danmark som i Udlandet.
M. G.

Krarup, Frederik Christian, dansk
Teolog, f. 31. Marts 1852 i Løgumkloster. 1870
blev han Student, 1878 cand. theol., og som
Alumnus paa Borch’s Kollegium fortsatte han
i de flg. Aar sine Studier, indtil han 1881—83
kom paa en længere Rejse til Udlandet. Her
udarbejdede han en Afh.: »Om Forholdet
mellem det guddommelige og menneskelige i
Christi Person«, som han 1885 forsvarede for den
teologiske Licentiatgrad; 1884 blev han
Sognepræst i Mariager, forflyttedes 1893 til Sorø
og tog sin Afsked 1922; siden 1902 har han været
Censor ved teologisk Embedseksamen, 1911
tildelte Universitetet i Kria ham den teologiske
Doktorgrad. Allerede i sin Disputats havde K.
vist sig som en Discipel af den tyske Teolog
Albrecht Ritschl. og han er stadig en af de
ypperste Talsmænd for den Ritschl’ske
Kristendomsbetragtning herhjemme; han har dog
udformet sin Lærers Tanker paa helt selvstændig
Maade, og det spores paa mange Punkter, at
han er opvokset i Grundtvig’s og Kierkegaards
Fædreland. Hans første Arbejder var meget
tunge i Formen og havde derfor vanskeligt ved
at naa ud til større Kredse; dette gælder ikke
alene hans Disputats, men ogsaa et Par
Smaaskrifter om Underne (»Om Undergavens
Stilling i den kristne Kirke« [1888], »Hvori er
Underkraften begrundet?« [1889]) og »Grundrids
af den kristelige Etik« (1894, tysk Oversættelse
ved Carl Küchler, 1897), der var tænkt som et
Hjælpemiddel ved Religionsundervisningen i
Gymnasiets øverste Klasser, men viste sig at
være alt for vanskeligt til dette Øjemed.
Derimod er hans senere Arbejder skrevne i et
smukt og klart Sprog og har da ogsaa fundet
en efter danske Forhold meget betydelig
Udbredelse; det er lykkedes ham at give en
Fremstilling af hele den systematiske Teologi i tre
nøje sammenhørende Arbejder, nemlig
»Religionsfilosofi« (1905, 2. Opl. 1921) med
Undertitlen: »En Bog om det religiøse Livs Væsen og
Ret«, der indeholder det erkendelsesteoretiske
Grundlag for kristelig Tænkning,
»Livsforstaaelse« (1915. 2. Opl. 1917), der viser disse
Principper anvendt paa Troslæren, og »Livsførelse«
(1918), der gennemfører dem i den kristelige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:33:22 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0641.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free