- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
925

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kunstudstillinger - Kunstuld - Kunstvidenskab - Kún Szent Márton - Kunth, Karl Sigismund - Kunto - Kuntshang - Kuntøje - Kunzen, Friedrich Ludwig Æmilius

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bidrag til disse Udstillingers Afholdelse, er de
blevne en fast statsunderstøttet Institution
under Navn af »Statens aarlige K.«. De holdes
regelmæssig hver Høst (en enkelt Gang om
Vaaren). Den aarlige Bevilling (nu 4800 Kr)
lyder paa »Udstill. i Kria og Efterudstilling i en
anden By«. Det mulige Overskud anvendes til
Indkøb af Billeder til Nationalgal. Under 6.
Decbr 1888 har Kirkedepartementet vedtaget at
erkende en af de bildende Kunstnere hvert 3.
Aar ved Forholdstalsvalg valgt Komité,
bestaaende af 7 Kunstnere, som administrativ
Komité for Statens K., og som er »de norske
bildende Kunstneres repræsentative Komité«, til hvem
Departementet kan henvende sig i kunstneriske
Spørgsmaal. Juryen ved Statens Udstillinger
vælges af de stemmeberettigede Kunstnere
(Malere, Billedhuggere, Arkitekter).
Stemmeberettigede er Kunstnere, som har udstillet 3 Aar paa
Statens Udstilling. Af andre K. kan nævnes de
af »Bildende Kunstneres Fagforening« i Kria
1893 og 1895 arrangerede »Sort- og
hvidt-Udstillinger« samt de regelmæssige, ofte meget
interessante Udstillinger, istandbragte af
Blomqvist’s Kunsthandel i Kria og af
Kunstnerforbundet, en kooperativ Sammenslutning af
norske Kunstnere. Endvidere har Kria
Kunstforening i Aarenes Løb arrangeret en Række
retrospektive Udstillinger af norske Kunstneres
Arbejder, til Dels ledsagede af værdifulde
Kataloger.
(K. F.). Wt. K.

Kunstuld, se Uld.

Kunstvidenskab, den Videnskab, som har
Kunstens Væsen og dens Udvikling til
Genstand. For saa vidt man vil skelne mellem K.
og Kunsthistorie, er hin det mest omfattende
Fag, rummende for det første de primære
Oplysninger: Indsamlingen, Opmaalingen,
Beskrivelsen af Kunstværkerne, dernæst den dette
Materiale bearbejdende og sammenfattende
Virksomhed ɔ: Kunsthistorie i egl. Forstand, og
endelig Kunstfilosofien, Æstetikken. Desuden
hører der til indgaaende Kendskab til Kunstens
Væsen fyldig Viden om de forsk. Kunstarters
Teknik og overhovedet Herredømme over K.’s
mange Hjælpevidenskaber. Dyrkes den
kunsthistoriske Videnskab tilstrækkelig alsidig og
indgaaende, vil alle de her antydede Emner i
Virkeligheden ogsaa være dens Sag og K. og
Kunsthistorie saa temmelig dække hinanden. Se
i øvrigt Kunsthistorie.
A. Hk.

Kún Szent Márton [’ku.n-sænt-’ma.rton],
By i Ungarn ved venstre Bred af Körös (østlig
Biflod til Theiss) og ved Jernbanelinien
Szolnok—K.—Szentes, har (1910) 10000 hovedsagelig
kat., magyariske Indb.; i Omegnen
Agerdyrkning og Kvægavl.
G. Ht.

Kunth [kont], Karl Sigismund, tysk
Botaniker, f. 1788 i Leipzig, d. 1850 i Berlin,
hvor han var Prof. i Botanik. Han var særlig
deskriptiv Botaniker og Systematiker. Af hans
Skr kan fremhæves: Mimoses et autres plantes
Légumineuses du Nouveau Continent,
recueillies par M. M. Humboldt et Bonpland

(1819—24; med 60 Tavler), Synopsis plantarum, quas
in itinere ad plagam æquinoctialem orbis novîs
collegerunt Alex. Humboldt et Amatus
Bonpland
(4 Bd, 1822—25), Enumeratio plantarum
omnium hucusque cognitarum
(5 Bd, 1833—50;
indeholder kun de Enkimbladede). Hans
specielle Studium var Græsserne, hvorom han
skrev Disposition méthodique de la famille des
Graminées
(1825, med 220 Tavler). Humboldt
og Bonpland har opkaldt en Palme, Kunthia,
efter ham.
(V. A. P.). A. M.

