Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krogh, Christian (Jurist og Politiker) - Krohg, Christian (Maler og Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udkast til en Straffelov og Forslag til en
Straffeproces, der skulde danne Indledningen til en
hel ny Lovgivning, afpasset efter de ny
konstitutionelle Forhold. K. mødte som
Repræsentant for Søndre Trondhjems Amt paa alle
Storting 1821—28, hvor han for det meste
fungerede som Præsident. 1824 var han som
Medlem af Konstitutionskomiteen den fornemste
Forf. af Indstillingen om, at de 1821 fremsatte
kgl. Grundlovsforslag skulde forkastes. Han
regnedes af sin Samtid som en af Grundlovens
og Frihedens sikreste Støtter, skønt det inden
for Stortingskredse var velbekendt, at han med
al sin Begavelse, Skarpsindighed og Lærdom
var en lidet karakterfast og meget frygtsom
Mand, der maatte staalsættes af andre. Hans
Arbejde med det ny Lovværk var ogsaa en
stor Skuffelse; ved hans pludselige Død
fandtes der efter ham et Materiale af kun ringe
Værd. 1833 rejstes der i Kria et Mindesmærke
til hans Ære, »K.-Støtten«. (Litt.:
Statsraaderne J. H. Vogt’s og P. C. Holst’s
efterladte Optegnelser; L. M. B. Aubert, »De
norske Retskilder«; Yngvar Nielsen,
»Norges Historie efter 1814«, I—II).
(O. A. Ø.). Edv. B.
Krohg [krå.g], Christian, norsk Maler og
Forf., efterflg.’s Søn, f. 13. Aug. 1852 i Kria, Student
1869, cand. jur. 1873. Umiddelbart efter
Eksamen rejste han til Karlsruhe for at uddanne
sig i
Malerkunsten,
hvortil han
allerede i
Ungdomsaarene
havde følt sig
dragen. I
Karlsruhe blev
han Prof.
Gussow’s Elev og
fulgte 1875 sin
Lærer til
Berlin, hvortil
denne var
bleven kaldet,
og studerede
videre der
indtil 1878.
Opholdet og
Studierne i
Berlin under Gussow’s Vejledning og
Samlivet med yngre Kunstnere, blandt hvilke
han særlig sluttede sig til Max Klinger,
som ogsaa har tilegnet ham sin raderede
Suite »Dramen«, blev i mange Henseender
bestemmende for hans Kunst i den tidlige
Periode af hans Virksomhed. De første Billeder,
han udstillede i Kunstforeningen i Kria, vakte
vistnok Opmærksomhed, om end de ingenlunde
modtoges med Velvilje af den dengang
dominerende, af Düsseldorf-Skolen stærkt paavirkede
Kreds af Kunstvenner og Kritikere. Særlig
vakte et Billede »Bagbord lidt«, som han havde
malet under et Ophold paa Skagen 1879, og
som indleder den Rk. af friske, djærvt malede
Lodsbilleder, der senere har skaffet ham saa
stort Ry, Uvilje ved den flotte og dristige
Malemaade, der hidtil ikke var kendt ell. taalt i den
norske Kunst. Det blev ikke indkøbt af
Kunstforeningen, men blev dog erhvervet og
udloddet inden for en mindre Kreds af
kunstinteresserede. Der kom paa denne Tid Gæring og
Uro ind i de noget lumre Kunstforhold i den
norske Hovedstad, en Gæring, der senere førte
til et betydningsfuldt Omslag i den yngre
norske Kunst. Efter et Par Aars Virksomhed i
Kria rejste han 1880 med Statsstipendium til
Paris, hvor han senere gentagne Gange har
taget kortere ell. længere Ophold, og hvor
hans Billeder oftere har været udstillede paa
Salonen. Et af hans her udstillede Lodsbilleder
blev købt af den fr. Kunstforening L’Art. 1882
aabnedes den første af de aarlige
»Høstudstillinger« i Kria af de yngre norske
Kunstnere, som med ungdommelig Begejstring og
Uforfærdethed havde sluttet sig til de nyere
Retninger navnlig i fr. Kunst, særlig paavirkede
af plein-air’isterne. Bl. dem, der her er gaaede
i Spidsen og har øvet stor Indflydelse, er K.
en af de betydeligste. Og han har stedse senere
i sin Kunst som i Skrift og Tale forfægtet endog
vidtgaaende Teorier. Af de Billeder, han
udstillede paa denne første Høstudstilling, vakte
»Hart Læ« og »Tømmermand tilrors«, samt
det karakteristiske Portræt af Johan Sverdrup
megen Opsigt. K.’s mangesidige Interesser og
Evner faar deres kraftige og karakterfulde
Udtryk i hans djærve, mandige Kunst. Livet paa
Søen, særlig Lodsernes Liv og Færd, gengiver
han med ypperlig Karakteristik og overlegen
Teknik, og hans mange Lodsbilleder er kendte
og skattede over det hele Land. Af de mest
kendte skal nævnes, foruden det anførte »Hart
Læ« (paa det kgl. Slot i Kria), »Nordenvind«
(1887), »Norsk Lods« (1893, Dresden-Galeriet),
»Øjenvidner« (1895, Nationalgaleriet i Kria),
»Lofotbrev« (1897), »Looking for Pilot« (1899).
Samtidens sociale Rørelser har ligeledes fundet
en fremragende Tolker i hans realistiske
Malerkunst: »Daggry«, Billedet af den af Nattevaagen
og Overanstrengelse indslumrede Sypige (en
Udg. 1880 i Erik Vullum’s Eje, en anden i
Göteborg, et Eksemplar [1883] i Kunstmuseet i
Kbhvn), er af fremragende koloristisk
Lysvirkning, »Albertine« (1886), et Kolossalbillede
forestillende Scenen med de prostituerede
Kvinder i Politilægens Forværelse i hans bekendte
Fortælling af samme Navn. Dette Værk ligesom
det store »Kampen for Tilværelsen« (1890)
tilhører det norske Nationalgaleri, endvidere
»Socialisttog« (1891). Som Portrætkunstner er
K. ligeledes fremragende. Foruden det nævnte
Portræt af Johan Sverdrup har han malet
Portrætter af ikke faa bekendte Nordmænd:
Redaktør O. Thommessen (1889), Maleren Gerhard
Munthe (1883), et overordentlig livfuldt Billede,
Prof. Gerhard Gran (1884) o. m. fl. I
Konkurrencen om et Billede til Chicago-Udstillingen
1893 sejrede han med sit store Maleri
forestillende »Leif Eriksson opdager Amerika«
(tilhørende Kunstmus. i Kria). Billedet vakte en
Del Strid baade i Norge og Amerika. Af hans
senere Arbejder skal nævnes »17. Majtog«
(1899).
Mellem Aarene 1901 og 1909 med enkelte
Afbrydelser opholdt han sig i Paris og var Lærer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
