Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvartærformation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Smeltevandsaflejringer, C.
Ferskvandsaflejringer og D. Havaflejringer.
Det nordeuropæiske
Nedisningsomraade. Isens Indvirkning paa
Undergrunden. Bestod Undergrunden af
krystallinske Bjergarter, afslebes den ofte
under Dannelse af Rundhæller (s. d.). Skurstriber
(s. d.) dannedes alle Vegne, hvor
Undergrunden var haard nok dertil. De angiver Isens
Bevægelsesretning. Bestod Undergrunden af
blødere Stenarter ell. løse Jordlag, blev disse ofte
ved Isens Bevægelse og Tryk knuste,
udtværede, forskudte ell. foldede og delvis blandede
med Isens Bundmoræne. Isens Smeltevand har
bevirket; Dannelsen af Jættegryder (s. d.).
A. Moræneaflejringer er
Ophobninger af det Materiale, som Isen paa sin Vej
havde løsrevet fra Undergrunden, ført med
sig og efterladt ved sin Smeltning. De bestaar
af en uordnet Blanding af store og smaa Stene,
Grus, Sand- og Lerpartikler. Moræneler
(stenet Glacialler, Rullestensler) indeholder
Ler i saa stor Mængde, at det i vaad Tilstand
er plastisk. I Morænesand og Morænegrus er
Lermængden saa ringe, at Massen ikke er
plastisk i vaad Tilstand, medens henh. enten Sand
ell. Grus og Sten udgør den overvejende
Bestanddel. I sin opr. Form er Moræneleret en
blaagraa, kalkholdig Lerart med et varierende,
men ofte temmelig betydeligt Indhold af Sand,
Grus og Sten. I denne Form træder
Moræneleret dog ikke frem i Overfladen, i det mindste
dets øvre Partier er forandrede ved Luftens
og Regnvandets Indvirkning, Den blaagraa
Farve er ved Jernforbindelsernes Iltning bleven
erstattet af en gul, den opr. tilstedeværende
kulsure Kalk er bleven bortført af det
nedsivende Vand, og allerøverst er tillige noget
af Leret skyllet bort, saa at Beskaffenheden her
er mere sandet. Farveforandringen er altid
trængt dybere ned end Kalkens Udvaskning.
Moræneler danner Overfladen over største
Delen af de danske Øer, Jyllands Østkyst, Thy,
Mors og Salling; i Sverige forekommer
Moræneler især i Skaane. Det findes endvidere over
en stor Del af Nordtyskland, de russ.
Østersøprovinser og England. Bl. K.’s dybere Lag
træffes ikke sjælden Moræneler. Hvor Moræneler
danner Overfladen, kan Terrænet være meget
fladt som mellem Kbhvn, Roskilde og Køge,
ofte er det dog ret bølget. Moræneleret kan
optræde som ejendommelige Bakker, Drumlins.
Moræneleret anvendes til Teglværksbrug og til
Mergling, ligesom det, naar det ikke er alt for
fedt (stift), er en af de bedste Jordarter til
Korndyrkning, især af Hvede.
Morænesand (stenet Glacialsand, stenet
Sand, Rullestenssand) ligner i Udseende ofte
Moræneleret en Del, men indeholder betydelig
mindre Lersubstans. Farven er næsten altid
gullig. Det danner paa mange St. Overfladen
i Nordsjælland N. f. Hillerød og i Nord-, Midt-
og Vestjylland. Det findes endvidere over ikke
ubetydelige Strækninger i Nordtyskland og
Rusland. Hvor det danner Overfladen, er denne i
Reglen bakket.
Morænegrus bestaar væsentlig af
sammenhobede store og smaa Sten med en
Mellemmasse af svagt leret Grus og Sand. Det findes
enkelte St. i Danmark, f. Eks. ved Svebølle
mellem Kalundborg og Holbæk, og dækker
Klippegrunden over meget store Strækninger i
Norge, Sverige og Finland.
Stenene i Moræneaflejringerne
kan naa en betydelig Størrelse. Damestenen ved
Hesselager paa Fyn er 46 m i Omkreds og 12 1/2
m høj. Tislunde-Stenen i Brørup Sogn i det
sydlige Jylland er 3,8 m høj og 4,4 m lang.
Adskillige har et saa karakteristisk Udseende,
at de kan føres tilbage til bestemte Hjemsteder,
fra hvilke de i sin Tid er blevne løsrevne af
Isen. Saadanne Stenarter kaldes
Ledebjergarter. De kan saaledes angive, ad hvilken Vej
Morænemasserne er blevne førte af Isen. De
vigtigste Ledebjergarter er: 1)
Østersøbjergarter: Åland-Rapakivi og de med denne
beslægtede, rapakiviagtige Granitter,
kvartsporfyragtige Rapakivier, Kvartsporfyrer, Granitter
og Granofyrer, som forekommer paa
Ålandsøerne og paa Kysten af Sverige mellem
Sundsvall og Örnsköldsvik; 2) smålandske Bjergarter:
Granitter (Virbo-Granit, Vånevik-Granit o. fl.)
og Kvartsporfyrer (Påskallavik-Porfyr); 3)
Dala-Bjergarter: især Elfdal-Porfyrerne
(Bredvad-Porfyr, Blyberg-Porfyr o. fl.); 4) skaanske
Basalter; 5) Bjergarter fra Omegnen af Kria
Fjord: Rhombeporfyrer, Laurvikit, Nordmarkit,
Drammen-Granit o. fl. At dømme efter
Ledeblokkenes Udbredelse i Istidsaflejringerne
synes Isbevægelsen i den første Del af hver
Isdækning hovedsagelig at være udgaaet fra
Norge, medens Udgangspunktet senere er
rykket mere østpaa, saa Isen til Slut hovedsagelig
førte Østersøbjergarter.
Randmoræner er langstrakte Volde,
normalt bestaaende af Morænegrus, som blev
dannede ved Isranden, naar denne under
Afsmeltningen i længere Tid holdt sig paa samme
Sted. De er paaviste mangfoldige Steder inden
for de Omraader, som har været isdækkede.
De største og længste kendte Randmoræner
følger Norges Sydkyst fra Jæderen til Moss,
strækker sig videre gennem Dalsland, over
Venern, gennem Vester- og Østergötland til S. f.
Roxen og fortsætter sig i Finland fra Hangöudd
hen imod den russ. Grænse N. f. Ladoga og
videre imod N. til det hvide Hav.
Randmorænerne ved Horten—Moss kaldes Ra’erne,
Morænestrækningen fra Hangö til den russ.
Grænse Salpausselkä.
B. Smeltevandsaflejringer
(fluvioglaciale Aflejringer, Hvidaa-Aflejringer) er Lag,
som er afsatte af Isens Smeltevand foran
Isranden, under Isen ell. i Kløfter ell. Tunneler
i Isen. Efter som Strømhastigheden har været
større ell. mindre, bestaar de af lagdelt Grus,
lagdelt Sand ell. lagdelt Ler. Ofte ses
diskordant Parallelstruktur. Undertiden benævnes
saadant Sand, som er rigt paa Bryozostumper
fra ødelagte Dannelser tilhørende det
saakaldte nyere Kridt, Koralsand. Saadanne
Aflejringer danner i Form af Hedesand og
lagdelt Bakkesand Overfladen over store
Strækninger i Midt- og Vestjylland. Ogsaa i det
øvrige Danmark træffes de nu og da i Overfladen,
men kun over mindre Strækninger. Dækkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
