- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
677

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kriminalpsykologi - Kriminalret - Kriminalsag - Kriminalsociologi - Kriminalstatistik - kriminel - kriminel Lavalder - Kriminologi - Krimisos - Krim-Krigen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Kriminalpsykologi, Studiet af de særlige
sjælelige Egenskaber, der konstituerer
Forbryderen og er Aarsager til hans forbryderske
Tilbøjeligheder. K. har i de senere Aar under
Indflydelse af den positive, kriminalistiske Skole
(se kriminalistiske Skoler) gjort
betydelige Fremskridt og bragt en Mængde, hidtil
upaaagtede Karakter- og
Stemningsejendommeligheder for Dagen, som betinger dels
Forbrydere i Almindelighed, dels de enkelte
Grupper af Forbrydere. Som Hovedværker kan
nævnes Sommer: »Kriminalpsychologie« (1904) og
Wulffen: »Psychologie des Verbrechers« (1908).
A. Gl.

Kriminalret, Strafferet, Straffedomstol.

Kriminalsag, Straffesag.

Kriminalsociologi er den Del af
Samfundsvidenskaben, som gør Rede for de Faktorer i
Samfundet og dets Liv, der bidrager til at skabe
Forbrydere og Forbrydelser (se
kriminalistiske Skoler). Som saadanne Faktorer
kan nævnes Hjemmenes Indflydelse, Bolignød,
daarlige Kammeratskabsforhold i Skole og paa
Arbejdspladser, Alkoholen, industrielle Kriser,
politiske Ophidselser, alt for ulige Fordeling af
Formuegoderne, Biografteatre og Danselokaler
m. m. En samlet Fremstilling af K. foreligger
ikke, men spredt i den kriminalistiske og
sociologiske Litteratur en Mængde Enkeltarbejder
over visse af de nævnte Faktorer, f. Eks.
Alkoholen. Se saaledes Matti Helenius,
»Alkoholspørgsmaalet« (1903).
A. Gl.

Kriminalstatistik er Statistikken om
Forbrydelser og Forbryderne og som saadan et Led
af den alm. Retsstatistik og af den saakaldte
Moralstatistik. K. kan dog kun beskæftige sig
med de anmeldte Forbrydelser og Forseelser,
eventuelt de af Domstolene paakendte, og K.’s
Tal egner sig derfor kun i ringe Grad til
internationale Sammenligninger; et forholdsvis lille
Antal Forbrydelser i et Lands K. kan være
Udtryk saavel for Befolkningens ringe
Tilbøjelighed til Forbrydelser som for et ufuldkomment
Rets- og Politivæsen, og omvendt med et stort
Antal. Materialet til K. fremskaffes gennem
Politi og Domstole: fra Politi Antallet af
anmeldte Forbrydelser ell. anholdte Personer, fra
Domstole Antallet af Domme i kriminelle Sager,
Bødepaalæg o. l. Oplysningerne maa særlig
tage Sigte paa Forbrydelsernes Art (efter
Straffelovens Begreber) og den ikendte Straf
samt Forbryderens personlige Forhold (Køn,
Alder, Erhverv, Opholdssted m. v.), derunder
i Særdeleshed, om han før har været straffet
ell. ikke, idet Formaalet med K., næst at være
en Registrering til rent administrativt Brug af
vedk. Myndigheders Virksomhed, maa være at
belyse Virkningen og Tjenligheden af de af
Staten trufne Foranstaltninger imod
Forbryderen.

Danmarks K. gaar tilbage til 1828. Den nuv.
Ordning, der er fra 1897, har som sit Grundlag
Straffekort, der udstedes for hver i Justitssager
tiltalt Person, for domfældte i offentlige
Politisager m. fl. Kortene er individuelle, saaledes at
enhver, for hvem der engang er udstedt et
Kort, kan følges paa hans eventuelle kriminelle
Løbebane, og Forbrydernes
Tilbagefaldshyppighed herigennem beregnes. (Litt.: Den officielle
Statistiks Tabelværker om den kriminelle
Retspleje).
J. D.

kriminel, hvad der angaar Forbrydelser ell.
disses strafferetlige ell. processuelle Behandling;
hvad der er undergivet Straf som egentlig
Forbrydelse og ikke blot som Politiovertrædelse.
E. T.

kriminel Lavalder betegner den Alder,
inden hvilken et Barn ikke kan straffes. Denne
Alder er i dansk Ret efter 1905 14 Aar.
Derimod kan Tvangsopdragelse (s. d.) anvendes i
Anledning af Lovovertrædelser, begaaede af
Børn under k. L. I øvrigt er den k. L. fastsat
forsk. i Lovgivningerne (Sverige 14—15 Aar,
Norge 16 Aar, Tyskland 12 Aar, Italien 9 Aar,
Holland 10 Aar). I England findes ingen
positive Bestemmelser om den k. L.
A. Gl.

Kriminologi er et af Garofalo opfundet
Ord, som han har benyttet som Titel for sit
Hovedværk, og som betegner Læren om
Forbrydelsen, dens Aarsager og Midlerne til dens
Bekæmpelse. K. betegner saaledes ingen enkelt
Videnskab, idet den omfatter Kriminalret,
-antropologi, -sociologi, -statistik og -politik, men
er adopteret af den saakaldte positive Skole (se
kriminalistisk Forening) som
Udtryk for dens Bestræbelser efter at bygge
Straffesystemet paa Erfaringens Grund med
Benyttelse af alle de nævnte Videnskaber. Disse
kommer saaledes logisk til at udgøre et Hele,
for hvilket den syntetiske Benævnelse kan være
ønskelig.
A. Gl.

Krimisos (Krimissos, Crimisus), Flod i
det vestlige Sicilien i Oldtiden, nu Fiume
freddo
. Ved dens Bredder vandt Timoleon 343
f. Kr. en stor Sejr over Karthagerne.
H. H. R.

Krim-Krigen, som førtes imellem Rusland
paa den ene og Tyrkiet med dets Allierede,
Frankrig, England og Sardinien, paa den anden
Side, varede fra 1853 til 1856 og opstod som
Følge af, at Rusland ønskede at bringe
Sortehavet helt ind under sin Indflydelse og derfra
at faa fri Adgang til Middelhavet. Kejser
Nikolaj ansaa Tiden for gunstig, da Tyrkiet
syntes sin Opløsning nær, Østerrig og Preussen
hidtil havde været afhængige af Rusland, og
Frankrig ikke ansaas for kraftig nok til at
tage Kampen op med dette. Kejserens Plan
gik først og fremmest ud paa at løsrive
Donau-Fyrstendømmerne, Serbien og Bulgarien
fra Tyrkiet som selvstændige Stater under
Ruslands Beskyttelse, og han forsøgte først at
blive enig med England om en Deling af
Tyrkiet. Men da Forslaget herom blev afvist,
sendte han i Febr 1853 Fyrst Mentschikov til
Konstantinopel for at stille Krav om, at
Porten skulde anerkende den gr. Kirkes Ret paa
forsk. hellige St. i Palæstina, samt give
Garantier for denne Kirkes. Privilegier i Tyrkiet.
Disse Krav fremsattes paa en saa udfordrende
Maade, at Porten, til Trods for Vestmagternes
Tilbageholdenhed, afviste dem, hvorefter
Mentschikov afbrød Forhandlingerne og 31. Maj
tilstillede Tyrkiet et Ultimatum, hvori der
truedes med, at russ. Tropper vilde rykke ind i
Donau-Fyrstendømmerne, hvilket dog ikke
udøvede nogen Virkning, idet Porten var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0707.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free