Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Malkerace, men kortere, bredere foroven og fyldigere
paa Siderne hos Køddyr. Doglappen er
tynd og slap hos Malkedyret, men kan hos
Køddyret være bred og stærkt fedtfyldt; dens
Længde og Dybde veksler ret betydelig. —
Hovedet er forsk. m. H. t. Størrelse og
Form, alt efter Dyrets Alder, Race og Køn,
hvilket ligeledes gælder Hornenes Længde,
Tykkelse, Retning og indbyrdes Stilling.
Hovedet er saaledes gerne kortere og mere
tilspidset mod Mulen hos højt kultiverede Racer end
hos primitive Landracer, mere bredpandet hos
Tyren end hos Koen; desuden er dets Form
præget af Aldersforskellighederne paa før
antydede Maade. Hornenes Længde veksler
selvfølgelig først og fremmest efter Dyrets Alder,
men ogsaa efter dets Race — nogle Racer er
langhornede, andre korthornede. Tykkelsen af
Hornene er altid størst hos Tyren; Stude har
sædvanlig lange, men ikke særlig tykke Horn.
Om Hornretningen hedder det sig ofte, at
Udadkrumningen er særlig fremtrædende hos
Bjergkvæg, Fremadkrumningen hos
Lavlandskvæg og Opadkrumningen hos Steppekvæg; men
dels er der ikke faa Afvigelser fra denne Regel,
dels er Hornene hyppig temmelig stærkt nedad-
og indadbøjede (f. Eks. hos det holl. K.,
Anglerkvæget, Jersey-Kvæget o. fl.), dels endelig kan
man jævnlig se Horn, som enten ved Grunden
ell. i Spidsen ell. begge Steder er bagtilrettede
(f. Eks. hos Telemarkskvæget o. fl.). Som
Stammemærke er Hornretningen et ikke
daarligt Kendetegn, som hyppig nedarves med
paafaldende Sikkerhed. Enkelte Kvægracer
mangler Horn (er kullede); i saa Fald er gerne
den øverste Del af Panden meget fremstaaende
i Midten, fordi Pandebenenes Sidedele, som
ellers fortsættes i Horntappen, kun er svagt
udviklede. Iflg. nyere Undersøgelser (af
Arenander) skal hornløst K., Bos akeratos Aren. være
Tamkvægets ældste Stamform. Af denne skal
successivt Bos brachyceros, Bos frontosus og
sluttelig Bos primigenius have udviklet sig (se
Kvægracer). — Øjnene veksler ligeledes
meget i Henseende til Størrelse og Udtryk efter
Race og Køn, og Ørernes Størrelse,
Tykkelse og Behaaring er ogsaa meget forskellig.
VI. Medens man ved Bedømmelsen af
Kødkvæg lægger Hovedvægten paa
Trivelighedspræget, Legemsformen og de forsk. Legemsdeles
Kødfylde, fordi det er disse Faktorer, der
tilsammentagne betinger det for Køddyret
karakteristiske Præg, maa man for Malkekvægets
Vedk. foruden at lægge Mærke til det for en
væsentlig Del af de indirekte Malketegns
Tilstedeværelse afhængige Præg, gøre selve
Mælkeorganet, Yveret og de dertil hørende Dele samt
Mælkeaarerne og -hullerne til Genstand for en
indgaaende Undersøgelse; thi af disse de
direkte Malketegns gode ell. mindre gode
Udvikling og Funktionsevne afhænger
selvfølgelig først og fremmest Dyrets
Mælkeproduktionsevne. Ved Yveret bedømmes Størrelsen
(Længden, Bredden og Dybden), Formen
(Regelmæssigheden), Beskaffenheden (Blødheden),
Patterne (deres Længde, Tykkelse, Form,
indbyrdes Afstand og Antal) samt Huden (dens
Finhed) og Aarenettet (dets Fremtrædenhed).
