Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krieger - Krieger, Andreas Frederik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Regnemester Søren Matthiesen’s Datter Anna havde
han bl. a. Sønnen Viceadmiral og Hvid Ridder
Johan Cornelius K. (1725—97), en højt
anset Søofficer, der 14. Febr 1797 blev adlet
med flg. Vaaben: Skjoldet tværdelt, 1. Felt
delt af blaat, hvori en til Venstre gaaende
naturligfarvet Pelikan, holdende en Jernkugle i
Kloen, og Sølv, hvori tre blaa Strømme, 2.
Felt grønt, hvori et Sværd og en Kølle,
krydslagte over tre Jernkugler, paa den kronede
Hjelm en af danske Flag og Vimpler omsat
Trefork. Bl. Admiralens 17 Børn skal her
nævnes Kontreadmiral, Kammerherre Johan
Cornelius K. (s. d.). Kommandant i
Frederiksort, Generalmajor Adolph
Frederik K. (1767—1839), Kommandørkaptajn
Johannes K. (1773—1818), Major Ludvig
Hannibal K. (1774—1825), der som
tjenestegørende ved Marinekorpset fik Guldmedaillen
for 2. Apr. 1801, og Kontreadmiral
Anthonius K. (1776—1847), der 1812 med Hæder deltog
i den blodige Kamp i Lyngør. Den førstnævnte
af disse Brødre var Fader til Stænderdeputeret,
Kontreadmiral, Kammerherre Johan
Vilhelm Cornelius K. til Vosnæsgaard
(1788—1857), som var med paa Linieskibet
»Prins Christian Frederika i Kampen ved
Sjællands Odde, til Stiftamtmand paa Island,
senere i Aalborg Lorentz Angel K.
(1797—1838), alm. afholdt for sin Dygtighed,
Retsindighed og elskelige Personlighed, og til
Kaptajnløjtnant Christian K. (1809—49), der
som Næstkommanderende paa »Christian VIII«
fandt Heltedøden i Eckernførde Fjord.
Kommandørkaptajnen var Fader til Politikeren
Andreas Frederik K. (s. d.), Kontreadmiral
A. K., endvidere til Generalmajor, Kammerherre
Johan Cornelius K. (1818—94), en Tid
Chef for Livgarden, og til Kontreadmiral,
Kammerherre Emil François K. (1819—92), der
1869 blev den da oprettede Søofficersskoles
første Chef og Aaret efter Chef for
Orlogsværftet. Generalmajor J. C. K.’s Søn,
Kammerherre Anthonius Michael
Napoleon K. (f. 1858), tog jur. Embedseksamen
1880, blev 1883 ansat i Indenrigsministeriet,
hvor han 1898—1910 var Departementschef, og
kaldtes derpaa til Stillingen som Hs. Maj.
Kongens Kabinetssekretær; han udnævntes 1911
til Ordenssekretær, har deltaget meget i
Velgørenhedsarbejde, bl. a. som en energisk
Formand i Forretningsudvalget for
Børnehjælpsdagen.
P. B. G.
Krieger [’kri’gər], Andreas Frederik,
dansk Jurist og Politiker, f. i Norge 4. Oktbr
1817 som Søn af dansk Kommandørkaptajn J.
K., d. i Kbhvn 27. Septbr 1893. I 16 Aars
Alderen blev han Student, og som 20-aarig tog
han jur. Embedseksamen med Udmærkelse.
Efter at have taget Licentiatgraden rejste han
udenlands i 2 Aar, kom derefter ind i det
danske Kancelli, men ansattes allerede 1844 som
Lektor og 1845 som Prof. i det jur. Fakultet.
K. udmærkede sig under sin
Universitetsvirksomhed ved fremragende Lærdom, men
savnede noget Evne til at lægge Stoffet til Rette
for de Studerende i let tilgængelig Form.
Foruden ved sit »Grundlag for Forelæsninger over
den danske Privatrets alm. Del« har han
beriget den jur. Litt. ved sine Lærebøger »Den
slesvigske Formueret« og »Den slesvigske
Familie- og Arveret« (1855).
Tidlig blev Interessen for offentlige
Anliggender fremherskende hos K. 1840 var han
Protokolfører
saavel i
Roskilde som i
Viborg
Stænder, og i
Tiden indtil 1848
deltog han med
Iver i den
akademisk-nationalliberale
Bevægelse. I
Beg. af 1848
valgtes han til
Borgerrepræsentant i
Kjøbenhavn og var
medvirkende
ved
Kommunalbestyrelsens
politiske
Optræden i
Martsdagene; sit Sæde i Borgerrepræsentationen
bevarede han indtil 1855. I særlig Grad
beskæftigede han sig 1848 med det slesvigske
Spørgsmaal og havde Hovedæren for Tilvejebringelsen
af den omfattende Samling
»Antislesvigholstenske Fragmenter«, hvis Udgivelse strakte sig lige
til 1851, og som blev det vigtigste
hist.-statsretlige Rustkammer for Kampen mod
Slesvigholstenismen. K. var allerede da og blev end
mere siden omtr. lige saa bevandret i Historien
som i Retsvidenskaben, og paa begge Omraader
støttedes han i høj Grad af sin enestaaende
Hukommelse. Men ogsaa den aktive Politik
skulde 1848 lægge Beslag paa ham. Oktbr d. A.
valgte Køge-Kredsen ham til Medlem af den
grundlovgivende Rigsforsamling, og han
hendrog her snart Opmærksomheden paa sig ved
at stille Forslag om at udsætte
Forfatningsspørgsmaalets Afgørelse, indtil Krigsforholdene
ikke længere hindrede, at der kunde foretages
Valg til Rigsforsamlingen ogsaa i Slesvig.
Forslaget var stillet udelukkende i ejder-dansk
Interesse, men mistydedes af mange som et
Forsøg paa at standse Forfatningsværket og
forkastedes. Ikke længe efter valgtes han ind i
Grundlovsudvalget, og hans overlegne Evner og
fortrinlige Indsigt i de statsretlige Spørgsmaal
og i fremmede Landes Forfatningsforhold og
Forfatningshistorie bar ham frem til Stillingen
som Udvalgets Hovedordfører. Han løste sin
vanskelige Opgave med overordentlig Dygtighed
og bidrog væsentlig til Forfatningsarbejdets
Fremme ved den Klarhed og Overlegenhed,
hvormed han ordnede det uhyre Stof og
udformede og forsvarede Udvalgets Forslag. 1849
valgte hans tidligere Kreds ham til Medlem
af Folketinget; men da under den første
ordinære Rigsdag Modsætningen mellem
Nationalliberale og Bondevenner uddybedes, og da
disse sidste ansaa K. for en af
»Professorpartiet«’s mest udprægede Repræsentanter,
 |
| A. F. Krieger. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
