- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
648

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kretzschmar, Hermann - Kretzschmer, Andrea Marie - Kretszchmer, Johann Hermann - Kreuger, Nils - Kreusa

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

snart Opsigt ved sine musikhistoriske
Forelæsninger. Han kaldtes da til Leipzig for der
at virke først som Dirigent, siden udelukkende
som Universitetslærer og Forf. Hans Ry i
denne sidste Egenskab voksede
efterhaanden saaledes, at han ansattes som Professor
ved Berlins Universitet (1904), hvorsteds han
tillige efter Joachim’s Død (1909) blev Direktør
for »Hochschulen«, en Stilling han under de
ny Forhold i Tyskland nedlagde 1920. — K.
indtager en Førerstilling blandt Nutidens
musikhistoriske Forskere og Skribenter; hans
Arbejder udmærker sig ikke alene ved
Kundskabsfylde, Selvstændighed i Opfattelsen og
Grundighed af Undersøgelserne, men ogsaa
ved den (bl. tyske Musiklærde) ikke alm. klare,
livfulde, ofte originale Fremstilling og Stil. —
Foruden talrige værdifulde Artikler og Afh.
i Fagskrifter, der tildels er samlede i 2 Bind
»Gesammelte Aufsätze«, har K. skrevet en
Monografi om Peter Cornelius, de betydelige,
meget benyttede og ofte oplagte Bind: »Führer
durch den Concertsaal« (I »Symphonie und
Suite«, II »Kirchliche Werke«), »Geschichte des
neuen deutschen Liedes« (ufuldendt, I Bd
udkom 1911) og »Geschichte der Oper« (1919).
W. B.

Kretzschmer [’kræt∫mər], Andrea
Marie
, f. Møller, dansk Solodanserinde, f. i
Slagelse 15. Marts 1811, d. 25. Jan. 1889 i Kbhvn.
Fra sit 8. Aar tilhørte K. Danseskolen og blev
ved sin fine, spinkle Skikkelse, sin gratiøse
Dans og levende Mimik Ballettens første
Primadonna under Bournonville’s Styre; efter at have
kreeret Thérese i »Søvngængersken« udnævntes
hun 1830 til Solodanserinde. K.’s Bane blev
imidlertid afbrudt, da hun, drevet frem af sin stejle,
hysteriske Natur, ofte kom i Konflikt med sine
Omgivelser og ikke fandt nogen Støtte hos
Balletmesteren. Under Stridighederne sad hun en
Maaned indespærret i Blaataarn, og skønt
Direktionen, navnlig Molbech, bar over med
hendes vanskelige Sind og søgte at muliggøre
hendes Forbliven ved Teatret, forlangte hun, 24
Aar gl, sin Afsked. Ti Aar senere (1845)
optraadte hun nogle Gange som Gæst bl. a. i sin
anden Glansrolle Margaretha i Balletten »Faust«.
(Litt.: K. Bokkenheuser, »Det kgl.
Theaters sidste Blaataarnsfange« [Kbhvn 1911]).
R. N.

Kretszchmer [’kræt∫mər], Johann
Hermann
, tysk Maler, f. 20. Oktbr 1811 i Anclam
(Pommern), d. 5. Febr 1890 i Berlin. K., Elev
af Wach i Berlin og Schadow i Düsseldorf,
udnyttede Studierne fra en Rejse i Ægypten og
Tyrkiet til en Del meget roste orientalske
Billeder, f. Eks. »Karavane overrasket af Samum«
(1844, Leipzig-Museet), slog sig 1845 ned i
Berlin, var med i Krigene 1864 og 1866 og malede
herfra bl. a. »Prins Friedrich Karl ved
Dybbøl«, »Overgangen til Als«, »Rekognoscering ved
Nybøl«, »Episode fra Slaget ved Königgrätz«,
malede en Del Portrætter (Sultan Abd-ul
Medshid [Berlins Slot], Dronningen af Grækenland
m. m.). Scener fra Preussens Historie og vandt
maaske størst Popularitet ved sine mange, ofte
ret flove, men gerne humoristisk elskværdige
Genrebilleder, som »Rødhætte«, »Askepot«
(1836), »De iturevne Bukser«, »Den sorte Mand
kommer!«, »Taalmodighedsprøven«, »Bryllup i
Gretna-Green« (1870) o. s. v.
A. Hk.

