- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
951

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kusken - Kuskokvim - Kusma - Kusnezk - Kusnezki Alatau - Kussaie - Kusser, Joh. S. - Kussmaul, Adolf - Kussoblomster - Kussotræ - Kustendsche - Kustode - Kustodiev, Boris - Kustos - Kusu - Kutahia - Kutais (By i Transkaukasien) - Kutais (Guv. i Transkaukasien)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

samt den Hob, M 37, som ligger omtr.
midtvejs mellem i K. og β i Tyren, hvor man
kan tælle mere end 500 Stjerner fra 10. til 14.
Størrelse, og den, M. 38, som ligger NØ. f.
φ i K.; men begge disse sidste staar i
Mælkevejen og er derfor ikke synderlig iøjnefaldende
uden i større Kikkerter. Alle 3 Stjernehobe er
fotograferet.
J. Fr. S.

Kuskokvim [’kaskəkwim], Flod i det
nordamerikanske Territorium Alaska, udspringer paa
Alaskan Range og udmunder efter et Løb paa
700 km S. f. Jukon i K.-Bugten fra
Berings-Havet.
G. Ht.

Kusma, se Faaresyge.

Kusnezk [ku’snetsk], 1) By i det sydøstlige
Rusland, Guv. Saratov, 170 km N. f. Saratov
ved Tula—Samara-Banen, har 25000 Indb.
Garverier, Fabrikation af Handsker, Skotøj,
Træarbejder, Lerkar, Agerbrugsredskaber og
betydelig Handel med Læder og Uld. 2) By i
det vestlige Sibirien, Guv. Tomsk, ligger ved
Floden Tom, 300 km SØ. f. Tomsk, og har c.
10000 Indb. I Omegnen findes rige Kul- og
Jernlejer samt Guld og ædle Stene.
G. Ht.

Kusnezki Alatau [ku’znjætski-a£a’tau],
Bjergkæde i Vestsibirien, strækker sig fra de
sajaniske Bjerge mod NV. op imod Tomsk, hvor den
efterhaanden bliver lavere og taber sig i
Sletten. Længst mod SØ. i Nærheden af den kin.
Grænse indeholder den fl. Snefjelde. Paa den
østlige Skraaning findes Guld.
M. V.

Kussaie, se Carolinerne.

Kusser, Joh. S., se Cousser.

Kussmaul [’kosma^ul], Adolf, tysk Læge
og Fysiolog, f. 22. Febr 1822 i Graben ved
Karlsruhe, d. 28. Maj 1902. Han var først
Militærlæge under Krigen 1848—49, blev siden
ekstraordinær Prof. i Heidelberg, derefter
ordinær Prof. i Erlangen, i Freiburg og endelig
i Strasbourg, hvor han 1889 tog sin Afsked. K.
har foretaget talrige Eksperimenter i den indre
Medicins Tjeneste, særlig indført Mavepumpens
Anvendelse ved kronisk Mavesygdom. Mest
bekendt af hans litterære Arbejder er dog
maaske det fysio-psykologiske Værk »Die Störungen
der Sprache« (1877, 3. Opl. 1889), der ogsaa i
Norden har vakt fortjent Opsigt.
F. B.

Kussoblomster, se Hagenia.

Kussotræ, d. s. s. Kosotræ, se Hagenia.

Kustendsche, tidligere Navn for den rum.
By Constanza.

Kustode (af lat. cústos, Vogter) bruges
undertiden om en Opsynsmand ved et Museum e.
l.; Thorvaldsen’s gl. Tjener, Wilkens, blev
saaledes ansat som K. ved hans Museum i Kbhvn.
— I Bogfremstillingen betyder K. det Par Ord
ell. Stavelser, som, for at lette Læsningen,
findes anbragte i ældre Bøger nederst til højre
paa en Side, idet de tillige gentages som
næste Sides Beg.; fra Haandskrifterne i
Middelalderen gik disse K. i Arv til de tidligste trykte
Bøger og brugtes længe, men nu anvendes de
ikke mere. Ogsaa i Nodeskrift har de været i
Brug.
(E. G.). C. S. P.

