- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
649

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kreusa - Kreuth - Kreutz, Heinrich - Kreutzer, Konradin - Kreutzer, Rodolphe - Kreutzer-Sonaten - Kreuzburg - Kreuzer - Kreuzlingen - Kreuzlipas - Kreuznach

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gik tilbage for at søge hende. I den brændende
Bys Gader mødte han sin Hustrus Skygge og
fik derved Underretning om, at hun af
»Gudernes store Moder« (Kybele) var borttagen fra
Jorden. I denne Form er Sagnet fortalt i
Vergil’s Æneide; hos de alexandrinske Forfattere
er det gengivet i noget afvigende Skikkelse.
H. A. K.

Kreuth [krå^yt], Kursted i det bayerske
Højland mellem Tegernsee og Achensee, 850 m
o. H., idyllisk beliggende i en meget smuk
Skovegn. Det indtager en fremragende Plads
bl. Tysklands Højdekursteder; foruden den
friske, rene Alpeluft er Vallekure og Urtebade
de vigtigste Kurmidler. Der findes ogsaa fl.
kolde Svovlkilder, hvoraf dog kun den ene,
»Quelle zum heiligen Kreuz«, bliver benyttet
til Bade, mindre til Drikke. K. søges af
Rekonvalescenter og svagelige Personer samt af
Patienter med kroniske Katarrer i Luftvejene.
(Lp. M.). E. F.

Kreutz [krå^yts], Heinrich, tysk Astronom,
f. 28. Septbr 1854 i Siegen, d. 13. Juli 1907 i
Kiel, blev 1880 Assistent ved Observatoriet i
Bonn, ansattes 1883 som Observator ved
Observatoriet i Kiel og blev 1891 Prof. ved Univ.
smst. Fra 1896 har K. udg. »Astronomische
Nachrichten«, fra 1901 till. »Ergänzungshefte«
1—13 og ledet Bureauet for astronomiske
Telegrammer. Af K.’s Arbejder kan nævnes:
»Untersuchungen über die Bahn des grossen
Cometen 1861 II« (1880), »Über das Cometensystem
1843 I, 1880 I und 1882 II« (1888—1901).
Sammen med Schorr har K. udarbejdet
Generalregisteret til »Astronomische Nachrichten« (Bd.
81—120, 1891). I »Vierteljahrschrift der
astronomischen Gesellschaft« gav han fra 1885 til
1906 (Bd 21 til 42) en Oversigt over de i Aaret
observerede Kometer.
J. Fr. S.

Kreutzer [’krå^ytsər], Konradin, tysk
Komponist (1780—1849), var Søn af en Møller i
Baden og opr. bestemt til Teolog, men valgte
dog tidlig Musikerkaldet og fik alt 1800 et
Sangspil opført. Sine Studier fuldførte K. under
Albrechtsberger i Wien, og i denne By levede
K. derefter det meste af sit Liv, i længere
Perioder som Teaterkapelmester (saaledes i fl.
Aar ved Kärntnerthor-Teater). K. var en meget
produktiv Komponist i omtr. alle Musikkens
Genrer, og hans melodiøse, lidt sentimentale og
ingenlunde dybtgaaende Musik var særdeles
yndet af hans Samtid. Stor Udbredelse fandt
navnlig »Nachtlager in Granada« (1834) og
Musikken til Raimund’s »Verschwender« samt
nogle smukke Mandskvartetter.
W. B.

Kreutzer [krø’tsæ.rj, Rodolphe, fr. Violinist
og Komponist, (1766—1831), uddannede sig fra
Barn af som Violinspiller og optraadte allerede
13 Aar gl med en selvkomponeret Violinkoncert.
Efter at være ansat i Operakapellet skrev K.
en Række Operaer (deriblandt en »Werther«),
der gennemgaaende gjorde megen Lykke, men
dog hurtig gik i Glemme. Som Violinspiller og
som Komponist for dette Instrument vandt K.
derimod et blivende Navn. Han var Lærer ved
Paris’ Konservatorium, for hvilket han i
Forening med Rode og Baillot skrev en stor
Violinskole, og han gjorde glimrende Kunstrejser til
Tyskland og Italien. 1817 blev K. Kapelmester
ved den store Opera, en Stilling, han atter
opgav 1826. K. har skrevet de fortræffelige
Violinstudier »40 Études ou Caprices«, en Række
Koncerter, der endnu benyttes som Led i
Violinundervisningen, samt Strygekvartetter,
Duetter, m. m. Beethoven tilegnede ham sin siden
berømte Violinsonate, Op. 47 (»K.-Sonaten«).
(Biografier af H. Kling [1898] og Jos.
Hardy
[1910]).
W. B.

