- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
726

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krognæb - Krogspyd - Krogtand - Krogvig, Anders - Krogørred - Krogh, Christian (Jurist og Politiker)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Styrefjer er graa. Spidserne af Vingedækfjer og
Armsvingfjer er hvide og danner Baand
paa Vingen. Den røde Farve findes kun i
Spidsen af de ellers graa Fjer, er derfor særlig
fremtrædende efter Efteraarsfældningen, slides
stærkt af i Løbet af Vinteren. Hunnerne er
grøngullige ligesom de unge Hanner.

I Norge yngler K. spredt i Finmarken,
strejfer Efteraar og Vinter ned til Landets
sydlige og østlige Egne. I Danmark træffes den
i det hele sparsomt, i enkelte Vintre, f. Eks.
1890—91 i stor Mængde. Reden bygges lavt i
Buske og Træer. Æggene, der lægges i Juni,
er 3—4 i Tal, svagt grønblaa med mørke
Pletter, c. 25 mm lange, 18 mm brede. Om
Sommeren lever K. mest af Larver, Efteraar og
Vinter af Bær (særlig Rønnebær) og Frø.
Sangen bestaar af klare Fløjtetoner, høres ofte
ved Midnat. Bl. alle nordiske Fugle er K.
kendt som en af de mest tillidsfulde, saavel
ved Reden som ellers; man kan saaledes
undertiden skyde den ene efter den anden ned af
en Flok, endog tage dem med en Snøre af
Hestehaar.
O. H.

Krognæb.
Krognæb.


Krogspyd, et Leblad med Krog, et fra den
tidligste Middelalder — i
England allerede 9. Aarh. —
anvendt Vaaben (a), der brugtes
af Fodfolk. Paa Engelsk
benævnes det gisarm, paa Fransk
guisarme. Det er beslægtet
med det senere saa alm.
Glavind (b) — egl. et Sværd paa
en Stage — af keltisk
Oprindelse. Endnu i vor Tid brugtes
Glavindet f. Eks. af Kejseren
af Østerrigs ung. Paladsvagt.
Et krogspydlignende Vaaben
bruges den Dag i Dag af
østasiatiske Folkeslag, f. Eks.
Kineserne o. fl.
C. H.

Krogspyd.
Krogspyd.


Krogtand. Saaledes
betegnes Hestens Hjørnetænder. Disse
findes regelmæssig hos Hingsten,
ofte hos Vallakken; men hos sidstnævnte er de
sædvanlig mindre end hos Hingsten, og
undertiden mangler de i Over- ell. Underkæben. Hos
Hoppen findes der af og til 4 smaa, stumpede
K., somme Tider kun 2 og da sædvanlig i
Underkæben; men som Regel mangler Hoppen K.
Mælkehjørnetænderne bryder frem i Løbet af
Føllets første Aar, de skiftes gerne i 4. à 5. Aar,
i Reglen først i Undermunden.
H. G.

Krogvig, Anders, norsk
Stortingsbibliotekar og Litteraturhistoriker, f. 29. Apr. 1880 i
Kria, Bibliotekar ved Kunstindustrimuseet 1909,
Stortingsbibliotekar 1921. K. er en meget
spirituel Litteraturkender, med frisk og personlig
Stil og overordentlig indtrængende, psykologisk
og artistisk Analyse. Han har skrevet mange
Artikler i Dagblade og Tidsskrifter og samlet
en Del af sin Produktion i Bøgerne »Nordisk
digtning« (1912) og »Bøker og mennesker«
(1919). Som Medlem af Norsk Forfatterforenings
sagkyndige Udvalg og som Forlagskonsulent
har K. ogsaa haft betydelig litterær Indflydelse;
han har forestaaet Udgaver af Breve og
Artikelsamlinger, saaledes »Fra det nationale
Gennembruds Tid« (1915) med en interessant
Indledning om Jørgen Moe, og som Formand i
»Norsk Forening for bokkunst« har han udg. en
Række af Foreningens Publikationer. K. er
Hovedredaktør af den ny Udg. af Aschehoug’s
Konversationsleksikon.
E. S-n..

Krogørred, se Kroglaks.

Krogh [krå.g], Christian, norsk Jurist og
Politiker, f. i Gjerdrum Præstegæld 15. Jan. 1777,
d. i Kria 10. Novbr 1828, stammede fra en
Bondeslægt fra Gaarden Krogen i Høland,
derfra Navnet, hvis Skrivemaade omkr. 1800
ændredes fra Krogh til K., for at skilles fra den
adelige Slægt von Krogh. Baade hans Fader
Georg Anton K. og hans Farbroder Nikolaj
Frederik K. var Officerer, og begge har
knyttet deres Navn paa en fortjenstfuld Maade til
den store Nybygning af Norges Vejnet, som
fandt Sted i sidste Halvdel af 18. Aarh. K.
blev Student med Udmærkelse 1794, tog 1797
jur. Embedseksamen, ansattes 1800, efter
Konkurrence bl. a. med A. S. Ørsted, som Adjunkt
i det jur. Fakultet og blev 1803 ekstraord. Prof.
Men allerede det næste Aar ombyttede han
denne Stilling med et Assessorembede ved
Stiftso ver retten i Trondhjem, til hvilken By
han altid følte sig knyttet, idet han i dens
Nærhed ejede Mønsterbruget Munkvold, der
1777 var blevet købt af hans Farbroder og
senere Svigerfader Generalvejmester N. F. K.
Skønt han 1814 blev udnævnt til Prof. i
Lovkyndighed ved Kria Univ., tiltraadte han dog
aldrig denne Stilling, lige saa lidt som han
vilde modtage et Tilbud om at indtræde i
Højesteret. Derimod tog han Sæde i den af
Rigsforsamlingen paa Eidsvold nedsatte
Lovkomité, mødte som Repræsentant for Søndre
Trondhjems Amt paa det første overordentlige
Storting og indtraadte Novbr 1814 i den ny
Regering som Medlem af Statsraadsafdelingen
i Sthlm. I denne Stilling følte han sig
imidlertid saa ilde, at han allerede Jan. 1816 søgte
Afsked, hvilket først Oktbr 1818 blev ham
tilstaaet fra 1. Jan. 1819. Han blev nu Formand
i Lovkomiteen og paatog sig at udarbejde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0758.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free