- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
80

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kværn (Maskine) - Kværnbit - Kværsæde - Kværulant - Kværulantforrykthed - Kvæse - Kvæsthus - Kvæstion - Kvæstor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saa Stenen stadig holder sig ru; den anvendes
i Melmøller, sjældnere til Landbrugskværne.

Kunststen bestaar af knust Flint,
sammenholdt af et Bindemiddel, Magnesia-Cement,
undertiden anvendes Smergel ell. en Blanding
af Smergel og Flint. Der tales om fr. Flint og
baltisk Flint; fr. Flint faas ved Knusning af de
fr. Sten, der ogsaa kan anvendes hele til
Møllesten; det er en haard og holdbar Flint.
Den baltiske Flint er knust Grusgravflint eller
Strandflint.

Der er to Hovedtyper af Sten-K., nemlig
Vertikal-K. med lodretgaaende Sten og
Horisontal-K., som har vandretgaaende
Sten. Vertikal-K. kom navnlig frem for nogle
Aar siden samtidig med Elektricitetens
Anvendelse som Drivkraft i Landbruget, men ved
Prøverne har de, gennemgaaende ikke vist sig
bedre end Horisontal-K., og de er ikke saa
velegnet til Formaling af fugtig ell. uren Sæd. (30.
Beretning fra Landhusholdningsselskabets
Maskinudvalg).

I begge Tilfælde har Stenene Form som lave
Cylindre. Ved Horisontal-K. er i Reglen den
underste — Liggeren — ubevægelig og har vandret
Overflade. Den øverste — Løberen — sættes
under Arbejdet i omdrejende Bevægelse, den bæres
af en lodret Aksel — Langjernet — der
forneden hviler paa en Sportap. Løber og Ligger
har i Midten en Udskæring — Øjet. I Liggeren
findes et Halsleje — Bosset —, som støtter
Langjernet. I Løberens Øje findes Sejlet, d. v. s. et
Leje, hvormed Løberen hviler paa Langjernet.
Sejlet kan være fast ell. selvbalancerende.
Balancesejlet foretrækkes, da det tillader Løberen
frit at indtage sin Ligevægtsstilling. Fra
Tragten flyder Kornet ad en lille Rystekasse ned i
Løberens Øje, hvorfra det gennem 2—3
krumme Udskæringer — Slugter — fordeles ud
mellem Malefladerne.

De alm. Stenkværne til Grutning bildes i
Reglen med buede Straaler (se Bilning).
Kunststen kan formale c. 1000 hkg. ell. mere
mellem hver Bilning, medens de rhinske Sten
maa bildes efter Grutning af c. 100—200 hkg.
Sæd. Kunststenene kan dog være ret forsk., og
der forekommer tarvelige Fabrikater.

Malegodsets Finhed reguleres ved at hæve
ell. sænke Løberen. Malefinheden øver
overordentlig stor Indflydelse paa K.’s Kraftforbrug og
Arbejdsydelse. Majs, Byg, Rug og Hvede til
Svinefoder bør males saa fint, at Halvdelen kan
passere en Sigte med 1 mm Huller, medens den
anden Halvdel maa være mellem 1 og 2 mm,
kun ganske lidt maa være større end 2 mm i
Tværsnit.

Periferihastigheden maa ved Horisontal-K.
med roterende Oversten være 8 m pr Sek.;
Vertikal-K. og Horisontal-K. med roterende
Understen har større Periferihastighed.

Ved Jern- og Staal-K. sønderdeles
Kornet fortrinsvis ved Klipning. Der er to plane ell.
kegleformede Maleflader, af hvilke den ene
er fastsiddende, den anden roterende om en
vandret Aksel, som styres i 2—3 lange Lejer.
Materialet er hærdet Jern ell. Staal; Fladerne
har korte Tænder ell. skraatløbende,
skarpkantede Rifler. Er Fladerne dobbelte, d. v. s.
tandede ell. riflede paa begge Sider, kan de
vendes, naar den ene Side er slidt. Er Fladerne
ganske slidte, maa de aftages og fornyes; de
fastgøres ved Skruer og kan uden særlig
Fagkundskab ombyttes. Pladerne har forholdsvis
ringe Vægt, saa disse K. fordrer Svinghjul til
Udjævning af Bevægelsen. Malegodsets Finhed
reguleres ved at forskyde den roterende
Maleflade. En Fjeder tillader Malefladen at vige,
saa store haarde Legemer kan passere uden at
skade nævneværdigt. — Excelsior-K. fra Fr.
Krupp, Grusonwerk, har ringformede
Maleflader, som udvendig har mejselformede
Tænder og indvendig skraatløbende Ribber af
forskellig Størrelse. Af K. med koniske riflede
Plader kan nævnes »Rapid«. Arbejdsydelsen
kan sættes til c. 1 hkg. pr H. K. T.; men
Præstationen er selvfølgelig i høj Grad afhængig
af Malefinheden. Ved Staalkværne bliver
Malegodset altid haardt; kun naar Malefladerne
slides og lægges tæt sammen, finder der en
Knusning Sted, Malegodset bliver blødere, men
Arbejdet gaar tungt, og der præsteres kun lidt.
Afvigende Sønderdelingsapparater, der
undertiden fejlagtigt kaldes K., er
Desintegrator og Dismembrator.
A. C-n.

Kværnbit var Navnet paa et Sværd, Kong
Ethelstan af England skænkede sin Fostersøn
Haakon, Harald Haarfagre’s Søn og Norges
Konge 934—961. Det siges, at Haakon med det
kunde kløve en Kværnsten til Øjet, uden at det
fik Men deraf. Det blev medgivet Kongen i
Graven efter hans Fald.
(O. A. Ø.). Edv. B.

Kværsæde. De, der af en ell. anden Grund
var fritagne for Deltagelse i Leding, sagdes at
sidde i K. Betalingen, der erlagdes for denne
Fritagelse, kaldtes ogsaa K.
(Ludv. H.). P. J. J.

Kværulant (af lat. querela, Klage), en
Person, der altid tror sig forurettet (smlg.
Paranoia).

Kværulantforrykthed, se Paranoia.

Kvæse, se Bændelorme.

Kvæsthus var opr. et Hospital for Saarede;
senere anvendtes det tillige som Lemmestiftelse
(se Hospital).
G. N.

Kvæstion (lat.), Spørgsmaal, Problem,
Stridspunkt. Quæstio facti, Spørgsmaalet om Sagens
faktiske Sammenhæng, i Modsætning til q. juris,
Spørgsmaalet om den for Sagen afgørende
Retsregel.
E. T.


Kvæstor (quæstor) var i det gl. Rom Navnet
paa en Embedsmand, der særlig havde med
Finansforvaltningen at gøre. Hvor langt dette
Embede strækker sig tilbage i Tiden, lader sig
ikke med Sikkerhed afgøre, men sandsynligvis
har man valgt K. allerede fra Republikkens
Beg. K. valgtes ligesom de andre
Embedsmænd af Folket og for et Aar; opr. valgtes
der kun 2 ad Gangen, men fra Aar 421 valgtes
der 4, og samtidig fik Plebejerne sammen med
Patricierne Adgang til Embedet; paa den 1.
puniske Krigs Tid valgte man 8, og Aar 81
forøgede Sulla Antallet til 20, hvilket Tal derefter
blev staaende, naar man ser bort fra, at Cæsar
for en kort Tid lod vælge 40. Kvæsturen var
det laveste Trin paa Embedsstigen; Valget til
K. medførte Adgang til Senatet. — K. synes fra
først af at have været underordnede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free