- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
823

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kubu - Kubus - Kucha - Kuchinotsu - Kuči - Kúðafljót - Kudalur - Kudowa - Kudrun - Kuds - Kudu-Antilopen - Kueit - Kueitshou - Kuenen, Abraham - Kuenlyn - Kuf

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

aabenbart en Del af Øens Urbefolkning. De
ægte K. er meget sky over for Fremmede. Kun
en Del af Stammen, de saakaldte
Bastard-K., er noget blandet med Malajer. (Litt.: B.
Hagen
, »Die Orang-K. auf Sumatra«
[Frankfurt a. M. 1909]; H. Birket-Smith,
»K.-Stammen i Syd-Sumatra« [»Geogr. Tidsskrift«
XXV, Kbhvn 1920]).
K. B.-S.

Kubus (mat.), d. s. s. Terning og regulært
Heksaeder, altsaa et Polyeder begrænset af 6
Kvadrater. K.’s Rumfang maales ved 3. Potens
af Kanten ɔ: 3. Potens af Antallet af
Længdeenheder i Kanten er = Antallet af tilsvarende
Rumfangsenheder i K.; derfor kaldes hyppig
en Størrelses 3. Potens dens K.
Chr. C.

K. bruges i symbolsk Bet. til at betegne det
fuldkomne, idet K. er et helt regelmæssigt
Legeme, begrænset paa alle 6 Sider af Kvadrater,
der alle er lige store og alle har rette Vinkler.
En af de danske Frimurerloger,
Andreas-Logen i Kbhvn, kaldes Frederik VII’s K., en
anden Christian X’s K.
V. S.

Kucha, se Kutsha.

Kuchinotsu, By paa Nordkysten af Kiushiu,
Japan, (1908) 11602 Indb.
M. V.

Kuči [’kut∫i], en opr. albansk Stamme i det
sydøstlige Montenegro. De taler nu Serbisk og
bekender sig til den gr.-kat. Kirke.
K. B.-S.

Kúðafljót [’ku.ðafljo^ut], meget vandrig Flod
i det sydlige Island, der dannes af to
sammenløbende Elve Holmsá, som udspringer ved
Torfajökull og faar mange Tilløb fra
Mýrdalsjökull og Eldvatn, en Arm af Skaptá, der
optager meget Vand fra de nærliggende
Lavastrømme. K. flyder igennem et sandet Lavland
og udbreder sig meget, saa at den til Trods
for sin store Vandmasse ikke er sejlbar,
den har en Mængde foranderlige Arme
mellem mange Grunde og Sandbanker, og ved at
gøre lange Krogveje kan man ride over den
dybe Flod, hvad der dog tager en Times Tid
og ofte kan være farligt p. Gr. a.
Vandmængden, Strømmen og Kviksandet i Bunden.
Th. Th.

Kudalur (Cuddalore), By i det
sydøstlige Forindien, Hovedstad i Distriktet South
Areot, ligger ved Kysten af den bengalske
Havbugt og har (1911) 56574 Indb., hvoraf
Flertallet Hinduer, 2363 Muhammedanere, 2020
Kristne. Havnen er kun af ringe Dybde;
derimod har K. Jernbaneforbindelse baade mod
N., S. og V. Der findes betydelig Handel med
Ris og Sukker samt Fabrikation af Indigo,
Sukker og Olie.
M. V.

Kudowa, Landsby og Badested i preuss.
Schlesien nær den bøhmiske Grænse, 1018
Indb., 412 m o. H. i en Bjergdal, der kun er
aaben mod V. Der er 4 kolde, kulsyreholdige og
alkaliske Jernkilder, som bruges til Bade og,
tilsat tvekulsurt Natron, til Drikkekure,
Mælke- og Vallekure. K., der har et forfriskende
Bjergklima, søges især ved Sygdomme, hvor
der er en fremherskende Svækkelsestilstand og
Blodmangel. Tillige anvendes Moorbade. Kurtid
1. Maj—Oktbr. Antal Besøgende aarlig 5—6000.
E. F.

Kudrun, se Gudrun.

Kuds (arab.) bet. Helligdommen og bruges
ved Siden af det ensbetydende Bajt-al-makdis
som alm. Betegnelse for Byen Jerusalem.
J. Ø.

Kudu-Antilopen, se Antiloper, S. 819.

Kueit [-’æ^it] (Koveit, Korein),
Havnestad i det asiatiske Tyrki, Landskabet El Hasa,
ligger ved Sydkysten af K.-Bugten, en
Indskæring fra den pers. Havbugt, 120 km S. f.
Basra og har en betydelig Handel,
Daddelkultur og Perlefiskeri. Indbyggernes Antal anslaas
til c. 20000. K. er p. G. a. sin gode Havn
udset til Endepunkt for Bagdad-Banen.
M. V.

Kueitshou, se Kweitshou.

Kuenen [’ky.nə(n)], Abraham, holl.
Teolog, f. 16. Septbr 1828 i Haarlem, d. 10. Decbr
1891 som Prof. i Leiden. Han studerede baade
Teologi og semitisk Filologi, men samlede sig
om det gl. Test., paa hvilket Omraade han
blev en af de mest fremragende
Repræsentanter for den foregaaende Generations kritiske
Forskning. I sine Værker: »Historisch-kritisch
onderzoek naar het ontstaan en de
verzameling van de boeken des ouden verbonds«, 1—3
[Leiden 1861—65, omarbejdet 1885—93), og »De
godsdienst von Israel tot den ondergang van
den joodschen staat«, 1—2 [Haarlem 1869—70)
har han dels givet en kritisk Analyse af det
gl. Test.’s Skr, dels en Fremstilling af dets
Religions Historie ud fra lgn. Principper som
dem, der ledede Wellhausen. Hans Skr
udmærker sig alle ved Skarpsindighed, Klarhed
og minutiøs Omhu.
J. P.

Kuenlyn, se Kwenlyn.

Kuf, et mindre Skib med runde fyldige
Stævne og ringe Højde over Vandet og som Regel
fladbundet. De laster godt i Forhold til deres
Størrelse og er ret sødygtige, men ikke
velsejlende. P. Gr. a. deres lave Dybtgaaende
driver de meget under Bi-de-Vind Sejlads og er
derfor forsynede med en vingeformet Træ- ell.
Jernplade paa Siderne, det saakaldte »Sværd«,
der sænkes ned i Vandet og virker mod
Afdriften. Rigningen bestaar af et kort lige Spryd
til et ell. to Stagsejl, en enkelt svær Mast i eet
Stykke med et stort Gaffelsejl, hvis Gaffel som
oftest er krummet. Typen forekommer mest i
Holland og Tyskland og er særlig beregnet til
Flodsejlads. De er som Regel forsynede med
Beboelsesrum for hele Skipperens Familie, der
deltager i Skibsarbejdet.
C. B-h.

Kuf.
Kuf.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0855.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free