Kustodiev, Boris, russ. Maler, f. 1878 i
Astrachan. 18 Aar gl kom han paa Petrograd
Kunstakademi og lærte under Rjepin; hos ham
gennemgik han en god Skole; han hjalp sin
Lærer med det kolossale. »Det russ. Rigsraads
Møde« og udførte store Partier af det. Gennem
dette Arbejde og sine Portrætstudier paa egen
Haand (bl. a. Kultegning af Grev Witte)
opnaaede han snart en betydelig Formsikkerhed
og Dygtighed i Portrætfaget. Hans mange, bredt
anlagte, tekn. sikre Portrætter (hans Hustru,
Warfolotov etc.) bragte ham da ogsaa megen
Anerkendelse; paa den baltiske Udstilling i
Malmö 1914 saas en Rk. karakterfulde store
Billeder. Portræt af to russ. Præster, Irene K.,
det klare harmoniske Portræt af Kunstnerens
Datter, det lidt satiriske »En Poet«. K. har
ogsaa givet en Del Skildringer af russ.
Folkeliv, Markeder, Kermesser, Kirkegang i
Landsbyen o. s. v. (paa den baltiske Udstilling saas
det brogede »Festen i Byen«), desuden
Fremstillinger af nøgen kvindelig Skønhed
(»Perlerne«, »I Badet« m. v.), og med meget Held
dyrket Portrætskulpturen ved livfulde Buster.
A. Hk.

Kustos (lat.), egl. Vogter, ogsaa Hovmester
for Børn, hvoraf tysk Küster, Degn; herhen
hører aabenbart ogsaa Betydningen: Tugtens Ris
ell. Kæp, hvori Ordet undertiden har været
anvendt, f. Eks. i Holberg’s »Politiske
Kandestøber«, IV, 2: »Fatters Custos, som hænger bag
Kakkelovnen, vil danse en lystig Galiath paa
din Ryg idag«. I mange tyske Biblioteker
fandtes tidligere Benævnelsen K. om de
Embedsmænd, der rangerer lige efter Chefen; i
Østerrig bruges endnu denne Betegnelse, der er
karakteristisk for tidligere Tiders Opfattelse af
Bibliotekarens fornemste Pligt som Vogter af
Bogskattene. — Endelig kan K. bruges i
samme Bet. som Kustode i Bøger (se ovf.).
(E. G.). C. S. P.

Kusu, se Pungaber.

Kutahia, se Kjutahia.

Kutais (Oldtidens Kytæa), By i
Transkaukasien, Hovedstad i Guv. K., ligger 204 m o. H.
ved venstre Bred af Rion ved Jernbanen fra
Zarskaja-Poljana til Tkvibula, en Sidebane til
den transkaukasiske Jernbane, og har (1910)
50394 Indb., hvoriblandt mange armeniske
Købmænd. K. har fl. ortodokse, en armenisk og en
rom. Kirke, en Synagoge og fl. Skoler. Paa
den højre Bred af Rion ligger Ruinerne af en
gl Fæstning.
M. V.

Kutais, Guv. i Transkaukasien, grænser mod
V. til Sortehavet, mod N. til
Sortehavs-Distriktet og Kaukasus-Kæden, der adskiller K. fra
Kuban-Omraadet og Terek-Provinsen. Mod Ø.
grænser K. til de transkaukasiske Guv. Tiflis
og Kars, mod S. til de tyrk. Vilajeter Erzerum
og Trebisond. Arealet beløber sig til 21093 km2
med (1910) 1008500 Indb., 48 pr km2. Terrainet
er gennemgaaende bjergfuldt. Den sydlige Del
af Guv. hører til det armeniske Højland, hvis
Randbjerge, Achalzich-Kæden, temmelig brat
styrter ned mod det kolchiske Lavland, der
gennemstrømmes af Floden Rion. Den nordlige
Del af Guv., Landskaberne Mingrelien og
Abchasien, er atter bjergfuld og opfyldt af
Kaukasus’ sydlige Forkæder. Vinteren er mild
(Januar Middeltemp. for Byen K.: 4,6°), og Sneen
bliver sjælden længe liggende. Sommeren er
temmelig hed (Juli Middeltemp. for Byen K.:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0985.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free