Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - krigsførende Magt - Krigsguder - Krigshavn - Krigsherre - Krigshistorie - Krigshofret - Krigshospitalskassen i Norge - Krigshunde - Krigskasse - Krigskommissær - Krigskonjunkturskatter - Krigskontrabande - Krigskontribution - Krigskunst - Krigslist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Afdelinger af den østerr.-ung. Hær som
krigsførende Hær; denne Anerkendelse forpligtede
imidlertid ikke Østerrig-Ungarn til at behandle
de paagældende Hærafdelinger, der ikke
raadede over noget bestemt Territorium, som en
k. M.
G. R.
Krigsguder var hos Grækerne navnlig
Ares og Athena; medens Athena
repræsenterer den snilde Kløgt og gode Beregning i
Kampen, er Ares Gud for Slagets vilde, blodige
Tummel, og i hans Følge gaar som
Personifikationer heraf Kererne, Eris, Deimos og
Fobos o. s. v.; ogsaa Apollon maa henregnes
hl. K., men spiller i denne Egenskab en mindre
Rolle end de foran nævnte; Romernes
fornemste K. er Mars, der i Kampen ledsages af
Bellona, Pallor og Pavor. Se i øvrigt
de enkelte Art.
H. A. K.
Krigshavn, se Flaadestation.
Krigsherre kaldes ofte Statsoverhovedet i
monarkiske Stater, hvor han sidder inde med
Retten til at erklære Krig.
E. C.
Krigshistorie er Beskrivelse af Krigene i
hist., taktisk og strategisk Henseende. Den
befatter sig ikke alene med Fremstilling af de
krigerske Begivenheder, men undersøger tillige
de politiske Forhold før og under Krigen og
giver nøje Skildring af Krigsskuepladsen, de
fjendtlige Hæres Organisation, Tilstand og
Størrelse, og for Nutidens Kriges Vedk. tillige
Omtale af økonomiske o. a. Forhold, paa hvilke
Krigen har grebet ind. Den søger at finde de
Tanker, der har dannet Grundlaget for
Troppernes Ledelse, og de forsk. Aarsager, der har
været medvirkende til Operationernes heldige
ell. uheldige Udfald. Den fremhæver paa den
ene Side det følgeværdige og paa den anden
Side de begaaede Fejl. Studiet af K. kan drives
rent hist. som et Kildestudium med det Maal at
naa til en saa korrekt Fremstilling af
Begivenhedernes Gang som muligt ved en kritisk
Behandling af det foreliggende Materiale, men det
har navnlig Bet. som Uddannelsesmiddel for
Officerer, dette dog kun, naar de
Vedkommende paa det nøjeste sætter sig ind i de forsk.
Situationer og paa Basis af disse selv fatter
Beslutninger. Studiet er af fremragende
Vigtighed for enhver Militær, der vil naa frem i sit
Fag.
(B. P. B.). E. C.
Krigshofret er i sv. Militærret Betegnelsen
for den milit. Overret og bestaar af 4 milit.
Medlemmer, 1 General som Formand og 3
Stabsofficerer, beskikkede af Kongen for 4 Aar ad
Gangen, og en Krigshofretsraad, som skal være
i Besiddelse af de for Overdommere
foreskrevne Egenskaber og udnævnes af Kongen. Dens
Afgørelser kan saavel i Krig som i Fred
indbringes til Prøvelse for Højesteret i samme
Udstrækning som Hofrettens Domme i borgerlige
Sager. Naar Dødsstraf er ikendt, er Appel I
obligatorisk.
C. W. W.
Krigshospitalskassen i Norge er
oprettet i Henhold til kgl. Reskript af 20. Marts i
1679. K. bestyres umiddelbart under
Forsvarsdepartementet. Formuen udgjorde pr 30. Juni
1920 607978 Kr. Foruden Renter af Formuen
bestaar K.’s Indtægter af et Statstilskud, som
bevilges for hvert Budgetaar paa Hærbudgettet.
