Print (PDF) - On this page / på denna sida - Kvæg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvæg — 50 — race, men kortere, bredere foroven og fyldigere paa Siderne hos Køddyr. Doglappen er tynd og slåp hos Malkedyret, men kan hos Køddyret være bred og stærkt fedtfyldt; dens Længde og Dybde veksler ret betydelig. — Hovedet er forsk. m. H. t. Størrelse og Form, alt efter Dyrets Alder, Race og Køn, hvilket ligeledes gælder Hornenes Længde, Tykkelse, Retning og indbyrdes Stilling. Hovedet er saaledes gerne kortere og mere tilspidset mod Mulen hos højt kultiverede Racer end hos primitive Landracer, mere bredpandet hos Tyren end hos Koen; desuden er dets Form præget af Aldersforskellighederne paa før antydede Maade. Hornenes Længde veksler selvfølgelig først og fremmest efter Dyrets Alder, men ogsaa efter dets Race — nogle Racer er langhornede, andre korthornede. Tykkelsen af Hornene er altid størst hos Tyren; Stude har sædvanlig lange, men ikke særlig tykke Horn. Om Hornretningen hedder det sig ofte, at Ud-adkrumningen er særlig fremtrædende hos Bjergkvæg, Fremadkrumningen hos Lavlands-kvæg og Opadkrumningen hos Steppeikvæg; men dels er der ikke faa Afvigelser fra denne Regel, dels er Hornene hyppig temmelig stærkt nedad-og indadbøjede (f. Eks. hos det holl. K„ Angler-kvæget, Jersey-Kvæget o. fl.), dels endelig kan man jævnlig se Horn,, som enten ved Grunden ell. i Spidsen ell. begge Steder er bagtilrettede (f. Eks. hos Telemarkskvæget o. fl.). Som Stammemærke er Hornretningen et ikke daarligt Kendetegn, som hyppig nedarves med paafaldende Sikkerhed. Enkelte Kvægracer mangler Horn (er kullede); i saa Fald er gerne den øverste Del af Panden meget fremstaaende i Midten, fordi Pandebenenes Sidedele, som ellers fortsættes i Horntappen, kun er svagt udviklede. Iflg. nyere Undersøgelser (af Arenan-der) skal hornløst K., Bos akeratos Aren. være Tamkvægets ældste Stamform. Af denne skal successivt Bos brachyceros. Bos frontosus og sluttelig Bos primigenius have udviklet sig (se Kvægracer). — Øjnene veksler ligeledes meget i Henseende til Størrelse og Udtryk efter Race og Køn, og Ørernes Størrelse, Tykkelse og Behaaring er ogsaa meget forskellig. VI. Medens man ved Bedømmelsen af Kødkvæg lægger Hovedvægten paa Triveligheds-præget, Legemsformen og de forsk. Legemsdeles Kødfylde, fordi det er disse Faktorer, der til-sammentagne betinger det for Køddyret karakteristiske Præg, maa man for Malkekvægets Vedk. foruden at lægge Mærke til det for en væsentlig Del af de indirekte Malketegns Tilstedeværelse afhængige Præg, gøre selve Mælkeorganet, Yveret og de dertil hørende Dele samt Mælkeaarerne og -hullerne til Genstand for en indgaaende Undersøgelse; thi af disse de d i-rekte Malketegns gode ell. mindre gode Udvikling og Funktionsevne afhænger selvfølgelig først og fremmest Dyrets Mælkeproduktionsevne. Ved Yveret bedømmes Størrelsen (Længden, Bredden og Dybden), Formen (Regelmæssigheden), Beskaffenheden (Blødheden), Patterne (deres Længde, Tykkelse, Form, indbyrdes Afstand og Antal) samt Huden (dens Finhed) og Aarenettet (dets Fremtrædenhed). Et stort, regelmæssig formet (i For- og Bagpart ligelig udviklet), blødt Yver med nogenlunde lange og tykke, velformede Patter med god indlbyrdes Afstand og en tynd, ikke groft behaaret Hud, hvis Aarenet er fremtrædende, tyder i Reglen paa god Malkeevne, hvorimod et lille, uregelmæssig udviklet Yver, som er haardt at føle paa, ell. som ikke falder stærkt sammen, efter at Mælken er udtømt, sædvanlig tyder paa daarlig Malkeevne; og i saa Fald er Patterne gerne korte, tætstillede og rager (ofte) ulige langt ned (som Følge af, at de forsk. Dele af Yveret er ulige stærkt udviklede), og Huden gerne tykkere, stærkt og groft behaaret, saaledes at Aarenettet kun er lidet fremtrædende. Et stort Yver, der ikke falder sammen efter Udtømmelse af Mælken, kaldes et K ø d y v e r ell. Fedtyver. Et saadant er rigt paa fedt-fyldt Bindevæv, fattigt paa egl. Kirtelvæv. Hos Kødkvæg træffes jævnlig Fed tyver. Ved Yverets Undersøgelse bør altid hver Fjerdedel undersøges for sig, og man bør se efter, om alle 4 Patter giver normal Mælk. — Mælkeaarer-n e (ell. Yverets forreste Blodaarer) findes i et Antal af 2, een paa hver Side; de løber fra Foryveret langs Siderne af Bugens Underflade hen mod Brystbenets bageste Ende; her gennemborer de Bugens ydre Senebeklædning, dannende de saakaldte Mælkehuller. De fører en Del af Blodet fra Yveret og udvikler sig i Længde og Vidde i Forhold til den Blodmasse, de gennemstrømmes af. Da nu Yvervirksomheden (Mælkeproduktionen) staar i Forhold til Blodtilførslen, og Blodafløbet bliver rigeligt, naar Blodtilførslen er fremtrædende, har man anset lange o: stærkt bugtede, og tykke (vide) Mælkeaarer som Tegn paa god Malkeevne; og da fremdeles Mælkehullernes Størrelse afhænger af Mælkeaarernes Vidde, har man ogsaa •regnet store Mælkehuller (undertiden deler Mælkeaaren sig fortil, saa at der bliver mere end eet Mælkehul paa hver Side) som et godt Malketegn. Da Mælkehullerne i Goldperioden ikke trækker sig saa meget sammen som Mælkeaarerne, kan man selv uden for Koens Lakta-tionsperiode af deres Størrelse faa nogen Oplysning om Dyrets Malkeevne. Nyere og mere indgaaende Undersøgelser (af afd. Docent S t r i b o 11 og af Prof. S. Paulli) har dog i ikke uvæsentlig Grad afsvækket den Bet., man tidligere har tillagt Mælkeaarer og -huller som Malketegn. , Ikke alene Koen, men ogsaa Ungkvæg og Tyre underkastes en Bedømmelse m. H. t. Udvikling af Malketegnene, baade de indirekte, af 'hvis Tilstedeværelse Præget afhænger, og de | direkte, de, som giver Oplysning om Udviklin-I gen af de Dyret iboende Anlæg. Og Kvæg-| avlen afgiver ogsaa Vidnesbyrd om, at det er Anlæggene, som nedarves; om disse Anlæg udvikles ell. ej, afhænger først og fremmest af I Brugen, og saafremt denne ikke træder hjæl-I pende til — hvis t. Eks. den unge førstefødende Ko af Malkerace ikke ved Malkning ligesom 'tvinges til at give mere Mælk, end Kalven be høver — ell. hvis Brugen, rent praktisk taget, ikke kan træde hjælpende til — saaledes som i hos Tyren — da vil Anlægget, her Anlægget Artikler, der savnes under K, maa søges under C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