Kreutzer-Sonaten [krå^l’tsər-], Beethoven’s
Sonate for Violin og Klaver, Op. 47, som er
tilegnet »hans Ven, R. Kreutzer«.
S. L.

Kreuzburg [’krå^ytsburk], By i preuss. Prov.
Schlesien, 40 km NV. f. Oppeln ved Stober,
er et Jernbaneknudepunkt med (1919) 11000
Indb. Der findes et Gymnasium, et
Lærerseminarium, en Sindssygeanstalt, Sukkerfabrikation.
K. havde allerede Stadsret 1252 og hørte
fordum til Fyrstendømmet Brieg. I K. er
Digteren Gustav Freytag født.
G. Ht.

Kreuzer [’krå^ytsər], lille tysk Skillemønt,
benævnt efter Korset i det opr. Præg (Crosatus,
Cruciatus, Crucifer ell. Cruciger), tidligst slaaet
i 13. Aarh. i Tyrol (Etschkreuzer), var senere
1/60 tysk og østerr. Gylden, senest 1/100 østerr.
Gylden (Neukreuzer) = 2 Heller, ny østerr.
Valuta = 1,51 Ø.
(N. J. B.). Th. O.

Kreuzlingen [’krå^ytsleŋən], By i schweiz.
Kanton Thurgau, ligger smukt ved
Boden-Søen 2 km S. f. Konstanz, har (1910) 6400 Indb.
og en seværdig Kirke med over 1000 af en
Billedskærer fra Tyrol forfærdigede Træfigurer,
forestillende Lidelseshistorien. Det 1848
ophævede Augustinerabbedi var sandsynlig stiftet
936; i dets 1666 opførte Bygning findes nu et
Lærerseminarium og en Landbrugsskole.
G. Ht.

Kreuzlipas [’krå^ytsli-], Pas i Glarneralperne
i Schweiz, fører fra Amsteg ved Reuss til
Sedrum i Vorder-Rheins Dal (Tavetsch Dalen).
Vejen gaar fra Amsteg gennem
Maderan-Dalen, bøjer af ved Hinterbristen og stiger
gennem den stenede Etzt-Dal til Pashøjden 2350
m, hvor der som i talrige andre Passer findes
et Jernkors, mellem Udløbere fra Krispalt i
SV. og Oberalpstock i NØ., og sænker sig
gennem den øde Strim-Dal.
G. Ht.

Kreuznach [’krå^ytsnak], By i preuss.
Rheinland, i Regeringsdistriktet Koblenz ved
Rhinens Biflod Nahe, 14 km fra Bingen og ved
Jernbanelinien Saarbrücken—Bingerbrück, har
(1919) 25000 Indb., hvoraf henved Halvdelen
er Katolikker. K. bestaar af den gl. og ny By,
henh. paa højre og venstre Bred af Nahe, der
her danner en Ø (Badewörth). Af Kirkerne
i byggedes den paa nævnte Ø liggende
Paulus-Kirke 1689. — K. har Fabrikation af Tobak,
Kemikalier, Læder og Tilvirkning af
mousserende Vine; endvidere findes Glasfabrik og
Marmorsliberi; i Omegnen Vinavl. I K. findes
Vindyrker- og Frugtavlerskoler, Gymnasium
samt en Oldsagssamling. — Mineralkilder
findes paa Øen Badewörth (Jernkilde) samt 1
km S. f. K. Theodorshalle og Karlshalle, og 8
1 km sydligere Münster am Stein; de blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0679.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free