- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
749

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kronfistel - Krongesims - Kronglas - Krongods - Kronhjort - Kronhjul - Kronia - Kronider - Kronik - Kroning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Kronfistel kaldes enhver Fistel, som har
sit Sæde i ell. oven for Kronen (se Hov), og
hvis Tilstedeværelse skyldes langvarige
Forbulningsprocesser (Betændelser med
Materiedannelser) i Bindevævet omkr. Dragtbusken, som
dør bort (nekrotiserer; se Nekrose) og
udskilles. Lidelsen viser sig ved en mere ell.
mindre fremtrædende Hævelse i den ene Side af
Kronen og de tilgrænsende Partier af Ballen.
Paa Hævelsen findes i Reglen kun et enkelt
Saar (Fistelmundingen), fra hvilket der sker en
uforholdsmæssig rigelig
Materie-(Pus-)afsondring. Har Fistelen bestaaet i længere Tid, er
Hornvæggen paa den paagældende Side furet
paa tværs (»ringet«). Som rimeligt er, giver
Lidelsen oftest Anledning til Halthed, som dog
i mange Tilfælde er saa ringe, at
Dyrets Arbejdsevne ikke indskrænkes derved. — Forløbet
er meget langvarigt. Fistlerne kan lukkes og
paa ny bryde op under Symptomer paa en frisk,
opblussende Betændelse (Flegmoner og
Abscesdannelse) med forøget Halthed; og saaledes
varer det ved, indtil hele Dragtbrusken er død
bort og udskilt. Men medens en (spontan)
Helbredelse saaledes kan komme i Stand ved
Naturens egen Hjælp, kan Betændelsen (den
nekrotiske Proces) paa den anden Side ogsaa
undertiden brede sig fra Dragtbrusken over
paa selve Hovledet ell. den dybe Bøjesene og
give Anledning til livsfarlige Destruktioner i
disse Organer. — Aarsagen til K. er Læsioner
(Saar i Kronen, Stengalle, Dragtkløft [se
Hornkløft], Sømstik), ved hvilke Bløddelene omkr.
Dragtbrusken blottes og inficeres med
Nekrosebacillen (Bang). — Behandlingen kan enten
indskrænkes til, at man ved desinficerende
Udskylninger og Ætsning af Fistelen søger at
standse den nekrotiske Proces og fremskynde
Udskillelsen af det døde Væv, ell. den gaar ud
paa at fjerne den angrebne Del af Brusken (ell.
hele denne) ved et større, operativt Indgreb
(Kronfisteloperation).
(G. S.). F. N.

Krongesims, d. s. s. Kransgesims.

Kronglas, Crownglas, Kalk-Natronglas,
egl. Vinduesglas, se Glas, S. 766.

Krongods. Herved forstodes i ældre Tid det
Jordegods, der tilhørte Kronen (s. d.). I det gl.
danske Sprog brugtes herfor Udtrykket
Kongelev (kununglef), d. v. s. hvad der var overladt
Kongen og bestemt til hans Underhold.
Begrebet møder os i Kong Valdemar’s Jordebog
(1231), hvor det stilles i Modsætning til
Kongens patrimonium, d. v. s. hans private Gods.
Dets Forekomst er et Vidnesbyrd om, at man
nu anerkendte Kongedømmet ell. Kronen som
Subjekt for Formuerettigheder, og da dette
paa den Tid utvivlsomt var noget relativt nyt,
kan Begrebet ikke række saa meget langt
tilbage. K. gik ved Kongens Død udelt over til
den næste Konge, uanset om han var den
Afdødes nærmeste og eneste Arving, og i levende
Live kunde Kongen kun afhænde det eller
arvelig bortforlene det med Stormændenes,
senere Rigsraadets Samtykke. Begrebet bredte
sig efterhaanden paa Patrimoniets Bekostning,
idet fl. og fl. Arter af Erhvervelser for
Kongen henførtes til K. Under Valdemar Atterdag
var dette saaledes ogsaa Tilfældet med, hvad
Kongen erhvervede ved Køb og Mageskifte,
og siden da kunde man i Virkeligheden sige,
at Patrimoniet var forsvundet, saa at Kongen
ikke mere som Privatmand. kunde eje fast
Ejendom. Saaledes var Forholdet dernæst lige
indtil Grl. 5. Juni 1849. siden hvilken der igen
maa sondres mellem Statens Ejendom og
Kongens Privatejendom. Under Enevælden gik
Udtrykket K. i øvrigt efterhaanden af Brug,
Se endvidere Domæne.
P. J. J.