Kreuger [’kry.gər ell. ’krø.gər], Nils, sv.
Maler, f. 11. Oktbr 1858 i Kalmar. K. studerede
i Sthlm under Perséus; i Paris (1881—87,
1888—89), hvor han arbejdede under Laurens,
dyrkede han ivrig Naturstudiet efter Datidens
Friluftsrecept, med Forkærlighed for Luft- og
Lysfænomenerne; gennem den agtpaagivende og
fint afstemte Redegørelse for disse formede
hans Kunst sig efterhaanden til et ret
udpræget Stemningsmaleri, hvis enkle Emner han
tolkede med fin Følelse. Han debuterede paa
Salonen i Paris 1883 med den store Graavejrsstudie:
»En Række hvide Heste, som trækker et Læs«,
malede senere »Foraarspløjning« (1884,
Göteborgs Mus.), »Ved den hollandske Kyst«,
Billeder fra Udkanten af Paris m. m. Hjemkommen
til Sverige malede han dettes Natur paa samme
Vis, med lgn. enkle, lidet effektfulde Motiver,
men med stærkere Eftertryk paa
Stemningsmomentet, især vælgende Vinterens ell.
Efteraarets Skumringsstunder ell. Regnvejrets douce
graa Toner, f. Eks. »Skumring i Købstadgaden«
og »Skøjteløbere«. Særlig i en Rk. Malerier fra
Öland (det store 1885 udstillede »Udsigt fra
Ölands Kyst i Solskin«) har K. dog ogsaa vist
sin Evne til at fremstille stærkere
Lysvirkninger. Under længere Ophold i Varberg (1887—88,
1889—96) fandt han ny Udtryksmidler, under
Fremhæven af det dekorative, og dyrkede med
særligt Held den farvelagte Tusch- og
Pennetegning i en stærkt ejendommelig Prik- og
Stregmanér. 1896 slog han sig ned i Sthlm. Paa
kjøbenhavnske Udstillinger har hans Kunst
oftere været repræsenteret, saaledes fyldig paa
Kunstforeningens Udstilling 1892 (det smukke
»Gade i Varberg« med den udmærket malede
lette Luft, »Vintermystik«, »Tusmørke« med
de sarte, blege Farver og udviskede Konturer,
det nydelige »Vadestedet« m. v., hvor der dog
ofte i Sammenstillingen af de matgraa, blegblaa
og afdæmpet irret grønne Farvetoner og i det
hele forfinede Kunstsyn kunde spores vel megen
stiliserende Manér). K.’s Kunst er bl. a.
repræsenteret i Museerne i Sthlm, Göteborg, Kbhvn,
Kria, Helsingfors og det Thiel’ske Galeri. Fra
1905 er det monumentale dekorative Maleri
»Midsommerdag« i Adolf Fredriks folkskola.
K. er Medlem af det eksklusive sv.
Kunstnerforbund.
A. Hk.

Kreusa (gr.) var efter ioniske Sagn Datter
af Kong Erechtheus i Attike; med Guden
Apollon havde hun Sønnen Ion; senere ægtede hun
Xuthos; da Ægteskabet var barnløst, antog de
efter Oraklets Anvisning Ion som deres Søn;
da dette var sket, fik Ægteparret Sønnerne
Doros og Achaios. Disse Sagn og navnlig K.’s
Skæbne var af Sofokles behandlet i et Drama,
»Kreusa«, og senere af Euripides i Tragedien
»Ion«, der endnu er bevaret. — En anden
Kvinde af samme Navn var Æneas’ Hustru K.,
der var Datter af Priamos og Hekabe, Moder
til Ascanius. Under Trojas Brand flygtede
Æneas fra Byen med sin gl. Fader og Søn og
bød K. følge efter; da han kom uden for Byen,
mærkede han, at hun ikke havde gjort det, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0678.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free