Kunto, Kutsko, Navn paa 3 store Søer i
det nordlige Rusland, Guv. Archangel, der
indbyrdes er forbundne ved korte, over 1 km brede
Vandløb og gennem Kem har Afløb til
Onega-Bugten af det Hvide Hav. Øvre K. er 340
km2. Mellem K. 429 km2, Nedre K. 315
km2 stor.
G. Ht.

Kuntshang, By i det vestlige Kina, Provins
Kansu, ligger c. 200 km SØ. f. Lan-tshou ved
Hwangho’s Biflod Hweiho. 50000 Indb. Den er
omgivet af mægtige Teglstensmure og led meget
under den store Dunganer Opstand.
M. V.

Kuntøje (Søv.), et Øje, der dannes ved, at
to Tovender splidses ind i hinanden.
C. B-h.

Kunzen [’kon(t)sən], Friedrich Ludwig
Æmilius
, dansk-tysk Musiker, f. i Lübeck
24. Septbr 1761, d. i Kbhvn 28. Jan. 1817,
stammede fra en sachs. Musikerfamilie. Baade hans
Fader og Bedstefader var ansete Musikere og
havde beklædt Organistembeder i Lübeck. Opr.
var det bestemt, at K. skulde gaa
Embedsvejen. Som jur. Student i Kiel havde han da
ved sine musikalske Talenter faaet Adgang til
den kendte Musikven Prof. Cramer’s Hus, hvor
han bl. a. Kunstnere traf den senere danske
Kapelmester J. A. P. Schulz. Denne opdagede
snart K.’s ualmindelig musik. Anlæg og
raadede ham til at opgive Juraen og helt hellige
sig Musikken. Raadet blev fulgt, og da K. 1785
første Gang kom til Kbhvn for at bane sig en
Vej, var det som en ung Musiker, af hvem
man lovede sig meget. I den danske Hovedstad
fandt han vægtig Støtte hos Mænd, der stod
Teatret nær, Baggesen, Rahbek og Michael
Rosing, og han forstod at gøre sig gældende i
Musiklivet baade ved sit lette og smidige
Kompositionstalent og ved sit elegante Klaverspil.
Hans første store Arbejde var en Fuldtræffer.
Til Baggesen’s Tekst komponerede han
Operaen »Holger Danske« (1789), hvis Musik
blev alm. berømmet, men desværre ikke kunde
frelse dette Arbejde fra at ligge under for den
kendte litterære »Holger-Fejde«, der førtes mod
Baggesen i denne Anledning. Som rimeligt er,
blev K. da ked af Forholdene og drog til
Tyskland, først til Berlin, hvor han sammen med
Reichardt en Tid lang udgav musikalske
Tidsskrifter. Senere blev han Kapelmester ved
Teatret i Frankfurt a. M. og giftede sig med den
talentfulde Sangerinde Zuccarini. Under det
3-aarige Ophold her opførte han med Held sin
Opera »Das Fest der Winzer«, hvilken senere
kom frem i Kbhvn under Titlen »Vinhøsten«.
En anden noget senere tysk Opera »Ossians
Harpe« (Tekst fra Baggesen’s »Trylleharpe«)
slog ikke an. Efter senere nogen Tid at have
beklædt Kapelmesterposten i Prag blev han
1795 kaldet tilbage til Kbhvn for efter Schulz’
Anbefaling at afløse denne som Kapelmester
ved det kgl. Teater, hvilken Stilling han beholdt
til sin Død. Den talentfulde, højt dannede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0959.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free