Et stort, regelmæssig formet (i For- og
Bagpart ligelig udviklet), blødt Yver med
nogenlunde lange og tykke, velformede Patter med
god indbyrdes Afstand og en tynd, ikke groft
behaaret Hud, hvis Aarenet er fremtrædende,
tyder i Reglen paa god Malkeevne, hvorimod
et lille, uregelmæssig udviklet Yver, som er
haardt at føle paa, ell. som ikke falder stærkt
sammen, efter at Mælken er udtømt, sædvanlig
tyder paa daarlig Malkeevne; og i saa Fald er
Patterne gerne korte, tætstillede og rager (ofte)
ulige langt ned (som Følge af, at de forsk. Dele
af Yveret er ulige stærkt udviklede), og Huden
gerne tykkere, stærkt og groft behaaret,
saaledes at Aarenettet kun er lidet fremtrædende.
Et stort Yver, der ikke falder sammen efter
Udtømmelse af Mælken, kaldes et Kødyver
ell. Fedtyver. Et saadant er rigt paa
fedtfyldt Bindevæv, fattigt paa egl. Kirtelvæv. Hos
Kødkvæg træffes jævnlig Fed tyver. Ved Yverets
Undersøgelse bør altid hver Fjerdedel
undersøges for sig, og man bør se efter, om alle 4
Patter giver normal Mælk. —
Mælkeaarerne (ell. Yverets forreste Blodaarer) findes i et
Antal af 2, een paa hver Side; de løber fra
Foryveret langs Siderne af Bugens Underflade
hen mod Brystbenets bageste Ende; her
gennemborer de Bugens ydre Senebeklædning,
dannende de saakaldte Mælkehuller. De fører
en Del af Blodet fra Yveret og udvikler sig i
Længde og Vidde i Forhold til den Blodmasse,
de gennemstrømmes af. Da nu
Yvervirksomheden (Mælkeproduktionen) staar i Forhold til
Blodtilførslen, og Blodafløbet bliver rigeligt,
naar Blodtilførslen er fremtrædende, har man
anset lange ɔ: stærkt bugtede, og tykke (vide)
Mælkeaarer som Tegn paa god Malkeevne; og
da fremdeles Mælkehullernes Størrelse
afhænger af Mælkeaarernes Vidde, har man ogsaa
regnet store Mælkehuller (undertiden deler
Mælkeaaren sig fortil, saa at der bliver mere
end eet Mælkehul paa hver Side) som et godt
Malketegn. Da Mælkehullerne i Goldperioden
ikke trækker sig saa meget sammen som
Mælkeaarerne, kan man selv uden for Koens
Laktationsperiode af deres Størrelse faa nogen
Oplysning om Dyrets Malkeevne. Nyere og mere
indgaaende Undersøgelser (af afd. Docent
Stribolt og af Prof. S. Paulli) har dog
i ikke uvæsentlig Grad afsvækket den Bet., man
tidligere har tillagt Mælkeaarer og -huller som
Malketegn.
Ikke alene Koen, men ogsaa Ungkvæg og
Tyre underkastes en Bedømmelse m. H. t.
Udvikling af Malketegnene, baade de indirekte, af
hvis Tilstedeværelse Præget afhænger, og de
direkte, de, som giver Oplysning om
Udviklingen af de Dyret iboende Anlæg. Og
Kvægavlen afgiver ogsaa Vidnesbyrd om, at det er
Anlæggene, som nedarves; om disse Anlæg
udvikles ell. ej, afhænger først og fremmest af
Brugen, og saafremt denne ikke træder
hjælpende til — hvis t. Eks. den unge førstefødende
Ko af Malkerace ikke ved Malkning ligesom
tvinges til at give mere Mælk, end Kalven
behøver — ell. hvis Brugen, rent praktisk taget,
ikke kan træde hjælpende til — saaledes som
hos Tyren — da vil Anlægget, her Anlægget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
