- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
647

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kretinisme - Kreti og Pleti - kretiske Tyr - kretiske Vers - Kretschmer, Edmund - Kretschmer, Paul W. - Kretzer, Max - Kretzschmar, Carl Eduard - Kretzschmar, Hermann

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

social Bet. Ordet Kretiner antages af nogle
at være afledet af Christianus, Kristen; andre vil
sætte Ordet i Forbindelse med Creta, Kridt.
Sygdommen findes kun i visse Bjergegne, især
Tyrol, Alperne og Pyrenæerne; i Norge findes
den i Buskerud Amt. Den forekommer i disse
Egne sammen
med nogle
andre
Sygdomme: Krop,
Døvstumhed
og en særegen
Hjertelidelse
(Krophjerte).
Ofte findes alle
disse
Sygdomme hos samme
Individ, i
andre Tilfælde er
de adskilt.
Aarsagen til
K. er et
Giftstof, som
findes i
Drikkevandet og
ødelægges ved
Opvarmning til
70°. Nogle har
ment, at dette
Stof skulde
være Radium;
dette er
dog meget
tvivlsomt. Giftstoffet paavirker sandsynligvis
alle Organismens Væv, men i særlig Grad
Skjoldbruskkirtelen og Hypofysen;
Symptomerne kan ogsaa for en stor Del henføres til
Lidelse af disse Kirtler. Foruden de nævnte
Organer findes i særlig Grad Hjernen, Hjertet og
Knoglerne angrebne. K. er medfødt ell.
udvikler sig i Løbet af de første Leveaar. Den
viser sig især ved Aandssvaghed og
Vækstforstyrrelser. Disse sidste giver Kretinerne et
ejendommeligt omend stærkt varierende
Udseende. De er Dværge med korte, plumpe,
krummede Lemmer, ofte Rygskævheder, store
uformelige Hoveder, tykke Læber og
indsunkne Øjne. Paa Halsen ses ofte en Kropsvulst.
Kønsorganerne er smaa og uudviklede. I
aandelig Henseende er de aandssvage, undertiden
kun i lettere Grad, undertiden er der dyb
Idioti. Ikke sjældent forøges denne ved
ledsagende Døvstumhed. Foruden denne
saakaldte endemiske K. taler man ogsaa om en
sporadisk K. Denne er imidlertid et medfødt
Myxødem (s. d.), der kun skyldes Svind af
Skjoldbruskkirtelen, men ikke er saa
indgribende m. H. t. de andre Organer som den
endemiske K. Nogen Lighed er der dog
mellem de to Sygdomme, da
Skjoldbruskkirtellidelsen er fælles. (Litt.: W. Falta: »Die
Erkrankungen der Blutdrüsen« [Berlin 1913]).
K. H. K.

Kvindelig Kretiner.
Kvindelig Kretiner.


Kreti og Pleti, Betegnelse for Davids
Livvagt, alm. tydet som »Kretere og Filistæer«. —
Bruges i daglig Tale som Betegnelse for
»alskens Mennesker«.
J. P.

kretiske Tyr, se Herakles, § 7.

kretiske Vers, Vers bestaaende af kretiske
Fødder (se Amfimacer). Saadanne
forekommer baade hos de gr. og hos de rom.
Dramatikere.
H. H. R.

Kretschmer [’kræt∫mər ell. ’kre.t∫mər],
Edmund, tysk Komponist (1830—1908),
studerede Musik i Dresden, hvor han blev
Hoforganist (1863) og senere beklædte forsk.
musikalske Stillinger, navnlig ogsaa som
Kompositionslærer, blev særlig bekendt ved sin
Opera: »Die Folkunger« (1874) i Wagner’sk
Stil, der i en Rk. Aar spilledes paa mange
tyske Scener og efterfulgtes af Operaerne
»Heinrich der Löwe«, »Der Flüchtling« og
»Schön Rotraut«.
W. B.

Kretschmer [’kræt∫mər ell. ’kre.t∫mər], Paul
W.
, tysk Sprogforsker, f. 2. Maj 1866 i Berlin.
Efter at have habiliteret sig 1891 i Berlin som
Docent i sammenlignende Sprogvidenskab blev
han 1897 Prof. i dette Fag ved Univ. i
Marburg, hvorfra han 1899 forflyttedes til Univ. i
Wien. Han har særlig givet sig af med Græsk
og Latin samt med Grænseomraadet der har
Bet. for disse Sprogs Historie, og til disse
Emner knytter sig hans vigtigste Arbejder:
»Griechische Vaseninschriften« (1894); »Einleitung in
die Geschichte der griech. Sprache« (1896);
»Entstehung der Koine« (1900); »Der heutige
lesbische Dialekt« (1905), o. a. Fra 1907 er han
Redaktør af Tidsskriftet »Glotta«.
Vilh. Th.

Kretzer [’krætsər], Max, tysk Forf., f. i
Posen 7. Juni 1854. Han var opr.
Maskinarbejder, og først under en længere Sygdom, der
skaffede ham Otium til at læse, opdagede han
sit Kald som Forfatter. I sine første Romaner
og Noveller viste han stærk Paavirkning af
moderne fr. Litt., jævnsides Talent som
Skildrer af Folkelivet. Med Forkærlighed henter
han sine Emner fra Samfundets lavere og
laveste Lag. Hans senere Produktion viser en
tydelig fremtrædende socialistisk Tendens. Af
hans nyere Bøger kan nævnes: »Meister
Timpe«, »Die Bergpredigt«, »Der Millionenbauer«,
»Söhne ihres Vaters«, »Reue«, »Die blanken
Knöpfe« og »Stehe auf und wandle« (1913).
C. B-s.

Kretzschmar [’kræt∫mar], Carl Eduard,
tysk Træskærer (1806—1858), uddannet i
Berlin, Grundlægger af den betydningsfulde
xylografiske Anstalt i Leipzig (hvorfra bl. a.
Illustrationerne til »Niebelungenlied«, Musäus’
Eventyr, Tschudi’s »Dyreliv i Alperne« er
udgaaet), fra 1846 knyttet til »Illustrierte Zeitung«,
blev en førende Skikkelse i tysk
Træskærerkunst. Han grundede sit Ry 1839—42 med en
Rk. Blade efter A. Menzel: 12 Portrætter af
preussiske Hærførere (»Aus König Friedrich’s
Zeit«, Tekst af Duncker, ny Udg. 1886),
Illustrationerne til Kugler’s »Frederik d. Store’s
Historie« m. v.
A. Hk.

Kretzschmar [’kræt∫mar], Hermann, tysk
Musiker og Musikforf., f. i Olbernhau (Sachsen)
19. Jan. 1848; han studerede ved Leipzigs
Konservatorium og lagde sig navnlig efter
Orgelspil og Dirigeren. 1877—87 var K. derefter
Musikdirektør ved Universitetet i Rostock; i
denne Stilling fik K. ikke blot megen
Indflydelse paa det stedlige Musikliv, men vakte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0677.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free