- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
33

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvikne - Kvikrødder, -sener - Kviksand - Kviksten - Kviksølv - Kvillajabark - Kvinde - Kvindeemancipation - kvindeligt Rim - Kvindelod - Kvinderov - Kvindesagen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(Litt.: L. M. B. Aubert, »Breve fra K.« [i
»Morgenbl.« 1888, Nr 583 ff.]).
(J. F. W. H.). M. H.

Kvikrødder, -sener, se Kvik.

Kviksand bestaar af meget fine, runde
Sandkorn. Gennemtrængt med Vand danner det
ligesom en Vælling og forholder sig omtr. som
et flydende Legeme. Det kaldes da Flydesand.
Det træffes ikke sjælden i de øvre Jordlag og
volder da Vanskeligheder ved Jordarbejder, da
det ikke er let at dæmme for det.
(V. M-n.). J. P. R.

Kviksten, se Jernmalme.

Kviksølv, d. s. s. Kvægsølv.

Kvillajabark, Panamabark, er Basten
af Quillaja Saponaria. Den er hvid med enkelte
vedhængende Rester af den brune Bark, sej og
overalt, navnlig paa Spaltefladerne, besat med
smaa, glinsende Krystaller. Den smager
kradsende og slimet, Pulveret frembringer stærk
Nysen. Naar den rystes med Vand, skummer
den stærkt og er i Stand til at give Emulsioner
med Fedtstoffer, hvorpaa dens Anvendelse som
Vaskemiddel beror. I Medicinen benyttes den
noget som Expectorans. Den indeholder
Saponin, som tidligere antoges for at være den
giftige Bestanddel, men som, fremstillet i ren
Tilstand, er næsten smagløst og uden giftige
Virkninger. Saadanne tilkommer derimod i høj Grad
to andre Bestanddele i K., nemlig Glykosidet
Sapotoksin og en glykosidlignende Syre,
Kvillajasyre.
K. M.

Kvinde, opr. Genitiv Flt. af Kone
(beslægtet med gr. γυνή); men allerede i
»Harpestreng’s« Lægebog (14. Aarh.) bruges Kvinde
om Kvindemenneske i Alm.. medens Kone
betyder gift Kvinde; fra de højere
Samfundsklassers Sprog blev Ordet K. i senere Tider
næsten ganske fortrængt af Fruentimmer,
og først i de sidste Menneskealdere er det
begyndt igen at komme i alm. Brug.
V. D.

Kvindeemancipation kaldtes i 19. Aarh.
dels Kvindernes Frigørelse fra de formentlig
uretfærdige Indskrænkninger, som Samfundets
Lov og Vedtægt hidtil havde paalagt dem, og
deres retlige og sociale Ligestilling med
Mændene, dels — og særlig — deres Udfrielse fra
sædvanemæssig Tvang og Form, ja efter den
yderlige Opfattelse endog fra selve de sædelige
Krav (»den frie Kærlighed«). Emanciperede
Kvinder var saadanne, som i deres Væsen og
Optræden stræbte at efterligne Mændenes Vaner
og Uvaner. (Jfr. Kvindesagen).
E. E.

kvindeligt Rim er et Tostavelsesrim med
stærk næstsidste Stavelse, f. Eks. samle—gamle,
Kala—Skala, ile—hvile, modsat mandlige Rim
som il—hvil. Benævnelsen stammer fra Fransk,
hvor den fra Tilfælde som Hunkønsformerne
prise—mise (modsat det mandlige Rim
pris—mis) er overført til alle paa samme Maade
byggede Rim, f. Eks. maître—paraitre.
O. Jsp.

Kvindelod. Efter D. og N. L. 5—2—29 tog
Mandsperson dobbelt Lod mod en Kvindeperson
i alle Arve. Men efter den danske Arvelovs §
2 og D. L. af 29. Decbr 1857 samt den norske
Arvelovs § 8 er der nu ikke længere Forskel
mellem K. og Mandslod, se Arvelod.
K. B.

