Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 955 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kuttenberg - Kutter eller Slup - Kutterbrig - Kutting - Kutu - Kutusov-Smolenskij, Michael Laurionovitsch Golenischtschew - Kuustö Slot - Kuutar - Kuvelering - Kuvera - Kuvert

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Industri, Jernstøberi o. a. De righoldige
Sølvminer, der opdagedes i 13. Aarh., fik K. til at
vokse op. Minerne blev nedlagt c. 1910. K. var
Residens for fl. bøhmiske Konger, men forfaldt
sammen med Bjergværksdriften efter
Trediveaarskrigen.
G. Ht.

Kutter eller Slup, et mindre Fartøj paa
Størrelse med en Jagt, hvorfra den adskiller
sig saavel i
Skrogets
Bygning som
ved
Rejsningen. K. har
lige Stævn og
en udløbende
spejlgattet
Hæk og har
ringe Spring
i Skroget.
Masten er
delt i to Dele,
den egl. Mast
og Stangen.
Sprydet er
kort og staar
lige ud for Stavnen. Sejlene bestaar af Storsejl
med Topsejl, Fok og Klyver, der hales ud og
ind langs Sprydet. Undertiden har K. en lille
Papegøjemast med et trekantet Sejl agter.
Fisker-K., Lods-K. og Lyst-K. er K., der
anvendes til det Brug, Navnet angiver.
C. B-h.

Kutter.

Kutterbrig, en nu udgaaet Slags smaa og
spinkelt byggede Orlogsbrigger. Typen havde
forholdsvis meget høje Undermaster, hvorved
den fik store Undersejl og et stort Brigsejl.
C. B-h.

Kutting, Maal for flydende Varer paa
Island = 8 Potter == 7,729 l.
Th. O.

Kutu, se Khutu.

Kutusov-Smolenskij [ku’tuz_åf-sma’l_jænsk_j],
Michael Laurionovitsch
Golenischtschew, Fyrste af Smolensk, russ.
Generalfeltmarskal, f. 16. Septbr 1745 i
Petrograd, d. 28. Apr. 1813 i Bunzlau i Schlesien.
Efter sin Uddannelse paa Artilleri- og
Ingeniørskolen traadte han 16 Aar gl ind i Hæren som
Fændrik, kæmpede 1764—69 mod Polakkerne
og senere 1770 under Rumjänzov og
Dolgorucki mod Tyrkerne. Særlig udmærkede han
sig her ved Stormen paa Fæstningen Schumla.
Efter Fredsslutningen kom han i Berøring med
Suvorov, der udøvede en stor Indflydelse paa
ham. Under den senere Tyrkerkrig udmærkede
han sig navnlig ved Erobringen af Akjermann
og Bender 1789 og ved Imail det flg. Aar, i
hvilket han udnævntes til Generalløjtnant. 1791
førte han Kommando under Gallitzin og bidrog
væsentlig til det heldige Udfald af Kampene ved
Matschin. Efter Krigen blev han
Generalguvernør i Finland og beklædte 1801 samme Stilling
i Petrograd. Han anvendtes desuden til forsk.
diplomatiske Sendelser og havde trukket sig
ganske tilbage fra aktiv Tjeneste, da Kejseren
1805 satte ham i Spidsen for 1. Armékorps,
der skulde samvirke med Østerrigerne mod
Napoleon. K. førte sit Korps til Inn, hvor han
først indtraf efter Katastrofen ved Ulm. Han
undgik nu en afgørende Kamp, trak General
Kienmayer’s Korps til sig, opholdt den fr. Hærs
Fremmarch og tilføjede den fr. Division Gazan
et føleligt Nederlag ved Dürnstein. Efter
Foreningen med de andre russ. Korps førte K.
under Kejseren Kommandoen over de Allieredes
Kræfter i Slaget ved Austerlitz 2. Decbr 1805.
Under den gl. Fyrst Prosorovski deltog K. i det
mislykkede Angreb paa Braila og beklædte i
øvrigt 1806—11 Posten som Generalguvernør i
Lithauen og Kijev. 1811 fik han
Overkommandoen mod Tyrkerne, og det lykkedes ham
hurtigt, efter at have tvunget den tyrk. Hær til
Kapitulation, at tilendebringe den Krig, der
havde varet i 5 Aar. K.’s Navn var nu det
mest populære i Rusland, og han afløste 29.
Aug. 1812 Barclay de Tolly som
Højestbefalende for den russ. Hær. Vel svigtede
Krigslykken ham ved Borodino, men han tabte ikke
Modet, førte Hæren længere tilbage i Rusland
og fuldendte i de flg. Maaneder den fr. Hærs
Tilintetgørelse. Hans Sejr over Davout og Ney
ved Smolensk skaffede ham Tilnavnet
Smolenskij. (Litt.:
Michailovsky-Danilevsky, Vie du feldmaréchal K., traduit du
russe par A. Fizelier [Petrograd 1850]).
(B. P. B.). O. M.

Kuustö Slot [’ku.st-], i Middelalderen de
finske Biskoppers Residens, laa paa Kuustö,
SØ. f. Åbo. Slottet blev opført 1317, men
ombyggedes i Beg. af 15. Aarh. Det var i Søren
Nordby’s Besiddelse 1523, da Svenskerne
indtog det; paa Kong Gustaf’s Befaling blev det
nedbrudt 1528.
G. Ht.

Kuutar [’ku.tar], i den finske Mytologi
Maanens Datter, en Luftguddom; Kuutola,
Maanegudens og hans Families Bolig.

Kuvelering, se Cuvelage.

Kuvera (Kubera, Vaiçravaṇa), i Indien
Skattenes og Rigdommens Gud og
Verdensvogter over Norden; han ejer adskillige
kostelige Klenodier og hersker over en Mængde
(mest uhyggelige) folkloristiske Væsener som
Rākshasa’er, Yaksha’er,
Guhyaka’er, Kinnara’er etc. og nedstammer,
ligesom de fleste af disse hans Undersaatter, fra
Brahmán’s Søn Pulastya. K.’s Hustru er
Ṛiddhi (»Berigelse«). Brahmán skænkede ham
de ovennævnte Værdigheder samt Udødelighed,
Venskab med Çiva, Sønnen Nalakūbara,
Hovedstaden Lankā (Ceylon) og den
himmelske Vogn Pushpaka. Rāvaṇa tog dog Lankā
og Pushpaka fra ham, hvorefter K., til hvem
Vibhīshaṇa sluttede sig, opslog sin Residens
paa Bjerget Gandhamādana ell. paa Kailāsa
i den pragtfulde Stad Alakā med de
yndigste og prægtigste Omgivelser, bevogtet og
forsvaret af ovennævnte Slags Væsener, medens
Rāvaṇa beholdt Lankā. Dette hævnedes senere
af Dasaratha’s Søn Rāma. K. skal være meget
grim med 3 Ben og kun 8 Tænder. Han
omtales ikke meget i den vediske Litt. Hos
Buddhisterne er han Verdensvogter i Ø., hos
Jaina’erne Tjener for 19. Arhat i den nuværende
Avasarpinl. (Litt.: V. Fausbøll, »Fire
Forstudier til en Fremstilling af den ind. Mytologi
efter Mahābhārata« [Kbhvn 1897]).
(S. S.). D. A.

Kuvert (af fr. couvert), Brevomslag,
Tallerken belagt med en Serviet, deraf: Dækning ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>