For Terminen 1919—20 udgjorde dette Tilskud
272000 Kr. Af K. udredes Pensioner til Personer
af Hærens Underklasser, for 1919—20 med i alt
295212 Kr. Under K. bestyres ogsaa Ohme’ske,
Clasen’ske og »En gl Militær«’s (Major Luno’s)
Legater. — I Danmark blev K.’s Midler ved
L. af 9. Apr. 1851 henlagt under den alm.
Invalideunderstøttelsesfond (se
Invalideforsørgelse).
K. Ø.
Krigshunde kaldes de Hunde, som
uddannes til Anvendelse i Krigen. Ikke alle Racer
egner sig lige godt; de bedste er i Alm.
Schæferhunde og Airedale-Terrier; de gennemgaar en
systematisk Uddannelse ved særlig dertil
skikket Personale og kan bruges til Overbringelse
af Meldinger, til at holde Forbindelse mellem
Sikringsdelenes forsk. Led, til Vagtposter, til at
bære Patroner, til Udlægning af Telefontraad
m. m. En særlig Gruppe er de saakaldte
Sanitetshunde, der anvendes ved Opsøgning
af Saarede og Savnede. K. har ofte været brugt
under Krigen, ogsaa hyppigt under
Verdenskrigen; de kan gøre og har ofte under heldige
Omstændigheder gjort god Nytte; men
Tilfældigheder kan let spille ind, saa man er dog ikke
noget Sted gaaet til fast Tildeling af Hunde til
Afdelingerne, selv om de findes mange St.
E. C.
Krigskasse kaldes undertiden i udvidet
Forstand den Kasse, af hvilken samtlige Udgifter
til Statens Forsvarsvæsen afholdes, og hvis
Størrelse i konstitutionelle Stater bestemmes ved
det bevilgede Budget. Undertiden anvendes
Benævnelsen paa de Kasser, der følger Hærdele
m. fl. i Krigen, og af hvilke Udgifterne til
Lønning, Beklædning m. m. bestrides.
(B. P. B.). E. C.
Krigskommissær var opr., saaledes i 17.
Aarh., Betegnelsen for Personer, der i Krigstid
beskikkedes til at lede forsk. Sider af den milit.
Forvaltning (Udskrivning, Indkvartering,
Proviantering m. m.), ofte saaledes, at hver enkelt
virkede inden for en bestemt Landsdel. I senere
Tid var K. (Land-K. ell. Sø-K., efter 1802 Land-
og Sø-K.) Navnet paa de Embedsmænd, der
forestod Udskrivningsvæsenet, nærmest
svarende til de nuv. Udskrivningschefer. I denne Bet.
forsvandt Ordet ved L. 23. Marts 1851. K.
anvendtes ogsaa i ældre Tid som blot Titel.
P. J. J.
Krigskonjunkturskatter. Under
Verdenskrigen 1914—18 paalagdes der særlige Skatter
paa de ved Krigskonjunkturerne skabte
Gevinster (se Konjunkturskatter,
Merindkomst- og Merformueskat).
C. T.
Krigskontrabande, se Kontrabande.
Krigskontribution, d. s. s.
Kontribution.
Krigskunst, se Krigsvidenskab.
Krigslist omfatter alle de Foranstaltninger,
der tager Sigte paa at skuffe Fjenden, saaledes
f. Eks. Skinangreb, Overfald, Baghold,
Alarmeringer, Udspredelsen af falske Rygter, Anlæg
af Skinstillinger, Camouflage o. s. v.
Anvendelsen af K. har været i Brug til alle Tider,
ogsaa hos uciviliserede Folkeslag. Ved
Haag-Konferencen 1907 er i Reglementets Art. 24
fastsat, at K. i Alm. er tilladelig, men det er
samtidig forbudt at gøre Brud paa Tro og
Love, saaledes f. Eks. Tilkendegivelse af, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
