Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1898 Ejendommene Ø. og V.-Sølyst ved
Bestumkilen for Anlæg af et nyt Gasværk. Denne
Plan er nu opgivet. Gasforbruget pr Indb. var
1886: 23,8 m3 og 1911: 37,5 m3. Novbr 1894 blev
det elektriske Lys for første Gang tændt i det
fri i K. K. Elektricitetsværk havde indtil 1916
anvendt 21,6 Mill. Kr i Anlæg og Køb af Fosser,
det havde en Indtægt af 4,3 Mill. Kr og et
Driftsoverskud af 1,4 Mill. Kr. K.
Elektricitetsværk fik 1917 Kraft fra Kykkelsrud Vandfald
i Glommenvasdraget, i alt 11300 Kilowatt.
Fra Skjærsjøelvens Udbygning faas 1600
Kilowatt. Fra Dampstationen i Rosenkrantzgaden
faas 12000 Kilowatt. K. Kommune har
indkøbt Halfredsfoss i Glommen, den giver 18600
H. K., Kaggefoss paa Modum, den giver 6000 H.
K., samt Solbergfoss og Fossumfoss 8200 Kilowatt.,
ligeledes i Glommen, og endelig Holsvasdraget
i Hallingdal, som vil give 34000 Kilowatt. Staten
har tilbudt Kommunen at levere Kraft fra
Norefaldene i Numedal. Udbygget vil disse give
216000 elektriske H. K. Brugen af Elektricitet
som Belysning og i Husholdningen gaar frem
med raske Skridt. Af Byens c. 7000 Gaarde var
1911 4300 forsynet med elektrisk Lys, 1917
havde 75 % af samtlige Lejligheder i Byen
elektrisk Lys.
Kommunikationerne er særdeles udviklede.
Den første Hestesporvejslinie aabnedes for
Trafikken 6. Oktbr 1875. Forbindelsen mellem de
forsk. Bydele vedligeholdes nu foruden ved
Automobil- og Hestedrosker, som er fordelt ud
over en Række Holdepladser, tillige ved
dobbeltsporede elektriske Sporveje, der gennem
14 Ruter (1922) forbinder samtlige Bydele. Der
er to Selskaber: K. Sporvejsselskab og K.
elektriske Sporveje, med en samlet Længde af 73,6
km. Elektriske Lokalbaner forbinder Byens
Omegn med K. Holmenkol-Banen, aabnet Marts
1898, udgaar fra Majorstuen med Dobbeltspor
til Holmenkol (242 m. o. H.); den er 6,3 km lang,
dens Forlængelse, Tryvandsbanen, aabnet Maj
1916, fortsætter langs Voksenaasens
Vestskraaning til Frognersæteren; dens Endestation
ligger 488 m o. H.; denne Bane er 6,1 km lang;
Køretiden fra Majorstuen er 32 Minutter.
Smedstadbanen gaar ligeledes ud fra Majorstuen,
derfra ret V. forbi Vestre Gravlund med
Krematoriet til Smedstadgaard, aabnet Novbr 1912,
c. 2,2 km lang. Den er planlagt forlænget med
en Gren til Ullern i S., og en vestlig
Fortsættelse til Rød. Ekebergbanen, aabnet Juni 1917,
gaar ud fra Stortorvet gennem Oslo og Ekeberg
til Sæter ved Nordstrand Kapel. Den er 5,5
km lang. Undergrundsbanen, tilhørende
Holmenkolbanen, gaar fra Majorstuen under
Valkyriegaden, Hægdehaugsvejen og den nordlige
Del af Slotsparken med Endestation paa
Eidsvolds Plads ved Stortinget. Den blev
paabegyndt 1912, men er endnu ikke (1922)
færdigbygget. Lilleakerbanen, 7 km lang, aabnet Maj
1919, udgaar fra Jernbanetorvet med
Fælleslinie med Bysporvognen til Skøien Station,
derfra over Ullern Kapel og videre S. over langs
Aasen til Lilleaker. Sognsvandsbanen gaar
ligeledes ud fra Majorstuen.
Grefsen—Bestum-Banen krydser Sporene fra Majorstuen, 100 m N.
f. Gardekasernen.
Et af de første industrielle Anlæg
var det af Christian IV 1603 anlagte Giethus,
ved Hovinsbækken i Oslo, hvor der støbtes
Kanoner til Akershus. I Beg. af 17. Aarh. anlagde
Kongen et Savbrug og en Kværnmølle paa sin
Gaard Nedre Foss ved Akerselven. Dette Brug
kaldtes senere Kongens Mølle. 1743 laa der 21
Tømmersave ved Akerselven, 1820 var Antallet
24. I 1850-Aarene blev de fleste revet ned, og
store murede Fabrikbygninger blev
efterhaanden opført, nu er der kun en Sav igen.
1820 fandtes kun en Del Tobaksfabrikker, en
Vognfabrik, 2 Pottemagerier, 4 Savbrug og en
Kornmølle, paa Akers Grund desuden 3
Papirmøller, en Klædefabrik, et Sæbesyderi, 5
Stampemøller, 4 Kornmøller, 3 Teglværker og 24
Savbrug, et Ølbryggeri og 15
Brændevinsbrænderier. Disse Fabrikker var dog meget smaa og
kan ikke efter Nutidens Maalestok kaldes større
industrielle Anlæg. 1845 var Antallet steget til
17 Brændevinsbrænderier, 1 Reberbane, 1
Teglværk, 7 Tobaksfabrikker, 1 Sæbefabrik, 6
Ølbryggerier, 7 forsk. Fabrikker med tilsammen
385 Arbejdere. Det var den alm. Opfattelse
dengang, at Industrien aldrig vilde faa nogen
væsentlig Bet., hvilket stærkt fremholdtes i
offentlige Indberetninger. Men 1850 skete der et
Omslag, og Opgangen i Landets Fabriksindustri
er fra da af mærkbar.
| 1850 | var der | 66 | Fabrikker | med | 626 | Arbejdere |
| 1860 | — | 121 | — | — | 3059 | — |
| 1870 | — | 121 | — | — | 5288 | — |
| 1880 | — | 222 | — | — | 7425 | — |
| 1890 | — | 265 | — | — | 12974 | — |
| 1900 | — | 411 | — | — | 16056 | — |
| 1910 | — | 645 | — | — | 22607 | — |
| 1915 | — | 940 | — | — | 30710 | — |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