Kvinderov. Hos adskillige Folkestammer i
Lande uden for Europa træffes den Skik, at
Mændene skaffer sig Hustruer ved at bortføre
Kvinder fra fremmede Stammer, og Spor af,
at denne Skik tidligere har været endnu mere
udbredt, kan iagttages paa mangfoldige Steder,
idet Brudgommen maa udfægte en Skinkamp
med Brudens Slægtninge. Sandsynligvis beror
K. paa Afskyen for Giftermaal mellem
Blodsbeslægtede og paa Vanskeligheden ved ad
fredelig Vej at skaffe sig Hustruer uden at behøve
at give Forældrene Erstatning for dem. Det
kan ikke bevises, at denne Form for Indgaaelse
af Ægteskab nogen Sinde har været den
eneherskende. (Litt.: E. Westermarck, »Det
menskliga äktenskapets historia« [Helsingfors
1893]; Crawley, The mystic rose [London
1902]).
(C. Fr.). K. B-S.

Kvindesagen er den samlede Betegnelse for
alle de Bestræbelser, som siden 1848 er gjorte
rundt om i Europa og Nordamerika for at
fremme Kvindernes aandelige Udvikling og
timelige Velvære, samt forbedre deres retlige
og borgerlige Stilling i Samfundet. Ligesom
endnu hos vilde Folkeslag Kvinderne fra
Fødsel til Død er Mændene underkastede, prisgivne
til deres Lyster ell. Mishandlinger, overlæssede
med haardt Arbejde og behandlede som
Slavinder, i Reglen solgte af deres Forældre til deres
Ægtefæller, saaledes indtog de ogsaa hos
Oldtidens mest civiliserede Folk en aldeles
underordnet, ja næsten retløs Stilling. Ej heller var
Forholdene synderlig bedre hos de Folkefærd,
som efter Folkevandringen blev Herrer i det
tidligere rom. Rige. I Østerland har fra gl Tid
Flergifte fundet Sted, i Forhold til Mandens
Velstand; Hustruen var helt i Mandens Vold
(han kunde let forskyde hende og tage Friller,
som han vilde), ligesom Datteren i Faderens,
der solgte hende til Brudgommen. Selv
Israelitternes egentlige Stamfader, Patriarken Jakob,
havde to Hustruer og desuden Medhustruer, og
den vise Kong Salomo holdt ligefrem Harem.
Dog nævnes hos Israelitterne en saa
fremragende Kvinde som Debora, ligesom Fønikerne
kunde opvise Dido, Karthago’s Grundlæggerske,
og den pers. Kongedatter Atossa øvede ogsaa
stor Indflydelse. Semiramis hos Assyrerne er
vistnok kun en Sagnfigur, men der var i
Babylon en Dronning af dette Navn og i en langt
senere Tid en Dronning Zenobia i Palmyra. I
Ægypten var Forholdet bedre end i Asien; der
var kun Engifte, om end Medhustruer kendtes,
og Hustruen nød stor Agtelse; ja skønt
Farao’nerne holdt Harem, var der dog een særlig
Dronning, næsten sideordnet med Kongen, og
en Konge af en ny Æt regnedes kun som
retmæssig, naar han ægtede en Prinsesse af det
ældre Kongehus.

Grækenland ligner mere Asien, Athen især;
her var Kvinden stadig umyndig, under Fader,
Ægtefælle, Broder, ja selv Søn (ligesom i
Indien); hun var udelukkende henvist til Huset
og dets Gerning, samt nød kun ringe
Uddannelse. Datteren arvede kun, naar der ingen
Sønner var, men skulde dog have Medgift, som
Manden skulde bevare og efter Skilsmisse ell.
Dødsfald tilbagebetale. Som Følge af
Kvindernes lave aandelige Trin søgte Mændene gerne
Hetærernes Selskab. Af fremragende Kvinder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free