- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
829

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kugleposten - Kuglepunkt - Kugler, Franz - Kugler, Franz Xaver - Kugleramme - Kuglering ell. Tore - Kuglesandsten - Kuglesegment - Kuglesektor - Kugleskive - Kuglesonde - Kuglespil

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

beskadigedes. (Litt.: Fr. Olsen,
»Postvæsenet i Danmark 1808—48« [Kbhvn 1908], S.
253).
Fr. O.

Kuglepunkt, se Krumning.

Kugler [’ku.glər], Franz, tysk
Kunsthistoriker, f. 19. Jan. 1808 i Stettin, d. 18. Marts
1858 i Berlin. Han blev 1833 Prof. i
Kunsthistorie ved Kunstakademiet og Docent ved
Univ. i Berlin og fik senere en ledende Stilling
i Kultusministeriet m. H. t. Kunstkultus (1857
Geheimoverregeringsraad). Sin Forfatterbane
begyndte han med »Denkmäler d. bild. Kunst
d. Mittelalters i. d. preusz. Staaten« (1830);
efter en Del Smaaarbejder, især med
arkitektonisk Indhold, kom Hovedværkerne »Handbuch
d. Gesch. d. Malerei, von Konstantin d. Gr. bis
auf die neuere Zeit« (2 Bd, 1837, en 3. stærkt
retoucheret Udgave 1866—67), »Handbuch der
Kunstgeschichte« (1841—42; 5. Opl. i Lübke’s
Bearbejdelse), »Kleinere Schriften u. Studien z.
Kunstgeschichte« (3 Bd, 1853—54) og den
ufuldendte »Gesch. d. Baukunst« (3 Bd, 1855—60,
fortsat 1867—73 i 2. Bd ved Burckhardt, Lübke
og Gurlitt), Arbejder, der var epokegørende
for deres Tid ved deres videnskabelige
Opbygning, Forf.’s forholdsvis betydelige Selvsyn
og det samlende Blik over Kunsten i Forhold til
Tidsudviklingen; i Bearbejdelse har ogsaa
nogle kunnet hævde sig lige op til Nutiden. K. har
tillige forfattet »Gesch. Friedrichs d. Gr.« (1840,
illustr. af A. Menzel; mange Opl. af Teksten),
samt Dramaer, Noveller (»Doge u. Dogaressa«)
og Lyrik (se »Belletristischen Studien«, 8 Bd,
1852).
A. Hk.

Kugler [’ku.glər], Franz Xaver, tysk
Astronom og Assyriolog, f. 27. Novbr 1862 i
Königsbach (Rheinpfalz), studerede i München,
traadte 1886 ind i Jesuitterordenen og blev 1894
Prof. i Astronomi og Matematik ved Ignatius
Kollegiet i Valkenburg i Holland. Siden 1898
har K. fortsat den af Epping paabegyndte
videnskabelige Bearbejdelse af babyloniske
Kileindskrifter, fornemmelig af astronomisk og
religiøst Indhold, og har i Fagtidsskrifter
meddelt enkelte foreløbige Resultater af sine
Studier. Af speciel astronomisk Interesse er hans
Skr: »Die Babylonische Mondrechnung« (1900)
og »Sternkunde und Sterndienst in Babel«,
I—II, med »Ergänzungen« (1907—14).
J. Fr. S.

Kugleramme, en Ramme af Jern ell. Træ,
der anbragtes i tidligere Krigsskibe langs
Lugkarmene og ude i Borde mellem Kanonerne til
Anbringelse af Kugler til Brug under Kamp.
C. B-h.

Kuglering ell. Tore kaldes en
Omdrejningsftade, der frembringes ved, at en Cirkel
drejer sig om en Akse i dens Plan. Snit i den
ved Planer, parallelle med Aksen i en Afstand
fra denne = den beskrivende Cirkels Radius,
el. Cassini’s Kurver.
Chr. C.

Kuglesandsten, en til Triasformationen
hørende, f. Eks. i Odenwald forekommende,
Sandsten med store, kalkholdige Konkretioner.
J. P. T.