Kronhjort, se Hjorte, S. 555.

Kronhjul, Tandhjul, hvis Tænder ikke som
Stjernehjulenes er radielle, men er stillede
parallelt med Akselen. Store K. fandtes af Træ
i ældre Maskineri; smaa af Messing ses i de
gl. Spindelure.
F. W.

Kronia (gr.), Fest til Ære for Kronos. I
Athen fejredes den den 12. i Maaneden
Hekatombaion og sagdes opr. at være indstiftet af
Kekrops; Festen var i Grækenland af
underordnet Bet. Langt vigtigere var den til
Kronierne svarende rom. Fest, Saturnalia (s. d.).
H. A. K.

Kronider (gr.), Efterkommere af Kronos.
Jævnligst betegnes Zeus som K.; sjældnere
finder Benævnelsen Anvendelse paa hans Broder
Poseidon og kun enkelte Gange paa de øvrige
Søskende (Hades, Hera, Hestia og Demeter).
Paa lgn. Maade betegnes ogsaa Kentauren
Cheiron, Pan o. a. som K.
H. A. K.

Kronik (gr.) ɔ: Tidsbog, det samme Ord
som Krønike, bruges om en hist. Fremstilling,
der udelukkende er ordnet efter Tidsfølgen.

Kroning, en højtidelig Handling, der
navnlig i ældre Tid regelmæssig hørte med til en
Monarks Indsættelse i Regeringen. Af de
forskellige Ceremonier, hvormed denne ledsages,
er Salvingen og Kronens Paasættelse de
vigtigste. Af disse beror Salvingen paa en gl,
jød. Skik. Den kom efter Folkevandringen først
i Brug hos Vestgoter og Angelsachser, fra
hvilke den overførtes til Frankerriget ved
Pipin den Lille’s Tronbestigelse 751. Den var da
og altid senere en rent kirkelig Akt, der gav
Kongen en religiøs Indvielse til sin
Kongegerning. Kroningen, der stammer fra det
østromerske Rige, havde derimod til at begynde
med ikke nødvendigvis en kirkelig Karakter,
men fik det inden længe og var da Udtryk
for, at Kongen modtog sin Magt fra Gud. K.
kom tidlig i Brug hos Longobarderne (se
Jernkrone), men det var dog først fra den Tid,
da Karl den Store Juledag 800 i Rom af Pave
Leo III kronedes til rom. Kejser, at Skikken
lidt efter lidt gik over til at blive alm. bl. de
øvrige europ. Statsoverhoveder. K. fulgte nu
altid umiddelbart efter Salvingen og
ledsagedes af en Række andre Ceremonier, hvortil
navnlig hørte Overrækkelsen af forsk.
Rigsinsignier ell. Regalier ved Siden af Kronen,
hvilke tilsammen skulde symbolisere
Investituren med Kongemagten. Regelmæssig var K.
forbundet med Aflæggelsen af et højtideligt
Lofte, der ofte bekræftedes med. Ed. I
Tyskland kronedes Kongen i Middelalderen i Aachen,
siden Ferdinand I i Frankfurt a. M., hvor
Valget fra gl Tid af foregik. Som tysk Konge var
han tillige Konge af Italien, men der fandt dog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0781.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free