- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
750

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kroning - kronisk - kroniske Hav - Kronjurist - Kronjuveler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved Siden af den tyske K. tillige en særlig
ital. K. Sted med den lombardiske Jernkrone.
Medens denne K. ingen retlig Bet. havde, var
det derimod en Betingelse for Opnaaelse af
Kejserværdigheden, at Kongen kronedes af
Paven i Rom. I nyere Tid bortfaldt
Nødvendigheden af denne Kejserkroning, og enhver tysk
Konge var uden videre rom. Kejser. Frankrigs
Konger kronedes i Reims, men Kejser
Napoleon kronedes 2. Decbr 1804 i
Notre-Dame-Kirken i Paris, hvorhen Pave Pius VII havde
begivet sig, og han paasatte sig selv Kronen.
Englands Konger og Dronninger krones i
Westminster, og her har Kroningsskikken holdt
sig til Nutiden. De preuss. Konger blev siden
Frederik I’s Dage kronede i Königsberg, de
russ. Kejsere i Moskva.

Selvfølgelig fulgte ogsaa Norden, om end en
Del senere, efter i det givne Spor. I Norge
var Magnus Erlingsson 1164 i Bergen den
første Konge, som blev kronet, af de senere Konger
kronedes nogle i Bergen, nogle i Nidaros og
nogle ogsaa i Oslo, hvor den sidste K. fandt
Sted 1514. I Grl. 1814 § 10 bestemtes det, at
Kongens K. og Salving, efter at han var blevet
myndig (fyldt 18 Aar), skulde ske i
Trondhjems Domkirke paa den Tid og med de
Ceremonier, han selv fastsatte; dog blev hverken
Karl XIII ell. Oskar I kronede som Norges
Konger, og nu er ved Grundlovsbestemmelse
af 1908 den nævnte Forskrift ophævet. I
Sverige nævnes Erik Knutsson 1210 som den
første kronede Konge; Christoffer af Bayern
blev kronet i Upsala Domkirke, men i Reglen
kronedes de svenske Konger i Stockholms
Storkirke, dog med Undtagelse af den
senere afsatte Gustaf IV, der kronedes i
Norrköping; om Karl XII bemærkes det, at
han red til Kirken i Kroningsdragt med
Krone paa Hovedet og med Scepter og Sværd
baaret efter sig og i Kirken blot modtog
Salvingen. I Sverige har K. indtil den nyeste Tid
været i Brug, skønt den ikke ligefrem er
foreskrevet i Forfatningen. I Danmark vides
ingen Konge med Sikkerhed at være blevet
kronet før Knud VI, der kronedes i Ringsted
1170, medens han endnu var Barn; hans
Efterfølgere kronedes som oftest i Lunds Domkirke,
enkelte dog andre Steder, Erik Klipping
saaledes i Viborg, og, hvad der ogsaa var en
Afvigelse, ikke af Ærkebiskoppen, men af en af
de jyske Biskopper, Kristoffer II i Vordingborg,
Kristoffer af Bayern i Ribe. Valdemar Atterdag
og Oluf lod sig mærkelig nok ikke krone, og
Erik af Pommern kronedes ikke i selve
Danmark, men i Kalmar under det store
Unionsmøde 1397. Kroningsakten blev ved denne
Lejlighed foretaget af den danske og sv. Ærkebiskop
i Forening. Efter den oldenborgske Stammes
Tronbestigelse skete K. i Vor Frue Kirke i
Kbhvn lige til Suverænitetens Indførelse, men
fra da af, med Undtagelse af Christian VII’s,
som foregik i Kbhvn’s Slotskirke, i
Frederiksborg Slotskirke. Efter Reformationen foretoges
den normalt af Sjællands Biskop. Siden 15.
Aarh. er man nøjere underrettet om
Ceremoniellet, der i senere Tid var forbundet med stor
Pragtudfoldelse. Ved Hans’ K. paasattes
Kronen ham af Ærkebispen sammen med
Rigsraaderne, og en lgn. Fremgangsmaade
anvendtes i 16. og 17. Aarh., hvorved K. altsaa ogsaa
kom til at give Udtryk for Rigsraadets Ret til
at vælge Kongen. I Midten af 15. Aarh. havde
Kroningseden samme Indhold som Kongeeden;
senere forekom det ofte, men dog ikke altid,
at Kongen ved K. aflagde Ed paa
Haandfæstningen. Christian V’s Tronbestigelse skulde
besegles med en Højtidelighed, der kunde vise
Verden, at »det nu var en Enevoldsarvekonge,
der besteg Tronen i Modsætning til Fortidens
Valgkonger« (se Holm, »Danmarks og
Norges indre Historie fra 1660—1720«, I S. 12).
Disse var blevne baade salvede og kronede,
men nu var ikke alene Regalierne, men selve
den religiøse Handling forsk. fra tidligere. »En
hel ny Krone var blevet forfærdiget af en
anden Form end den ældre, og den var saa rig
og prægtig, at den fra først af blev vurderet
til mellem 7 og 800000 Rdl.«. Ikke mindre ny
var Scepteret, Rigsæblet og Sværdet, og deres
Kostbarhed svarede til Kronens. Kongen satte
selv Kronen paa sit Hoved og tog de andre
Regalier til sig, inden han begav sig til Kirken,
hvor Salvingen fandt Sted, en Handling, om
hvilken han udtalte, at han opfattede den som
en Devotionsakt, hvorved han »med den
alregerende Gud i Himlen sig nærmere og
kraftigere forenede og forbandt«. I St f., som
tilforn, Haandfæstningen og Kongens
Edsaflæggelse paa denne var det nu Kongeloven med
dens Forkyndelse af Kongemagtens Storhed,
som blev oplæst, og den af de tilstedeværende
Bisper, som tog den ud af dens Foderal, gjorde
først en dyb Reverens for den. Hermed var K.
i dens gl. Skikkelse egl. afskaffet, og kun
Salvingen tilbage. Christian VIII var den sidste
danske Konge, som (1840) kronedes.
(C. V. N.). P. J. J.

kronisk (af gr. κρόνος, Tid) benyttes i
Lægevidenskaben som Modsætning til akut om
Sygdomme, der har et langvarigt Forløb. Da
mange k. Sygdomme kan vise sig meget
haardnakkede mod Behandlingen, ligesom ogsaa
mange uhelbredelige Sygdomme er k., anses k.
ofte af Lægfolk som ensbetydende med
uhelbredelige, men med Urette.
(Lp. M.). P. H.

kroniske Hav brugtes hos Grækerne i
Oldtiden som Benævnelse, dels for Adriaterhavet,
dels for det nordlige Ishav.
H. H. R.

Kronjurist. Til K. ɔ: saadanne ansete
Retskyndige, som i særlig vanskelige Spørgsmaal,
navnlig Folke- og Statsretten vedkommende,
raadspørges af Regeringen, henregnes for
Englands Vedk., foruden attorney og sollicitor
general
, hvilke begge imidlertid ved Siden heraf
har en Del andre Hverv for Staten at udføre,
ogsaa de saakaldte queens ell. kings counsel,
i Reglen barristers at law, som efter nogle Aars
hæderfuld Tjeneste opnaar denne Udmærkelse,
hvormed bl. a. er forbundet den Forret at
bære Silkekappe, naar de plæderer for
Skranken.
(C. V. N.). K. B.

Kronjuveler, Diamanter og andre kostelige
slebne ædle Stene, tilhørende en Stat og
tjenende til Smykker for denne Stats Hersker ell.
for Medlemmer af hans Slægt ved særlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0782.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free