Kuglesegment, se Kugle.

Kuglesektor, se Kugle.

Kugleskive, se Kugle.

Kuglesonde [-’såndə] anvendtes ved
Skudsaar med snæver Skudkanal til at paavise
Kuglens Sæde. Som Regel anvendtes alm. tykke
Sonder. Nélaton har konstrueret en særlig
K., som han første Gang anvendte ved
Undersøgelse af Garibaldi’s Skudsaar i Foden. Denne
Sonde er i Spidsen forsynet med en ikke
emailleret Porcelænskugle. Meningen hermed
er, at Porcelænskuglen, naar den rører ved
Blykuglen, skal modtage sorte Mærker, saa at
man deraf med Sikkerhed kan se, at det er
Kuglen, man har følt. I vore Dage paaviser
man Kuglens Sæde ved Røntgenundersøgelse.
V. Sch.

Kuglespil. Lege med smaa Kugler,
Springkugler, af Ler, Marmor, Sten, af broget Glas
undertiden med indbrændte Figurer, drejede
Baand o. l. øves ofte af Børn. Det
almindeligste af disse Spil er Terrespillet, der
spilles med 5 smaa Sten ell. Kugler, som man paa
forsk. Maader — ofte siddende — kaster i
Vejret og atter griber paa mange sære Maader,
f. Eks. paa Bagsiden af Haanden.
Biklespillet fra Amager, ellers fra Holland og
Tyskland, er en lgn. Kaste- og Gribeleg med en
Kugle og smaa gulfarvede Dyreknogler,
Fodrodsknogler af Lam. Legen øves under Sang,
og Sangen har endnu i Dragør delvis bevaret
sin holl. Tekst. Ogsaa spiller man
Kugler
, hvor hver Deltager triller sin Kugle efter
et Hul i Jorden, hvorefter man, iagttagende
bestemte Regler, skal »pirre« den i Hullet.

Disse Smaalege beskæftiger i høj Grad
Børnene, baade Drenge og Piger, hvorfor man ser
dem blive øvet hyppigt baade inden- og
udendørs, og de fortjener at fremmes som andre
Lege, fordi de byder Børnene de samme
Goder, selv om den Bevægelse, de giver deres
Udøvere, ikke er stærk. De er ældgamle.
Saaledes havde Grækerne i Oldtiden et lgn. Spil
som Biklespillet: Pentalitha, der bestod i, at
man kastede fem Smaasten ell. fem Terninger,
tildannede af Dyreknogler, til Vejrs og søgte at
gribe dem paa forsk. Maade, bl. a. ogsaa paa
Bagsiden af Haanden. Saaledes leger Niobe’s
Børn, efter et Billede fra Herculanum, da
Latona besøger hende, og paa et pompejansk
Vægmaleri ser man Medea’s Børn beskæftiget
med samme Spil, medens den fortvivlede Moder
bag dem holder Morderkniven parat.

Mange andre K. øves af Voksne. Mest kendt
af dem alle er vel Billard. I Boccia
søger man at kaste sin Kugle saa nær som
muligt til en anden, i Forvejen udlagt. Kugle,
der ved sin Farve ell. Størrelse kan skelnes
fra de Trækugler, hvormed Deltagerne kaster.
Det skotske Curling og det bayerske
Eisschiezen er i Grunden det samme Spil,
kun under en anden Form, øvet paa Is.

Bosselspillet øves i Ditmarsken om
Vinteren, naar Enge og Vandløb er tillagte,
saaledes at Spillet kan foregaa frit ud over
Landet. Deltagerne, delte i to Partier, der
følges ad Side om Side, kaster en Kugle i
færrest mulige Kast over en i Forvejen
bestemt Strækning fra den ene By til den anden.
Kuglerne er af noget forsk. Størrelse, de
største omtr. som en knyttet Haand, og forfærdiges
af haardt Træ, hvorefter de gennembores med
Huller, der fyldes med Bly.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0861.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free